Der er mange små tricks, man kan tage i brug som professionel cykelrytter.

For det er hårdt for eksempel at køre et tre uger langt etapeløb, og hvis man kan slippe over hvor gærdet er lavest uden de store konsekvenser, så gør man det.

Det fortæller Brian Holm om i dagens Tour-anekdote.

»Der er altid nogle tricks, man kan bruge, når man kører cykelløb. Nogle vil kalde det svinestreger, andre vil kalde dem 80'er-tricks,« fortæller Brian Holm.

Der er ikke fedt at spore på cykelrytternes kroppe.
Der er ikke fedt at spore på cykelrytternes kroppe. MARCO BERTORELLO

»Når man rammer bjergene, er der mange af sprinterne, der får ondt i maven lige dér, hvor der står 'Grand Prix de la Montagne', (som indikerer starten på et bjerg, red.).«

»Uh, der får de ondt i maven. Så kører de ned til bilen og får pastiller eller spray eller plaster. Så holder de frihjul ved at holde fast i lægebilen, så de lige kan blive trukket en kilometer op, inden feltet har sat sig,« fortæller Brian Holm blandt andet.

Der er også gode tricks til, hvordan man kører sidevind, og ikke mindst hvordan man som den førende rytter i et felt får de øvrige ryttere til at arbejde ekstra hårdt ud af et sving.

Se hele dagens Holm-fortælling øverst i artiklen.