Det skal forbydes at reklamere for betting og kasino.

Så klar i spyttet var Danmarks fodboldlandstræner Kasper Hjulmand i slutningen af juni, da han blev interviewet i Radio4.

»Det er en personlig holdning, som jeg synes, jeg har ret til at have uanset hvad, og jeg synes ikke, jeg kan opfordre til spil og betting. Så det kommer jeg aldrig til at stå på mål for,« sagde træneren.

Nu svarer spillebranchen igen på den seneste tids angreb fra både landstræneren og politikere. Bettingkæmperne vil komme kritikerne i møde og foreslår bl.a. at forbyde spilreklamer med kendte personer.

(ARKIV) Landstræner Kasper Hjulmand i Brøndby, tirsdag 2. juni 2020. Landstræner Kasper Hjulmand taler for et forbud mod bettingreklamer, mens Danske Spil er en af hovedsponsorerne for hans arbejdsgiver, DBU. Det har vakt opsigt. Det skriver Ritzau, mandag 29. juni 2020. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Landstræner Kasper Hjulmand i Brøndby, tirsdag 2. juni 2020. Landstræner Kasper Hjulmand taler for et forbud mod bettingreklamer, mens Danske Spil er en af hovedsponsorerne for hans arbejdsgiver, DBU. Det har vakt opsigt. Det skriver Ritzau, mandag 29. juni 2020. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix) Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

»Vi skal tage større ansvar for, at markedsføringen ikke er for aggressiv. Derfor bør reklamer for spil ikke indeholde personer, der kan opfattes som 'autoriteter',« siger Morten Rønde, direktør i brancheorganisationen Spillebranchen.

I årevis har Brian Laudrup været frontfigur i Unibets reklamer, mens skuespilleren Pilou Asbæk og komikeren Uffe Holm har været ansigterne på hhv. Bet365 og Leovegas.

Betyder jeres udspil, at kendte personer som fodboldstjerner og markante skuespillere ikke vil kunne reklamere for spil i Danmark fremover?

»Ja, det vil være typiske eksempler på autoriteter, som ikke bør optræde i reklamer for spil. Det er allerede forbudt i flere andre lande, og det eksempel er vi klar til at følge,« siger Morten Rønde.

Zulu Comedy Galla 2014 i Operaen torsdag 21. august 2014, Uffe Holm.
Zulu Comedy Galla 2014 i Operaen torsdag 21. august 2014, Uffe Holm. Foto: Martin Sylvest Andersen
Vis mere

Men hvad tænker du om landstrænerens udtalelse om, at man helt bør forbyde reklamer for spil?

»Han er i sin gode ret til at mene det, men jeg er ikke enig med ham. Hvis man går så vidt, vil man skræmme de udenlandske spiludbydere væk fra Danmark og sende folk ud på det sorte spillemarked.«

Ud over forbuddet mod kendisser i spilreklamer vil Spillebranchen bl.a. trække i håndbremsen på aggressiv markedsføring med budskaber som 'skynd dig nu!' eller 'sats nu'. Samtidig skal det være muligt for spiludbydere at tjekke spillere i RKI og andre gældsregistre.

Udspillet kommer op ved de politiske forhandlinger om betting- og kasinomarkedet, som Folketinget tager hul på efter sommerferien.

»Spillebranchen er pilrådden«

Her vil SF bl.a. indføre en grænse for, hvor meget man kan tabe på pengespil om måneden, ligesom der skal være forbud mod spilreklamer i det offentlige rum.

»Spillebranchen er pilrådden og lever af at lokke folk i fordærv. Der er brug for langt hårdere initiativer end dem, vi har nu,« sagde Carl Valentin, skatteordfører i SF, til B.T.

Skatteminister Morten Bødskov (S) er også klar til at stramme grebet om spiludbyderne, lød hans svar til B.T. i juni.

Spillebranchen er åben for at stramme reglerne. Men hvis politikerne gør livet for alt for surt for spiludbyderne, ødelægger man markedet, mener Morten Rønde:

A man poses for a photograph with the online gambling website Bet365 displayed on a smartphone, in London on December 18, 2019. Denise Coates, chief executive of British online betting giant Bet365, has retained her place as Britain's highest-paid boss, according to the group's annual report published on Wednesday. She was paid a basic salary of £277 million ($366 million, 328 million euros) in the group's financial year to March, the company's annual report showed. Paul ELLIS / AFP
A man poses for a photograph with the online gambling website Bet365 displayed on a smartphone, in London on December 18, 2019. Denise Coates, chief executive of British online betting giant Bet365, has retained her place as Britain's highest-paid boss, according to the group's annual report published on Wednesday. She was paid a basic salary of £277 million ($366 million, 328 million euros) in the group's financial year to March, the company's annual report showed. Paul ELLIS / AFP Foto: Paul ELLIS
Vis mere

»Hvis man vil bekæmpe det sorte og uregulerede spillemarked, så skal man også give et lille rum til, at lovlige spiludbydere rent faktisk kan tjene penge i Danmark.«

Spillemarkedet er en ren guldkalv for den danske statskasse. Ud over det statsejede Danske Spil, som hvert år hiver tæt på to milliarder kroner hjem i overskud, tjener staten også fedt på udenlandske spilkæmper som Bet365, Unibet og Betway.

Fra 2012 til 2019 er omsætningen (BSI) på det frie spillemarked steget med 57 procent til over 6,5 milliarder kroner.

28 procent af milliardomsætningen ryger direkte ned i statskassen i form af en spilafgift.