Tag håndvægtene med ud i gården, dyrk yoga på stuegulvet eller lav dit træningsprogram på græsplænen i haven. Det er nemt og effektivt at komme i form derhjemme. Her giver personlig træner Joanna Scharlett en række god råd til hjemmetræningen.

Landets fitnesscentre har igen slået dørene op. Det er dog ikke alle, der føler sig trygge ved at træne lige op ad andre mennesker, der prustende pumper jern eller okser svedende af sted på løbebåndet.

»Selvom fitnesscentrene har gjort rigtig meget i forhold til afspritning og hygiejne, har mange danskere alligevel valgt at blive væk af frygt for at blive smittet,« siger Joanna Scharlett, der er personlig coach og træner hos Reload, et digitalt sundhedsunivers, hvor du kan abonnere på alt fra fællestræning til online yoga-sessions. Du kan også få lagt skræddersyede aktivitetsplaner og individuelle kostplaner samt få personlig coaching.

Ifølge Joanna er der mange fordele ved at træne hjemmefra – også i »ikke-coronatider«. I en travl hverdag kan det være svært at finde tid til at komme i fitnesscenteret.

»Det er uden tvivl nemmere at få det til at hænge sammen i hverdagen, hvis du træner hjemme i stedet for at tage i fitnesscenter. Du slipper for transporten, og du slipper for at pakke taske og bruge tid i omklædningsrummet. Du kan bare hoppe i træningstøjet derhjemme og så gå i gang,« siger Joanna og tilføjer:

»Der er jo også de mange, der normalt træner tæt på deres arbejdsplads, men er hjemsendt i øjeblikket. De kan med fordel sætte fitnessabonnementet på pause i en periode. Så sparer man også penge,« siger Joanna.

Hvordan kommer du i gang med at dyrke mere motion? Få hjælp fra en personlig coach hos Reload

Træner du hjemmefra, så brug hvad du har omkring dig. Eksempelvis en bænk i haven eller en madras på stuegulvet, siger Joanna Scharlett, personlig coach og træner i Reload.
Træner du hjemmefra, så brug hvad du har omkring dig. Eksempelvis en bænk i haven eller en madras på stuegulvet, siger Joanna Scharlett, personlig coach og træner i Reload.
Vis mere

Brug havebænken – og inddrag børnene
Men hvad gør du, når du ikke har adgang til fitnesscentrets faciliteter? Joanna anbefaler, at man ikke styrter ud og køber alt muligt gear, men i stedet bruger det, man har omkring sig.

»Hvis man har en bænk nede i sin gård, kan man fint bruge den. Eksempelvis til at lave stepups og til armbøjninger, så man slipper for at skulle helt ned på jorden. Man kan også lave dips eller bruge bænken til at holde fast i, når man laver lunges,« foreslår Joanna, der under coronanedlukningen trænede i gården sammen med et par beboere fra opgangen.

»Det var super sjovt, og vi fik trænet, og ungerne synes, det var en fest. Vi tog også ungerne med ud i en løbevogn, og det var ret hyggeligt. Det er generelt en god idé at inddrage børnene. Man kan for eksempel lade barnet cykle og så selv løbe ved siden af. Så får alle noget motion og frisk luft,« siger Joanna.

For nogle vil det være rigtig svært at få trænet, hvis ikke man har sit træningscenter.Joanna opfordrer derfor til, at man træner sammen med andre, hvis man kan komme til det.

»Det kan være motiverende at være sammen med andre om træningen. Det kan være en ven, der bor i nærheden, nogle kolleger eller naboer.«

Du får flere gode sundhedsråd med et abonnement på Reload - se mere her

Det kan være nemmere at få trænet, hvis du gør det hjemmefra, siger Joanna Scharlett, personlig coach og træner i Reload.
Det kan være nemmere at få trænet, hvis du gør det hjemmefra, siger Joanna Scharlett, personlig coach og træner i Reload. Foto: Camillo Springborg
Vis mere

Træningsvideoer, streaming og personlig træner
Joanna anbefaler Reloads live streaminghold og træningsvideoer, hvis man mangler inspiration og gerne vil have noget struktur på hjemmetræningen.

»Vores live streaming er nærmest som at være på et fitnesshold, bare hjemme i stuen. Man følger øvelserne, som træneren laver. Træningsvideoerne er også rigtig brugbare. De viser, hvordan man laver øvelserne korrekt og forklarer, hvad man særligt skal være opmærksom på.«

Selvom du træner hjemmefra, kan det også være en stor fordel at alliere sig med en personlig træner, forklarer Joanna.

»Du kan sagtens få stor glæde af en personlig træner, selvom din træning foregår hjemme på stuegulvet. Træneren kan guide dig via skærm og tilrettelægge et program ud fra, hvad du har til rådighed. Det kan være en stol, en madras på gulvet og måske et par håndvægte. Pointen er, at træningsprogrammet bliver tilrettelagt, så det passer til din livssituation og dine fysiske omgivelser.«

Med Reload får du adgang til et helt univers spækket med videoer, guides og live streaminghold med træning og yoga

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.

Andre læser også