Kan din bolig stå imod fremtidens klimaforandringer?
Danske boligejere mærker klimaforandringerne på tæt hold med oversvømmede kældre og fugtproblemer. Derfor tilbyder Totalkredit nu, at alle kunder med lån hos dem kan få et klimatjek af boligen til en attraktiv pris, udført af NRGi. Bo Halm Andersen, der er rådgiver ved NRGi, giver her konkrete anvisninger til klimatjek af din bolig.
Mange danske boligejere ser bekymrede til, mens vejret bliver mere voldsomt år for år – det kan nemlig få store konsekvenser for deres hjem. Totalkredit
Sponseret indhold
Store mængder regnvand, oversvømmelser og stigende grundvandsspejl er klimaskabte forandringer, som bekymrer stadig flere boligejere rundt om i hele Danmark.
»Når jeg kører rundt til de danske boligejere, er det tydeligt, at mange har nogle ret presserende problemer omkring vand i boligen. Der er forskel på, hvilken type bolig man bor i, men folk med kælder står ofte med problemer i forhold til vand. Førhen handlede det meget om skybrud, der forårsagede vand i kælderen, men på det seneste har vi set en ny problematik i form af forhøjet grundvandsspejl, hvor der siver vand ind i folks kældre nedefra. Fugt i boligen giver en negativ effekt, da det giver dårligt indeklima og i værste fald kan give skader på boligen,« forklarer Bo Halm Andersen, rådgiver i NRGi.
Med Totalkredits klimatjek kan du blive opmærksom på, hvad du selv kan gøre, for at din bolig bliver mere modstandsdygtig over for klimaforandringer. Totalkredit
Klimatjek af boligen
NRGi Rådgivning er en af de største udbydere i Danmark af bl.a. tilstandsrapporter og energimærker til private, og firmaet har desuden indgået et samarbejde med Totalkredit om at levere et klimatjek til boligejere, der har lån i Totalkredit.
»Totalkredit er kundeejet, og vores kunder har fortalt os, at de ønsker hjælp til at klimasikre deres boliger. Vi har derfor sammen med pengeinstitutterne i Totalkredit-samarbejdet udviklet Klimatjek som et værktøj, der skal give vores kunder de bedst mulige forudsætninger til at imødegå de klimamæssige påvirkninger, som vi står overfor,« siger Underdirektør i Totalkredit, Anette Schjerning.
Hun tilføjer, at køb af bolig er en af de største investeringer, som mange af os foretager i løbet af vores liv, og derfor er det væsentligt, at klimapåvirkninger ikke får en negativ effekt på den investering.
»Hvis man bestiller et klimatjek hos et af vores samarbejdende pengeinstitutter, så får man konkrete forslag til at forebygge og afhjælpe de klimapåvirkninger, der er i den bolig, man bor i. Uanset om man lige har købt den, eller har boet der længe,« siger Anette Schjerning.
Et klimatjek favner bredt og kan både kan omfatte større ting som vand i kælderen, men det kan også hjælpe boligejerne med at få øjnene op for mindre ting, som de selv kan gøre for at klimasikre deres bolig.
Overblik og prioritering Ved et klimatjek får man besøg af en energikonsulent, som går en tur rundt i boligen sammen med boligejeren og drøfter konkrete problemstillinger i forhold til klimasikring.
»Når man får foretaget et klimatjek, kan det både være små og store ting, som vi gennemgår, og det behøver ikke nødvendigvis indebære meget omfattende udgifter. Alt afhænger jo af, hvilken type bolig man bor i. Hvor gammel den er, i hvor høj grad den er vedligeholdt, og om der er foretaget løbende forbedringer,« siger Bo Halm Andersen.
Gennemgangen af boligen resulterer i en digital rapport med NRGis anbefalinger til, hvordan boligejeren kan udbedre aktuelle problemstillinger og forebygge i forhold til fremtidige klimaudfordringer.
Med den digitale rapport bliver det nemmere at overskue, hvad boligejeren skal prioritere af tiltag i sit hjem. Totalkredit
»Rapporten vil blandt andet give anvisninger til, hvad man selv kan gøre for at klimasikre sin bolig bedst muligt lige nu og i et fremtidigt perspektiv. Der vil også være nogle anslåede omkostninger og en prioriteret rækkefølge, så boligejeren kan tage stilling til, hvordan vedkommende vil gribe proceduren an. Herefter kan man så tage fat i de rette håndværkere, som kan give et bud på en konkret arbejdsplan og et budget,« siger Bo Halm Andersen.
Han understreger, at NRGi’s rådgivning i forbindelse med Totalkredits klimatjek er uvildig, og at NRGi's konsulenter ikke henviser til håndværkere.
Anette Schjerning supplerer, at den digitale rapport giver boligejeren en prioriteret liste, som gør det muligt for den enkelte boligejer at planlægge eventuelle tiltag både økonomisk og praktisk:
»Med en rapport i hånden har man et konkret billede af, hvor man bør starte i forhold til at klimasikre sin bolig. Hvilke forbedringer bør man begynde med, og hvilke kan man udsætte?« siger Anette Schjerning.
Gå dit hus efter
Klimasikring handler også om løbende vedligehold og reparation af boligen. I den forbindelse kan man gøre meget selv, og Bo Halm Andersen anbefaler, at man gør det til en fast rutine at gennemgå sin bolig fra kælder til kvist med jævne mellemrum – gerne når årstiderne skifter.
»Har man kælder i sit hus, vil jeg anbefale, at man undersøger, om der er sat plader på væggene. Det gjorde man meget før i tiden for at holde på varmen. Har man problemer med fugt i kælderen, gælder det om at få pillet dem ned, da der kan samle sig fugt og skimmel mellem plader og ydervæg,« siger Bo Halm Andersen.
Bo Halm Andersen, rådgiver i NRGi, ser i stigende grad, at fugt kommer ind i boligen nedefra på grund af et forhøjet grundvandsspejl. Fugten skaber et dårligt indeklima og kan i værste fald give skader på boligen. Derfor er det vigtigt løbende at holde øje med vægge og gulve i sin bolig, så man kan forebygge skader. Totalkredit
Det er også vigtigt at lægge mærke til, om vægge og gulve ser anderledes ud nogle steder. Er der for eksempel en tendens til, at der dannes skjolder fra udtræk af vand eller fugt i hjørnerne, så bør man undersøge, hvor vandet kan komme fra.
»Gå en tur rundt om huset og læg mærke til, om der måske er løst puds, revner i soklen eller en utæt tagrende, som løber lige i nærheden af det sted, hvor man har observeret fugt eller vand inde i huset. Det er også en god ide at iagttage, hvordan grunden er rundt om huset. Har man mange fliser rundt om huset, så skal man sørge for at etablere nogle regnvandsbede, så vandet ikke løber ind mod huset,« siger Bo Halm Andersen.
Nu hvor vi går ind i efteråret, skal man sørge for at få renset tagrender, tagløb og afløb for nedfaldne blade, så de ikke stopper til og forhindrer nedbør i at komme væk fra huset.
»Vi har indtil videre oplevet et af de vådeste år, siden Meteorologisk Institut begyndte at foretage målinger i 1874, så der er al mulig grund til at være særlig opmærksom og sikre sit hus mod klimaforandringer,« konkluderer Bo Halm Andersen.