Den mangeårige sportsjournalist Steen Ankerdal, der døde tirsdag aften efter længere tids sygdom, fortalte gennem hele sit sygdomsforløb åbent om sin kræftsygdom.

Han fortalte blandt andet, hvordan sønnen, det kendte værtsansigt på TV2 Sporten, Morten Ankerdal, var hans største støtte gennem forløbet, og han stod altid klar med opmuntrende bemærkninger til andre, der blev ramt af den frygtede sygdom.

Da sygdommen i første omgang dukkede op i sommeren 2009 blev han indlagt på Rigshospitalet, hvor man opererede for kræft i maven, og Steen Ankerdal tabte over 20 kilo.

- Jeg har det fint. Men det er klart, man godt kan se, når man taber over 20 kilo men bortset fra det, har jeg det fint, sagde Steen Ankerdal til BT.

Både han og sønnen Morten Ankerdal var fulde af optimisme i forhold til, at Steen Ankerdal ville overleve sygdommen.

- Mavekræft er mange ting. Den type, som Steen har fået, er en helt speciel kræfttype, som de fleste overlever. Der har ikke på noget tidspunkt været tale om, at han er ved at dø af den, sagde Morten Ankerdal.

12424441


Et år senere, i maj 2010, fortalte han i et længere interview med BT om, hvordan hans første år med kræftsygdommen havde været. Her havde han taget 10 af de 30 kilo på, som han havde tabt i forbindelse med sygdommens opståen, og han stod med en overlevelseschance på 50 procent.

- Jeg har ikke tænkt mig at dø af det. Uanset hvad de siger om statistikker, så skal jeg nok overleve det her. Og det ser da foreløbig ud som om, det godt kan lade sig gøre. Det kan da godt være, jeg ikke bliver 500 år, men så skidt med det.Det ville være lyv at sige, at jeg ikke har tænkt på, at det her kan jeg dø af, for selvfølgelig har jeg det. Men det er ikke noget, der tynger mig.Det er ikke noget, som går mig på. Jeg har hele tiden haft en fornemmelse af, at det her kommer jeg over.



I dette interview fortalte han også, hvor stor en støtte Morten Ankerdal var for ham.

- Morten har været min største støtte i denne svære tid. Han har været meget bekymret.Også mere end han har givet udtryk for over for mig.Det har gået ham meget på, især i begyndelsen, da vi ikke vidste, hvor det landede.Vi har et meget tæt forhold, han og jeg.Vi snakker stort set sammen hver dag.Han har hjulpet mig meget, og han har været med til mange samtaler på hospitalet. Han er god til at skære igennem, og så er det en fordel at være to til at lytte på det, de siger.

DET FEJLEDE ANKERDAL
Steen Ankerdal fik i 2009 bortopereret et stykke dårlig tarm. Formålet var at lave en slags omfartsvej i tarmene. Men det dårlige stykke tarm viste sig at være større end antaget, og i stedet fik Steen Ankerdal en stomipose i maven.

Under operationen fandt lægerne ud af, at han havde en kræftsvulst i tarmsystemet.Svulsten sad et sted, hvor tarmene forsynes med blod, og derfor var det ikke muligt at fjerne svulsten, da det ville ødelægge blodforsyningen til tarmsystemet.

I stedet blev Steen Ankerdal behandlet med protein, som han selv injicerede tre gange om dagen. Han modtog også injektioner på Rigshospitalet. Formålet med medicinen var at få svulsten til at skrumpe. Et tjek efter tre måneder viste, at svulsten havde den samme størrelse. Kræften havde dog spredt sig til flere andre af Steen Ankerdals organer.

I 2011 fortalte Ankerdal, at han var ude på den anden side og kræftfri, omed både han og sønnen senere fortalte om, at han ville være mærket af sygdommen for altid på grund af det omfattende indgreb i tarmen.