SkyShowtime ændrer priserne: Det betyder det for dig
Streamingtjenesten SkyShowtime får nye priser om nogle uger. Her kan du se, hvad det betyder for dig.

Streamingtjenesten SkyShowtime får nye priser om nogle uger. Her kan du se, hvad det betyder for dig.

Der er både godt og dårligt nyt for dig, der allerede har et abonnement på SkyShowtime. Og der er ekstra grund til at læse med, hvis du endnu ikke har adgang til tjenesten.
Der kommer både et billigere og et dyrere abonnement fra den 23. april. I lighed med flere andre streamingtjenester lancerer SkyShowtime et abonnement med reklamer. Det kommer til at koste 49 kroner om måneden eller 389 kroner, hvis du vælger at betale for et år ad gangen.
Fra samme dato hæves prisen på abonnementet uden reklamer.
Tegn et abonnement på SkyShowtime uden reklamer nu – før prisen stiger
Vil du streame uden reklamer, skal du fremover betale 89 kroner om måneden eller 709 kroner om året. Det svarer til en prisstigning på 20 kroner om måneden eller 160 kroner om året.
Du har stadig halv pris, men …
Da SkyShowtime blev lanceret i Danmark var der et meget populært introtilbud: Halv pris resten af livet.
Streamingtjenesten oplyser, at disse kunder stadig får abonnementet uden reklamer til halv pris – altså 44,50 kroner om måneden.