Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Bodybuilderen Amy Richardson har mistet livet i en alder af 49 år.
Det bekræfter hendes sponsor CJ's Elite Competition i et følelsesladet Instagram-opslag.
'Vores hjerter er knust, da vi skal sige farvel til Amy Richardson. Hun havde altid et stort smil på, grinede og var sarkastisk.'
'Vi kommer til at savne hende meget. Vi sender vores varmeste tanker til familien i denne svære tid,' skriver sponsoren i opslaget.
Amy Richardson blev syg under Olympia-konkurrencerne i november 2022, som er den mest prestigefyldte bodybuilding-konkurrence.
Ifølge Generation Iron fik hun angivelig lungebetændelse og influenza. Senere blev hun indlagt på hospitalet og havde udslæt over hele kroppen, beretter mediet.
Årsagen til dødsfaldet er dog endnu ikke fastlagt.
På sin Facebook-profil har Amy Richardsons mand, Kenneth Richardson, skrevet, at han er knust efter at have mistet sin kone, men er overvældet over al en støtte, som han har modtaget efter det tragiske dødsfald:
'Mit liv er smuldret. Jeg er så taknemmelig for al den kærlighed og støtte, der kommer fra hele verden. Alle har spurgt, hvordan de kan hjælpe mig med at komme igennem denne hjerteskærende tid. Amy var unik. Min klippe, mit hjerte, min sjæl, min kærlighed.'