Lyt til artiklen

Han føler, han kan fjerne 25 års vægt fra sine skuldre.

Det siger basketballstjernen Issac Humphries i et åbent interview, hvor han fortæller, at han er homoseksuel.

Det siger den 25-årige spiller til CNN – og at han nu er klar til at »leve sit liv«.

»Jeg har altid troet, at det at være professionel basketballspiller og homoseksuel, var gensidigt udelukket, og at jeg var nødt til at skjule den side af mit liv, og ikke fik lov til at være den, jeg er.«

Isaac Humphries.
Isaac Humphries. Foto: James Crisp
Vis mere

»Jeg har truffet beslutningen om at springe ud … fordi, jeg tror på, at jeg kan være den, jeg er, i mit miljø, og at jeg kan ændre banen for, hvordan vi ser på at være homoseksuel i sport,« siger han i interviewet.

Issac Humphries spiller i den australske basketballklub Melbourne United. Han har tidligere spillet i NBA hos Atlanta Hawks.

Han fortæller, at hans seksualitet tidligere har drevet ham ud i en mørk periode.

Samtidig har det ikke været nemt for ham selv at komme ud med. Særligt som professionel atlet, siger han:

»Miljøet er meget maskulint. Det er ikke så progressivt som andre steder i verden. Men i omklædningsrummene er vi lidt tilbage i tiden. Der bliver talt ret negativt om tanken ved at være homoseksuel.«

Men han føler nu, at holdet omkring ham er meget accepterende over for ham – og han betragter dem som sin familie, hvorfor han føler, tiden er inde.

Humphries er ikke den første i basketmiljøet, som er sprunget ud. Det gjorde Jason Collins eksempelvis tilbage i 2013.

Tidligere på året sprang fodboldspilleren Jake Daniels ud som homoseksuel.

Noget, som ifølge den tidligere landsholdsstjerne Gary Lineker 'vist en vej, som mange andre vil følge'. Den historie kan du læse her.