David Beckham er 44 år, men der bor stadig et lille barn i den tidligere fodboldspiller.

»Jeg elsker virkelig Lego. Jeg voksede med at bygge Lego fra jeg var otte-ni år gammel, og det er jeg fortsat med,« indrømmer han.

Det er i det populære talkshow 'The Tonight Show', at David Beckham fortæller om sin fascination af de danske byggeklodser.

»Jeg er som et lille barn. Jeg elsker Lego. Det får mig til at slappe af,« konstaterer han.

Til værten Jimmy Fallon fortæller den tidligere Manchester United-, PSG- og Real Madrid-spiller, hvordan han gerne bruger timer og atter timer på at bygge de allerstørste sæt. Til sig selv, men også til den mindste datter, Harper.

Altsammen til stor fornøjelse for hustruen, Victoria Beckham.

»Victoria griner altid af mig, og hun kan eksempelvis komme ned klokken 2 om natten, hvor jeg sidder og er ved gøre et sæt færdigt,« siger David Beckham:

»Forleden sad jeg men en æske for +11 år, og hun sagde: 'Virkelig? Du sidder oppe kl 2 om natten for at lave Lego for 11 årige'.« Se David Beckham tale om sin passion for Lego nederst i artiklen

I forbindelse med besøget hos 'The Tonight Show' fortæller den tidligere fodboldspiller også, hvordan han stadig gemmer på et minde fra dengang, hvor han tog mod til sig og bad om Victoria Beckhams telefonnummer.

Det mødtes efter en fodboldkamp, hvor David Beckham dengang spillede for Manchester United. Victoria Beckham var dengang med i popgruppen Spice Girls.

»Hun havde fået et par drinks, og jeg besluttede mig for at bede om hendes nummer,« fortæller David Beckham:

»Hun havde taget toget og skrev faktisk sit nummer ned på togbilletten, og den har jeg stadig.«