Det er ikke nok at være én verdensmester ud af mange. Johnny Bredahl vil samle alle bælterne, så han står alene som enerådende »champ« i profboksningens bantamvægtklasse. Det tror træneren ikke på

En smuk drøm for 34-årige Bredahl, der i aften i Falconer Centret på Frederiksberg går i ringen for at forsvare sin World Boxing Association-titel for første gang.

Der er bare et problem. En samling af bælterne kan ikke lade sig gøre. Bredahls træner Freddie Roach skyder drømmen ned, da B.T. møder ham under verdensmesterens træning.

»Jeg ville gerne sige, at det kan lade sig gøre. Men hvis jeg skal være ærlig, er det ikke realistisk,« fortæller Freddie Roach, der er på gæstevisit i København for at finjustere Bredahl til titelforsvaret i aften mod den officielle udfordrer Leo Gamez fra Venezuela.

Det er ikke Bredahls evner, der er problemet, men derimod en bokseverden, som vægter penge og politik højere end sporten. Profboksningens bagmænd ønsker så mange verdensmestre som muligt for at have flere varer på hylden, når TV-stationerne skal købe boksekampe.

»Det er noget bullshit. Dengang der var én mester i hver klasse, vidste man, hvem der var bedst. Men nu er der alt for mange forbund og griske promotorer til, at det kan lade sig gøre,« siger Freddie Roach, der ikke umiddelbart virker som en mand, der er let at ophidse.

Han minder mere om en computerprogrammør eller skolelærer end en mand, der hundser med nogle af verdens farligste mænd til hverdag. Tykke hornbriller, strithår og en afslappet kropsholdning - det er Freddie Roach.

Men tag ikke fejl. Bokseprofessoren Freddie Roach træner i øjeblikket 20 professionelle nævekæmpere i sin træningssal i Hollywood, Los Angeles. Ud af dem er de fire verdensmestre. Her har Johnny Bredahl også forberedt sig i syv uger.

En tatovering, som kigger frem under ærmekanten, er det eneste, der signalerer »tough guy«, men selv om stemmen er dæmpet, er der ingen tvivl om, at Roach mener det alvorligt, når han kritiserer den verden, han selv er en del af.

»Managere og promotorer er så bange for at miste penge, at de ikke vil lade en fyr som Johnny få chancen for at samle bælterne,« siger han.

I baggrunden sveder Bredahl med sjippetovet. Den hylende lyd og klikket, når tovet rammer gulvet under mesterens fødder, er det eneste, der høres, når Freddie Roach holder en pause i den afdæmpede talestrøm. Pauserne bruger han til at overveje sine ord eller til at kigge på sit ur, hvorefter han pludselig råber »2 minutes, Johnny.«

Træningen i dag er meget kortere, end den plejer. Johnny Bredahl har mest brug for at samle kræfter. I et af åndehullerne fortæller Bredahl om drømmen om at blive den eneste, der kan kalde sig verdensmester i bantamvægt.

»Jeg ved da godt, at det bliver svært. Men jeg tror på, at Mogens Palle nok skal finde ud af, hvordan jeg får kampene. Det eneste, jeg koncentrerer mig om, er boksningen. Jeg er klar til at rejse hvorhen det skal være for at bokse, bare der er et bælte på højkant,« siger han, efter at han har skiftet sjippetovet ud med motionscyklen i det næsten mennesketomme fittnescenter på Østerbro.

Han er afslappet, og mens ordene vælter ud af munden, bevæger benene sig i hurtige cirkelbevægelser. Det foregår i et tempo, som nok ville tage pusten fra de fleste. Men Bredahl viser ingen tegn på anstrengelse, mens han fortæller om de store drømme, og hvordan han har tænkt sig at nå dem:

»Det er helt sikkert, at der ikke skal gå otte måneder mellem kampene. Jeg vil ride på den bølge, jeg er på nu, og derfor er det vigtigt, at jeg ikke kommer til at stå stille for længe ad gangen. Jeg er jo heller ikke ung længere, så hvis jeg skal nå mit mål, skal der ske noget nu.«

Det er Freddie Roach helt enig i. Og han ser allerede frem mod de næste kampe for Bredahl. »Det ville være perfekt at møde en mand som Tim Austin (IBF-verdensmester, red.) næste gang.

Han er et stort navn i staterne, og der ville være gode penge at hente ved at slå ham. Eller måske Prince Naseem (IBO-mester, red.), hvis han nogen sinde holder op med at gemme sig. Jeg tror på, at Johnny kan gå op imod hvem som helst,« siger Roach.