Briter gik for anden nat i træk amok i Albufeiras gader på Algarvekysten i Portugal. 34 personer blev anholdt i feriebyen tidligt onsdag morgen, hvoraf de fleste var briter.

Der blev kastet flasker og stole efter politiet i et område med masser af barer og restauranter, hvor omkring 400 personer var involveret i sammenstød med politiet. To briter og en enkelt politimand kom mindre til skade.

De engelske fodboldfans har et noget blakket ry og hærgede under den seneste EM-slutrunde og Belgien. Men Det Europæiske Fodbold Forbund (UEFA) og det britiske indenrigsministerium understreger, at balladen i Portugal ikke direkte har noget med et engelske fodboldhold at gøre, men handler om en masse unge mennesker, som drikker for meget billig alkohol.

/ritzau/