Store mængder regnvand, oversvømmelser og stigende grundvandsspejl er klimaskabte forandringer, som bekymrer stadig flere boligejere rundt om i hele Danmark.

»Når jeg kører rundt til de danske boligejere, er det tydeligt, at mange har nogle ret presserende problemer omkring vand i boligen,« fortæller Bo Halm Andersen, rådgiver i NRGi, og fortsætter:

»Der er forskel på, hvilken type bolig man bor i, men folk med kælder står ofte med problemer i forhold til vand. Førhen handlede det meget om skybrud, der forårsagede vand i kælderen, men på det seneste har vi set en ny problematik i form af forhøjet grundvandsspejl, hvor der siver vand ind i folks kældre nedefra. Fugt i boligen giver en negativ effekt, da det giver dårligt indeklima og i værste fald kan give skader på boligen,« forklarer han.

Med Totalkredits klimatjek kan du blive opmærksom på, hvad du selv kan gøre, for at din bolig bliver mere modstandsdygtig over for klimaforandringer.
Med Totalkredits klimatjek kan du blive opmærksom på, hvad du selv kan gøre, for at din bolig bliver mere modstandsdygtig over for klimaforandringer. Totalkredit

Sådan kan du gå dit hus efter
Klimasikring handler blandt andet om løbende vedligehold og reparation af sin bolig. I den forbindelse kan man gøre meget selv, og Bo Halm Andersen anbefaler, at man gør det til en fast rutine at gennemgå sin bolig fra kælder til kvist med jævne mellemrum – gerne når årstiderne skifter.

»Har man kælder i sit hus, vil jeg anbefale, at man undersøger, om der er sat plader på væggene eller lagt trægulve eller gulvtæpper på kældergulve. Det gjorde man meget før i tiden for at holde på varmen. Har man problemer med fugt i kælderen, gælder det om at få pillet dem ned, da der kan samle sig fugt og skimmel mellem plader og ydervæg,« siger Bo Halm Andersen.

Det er også vigtigt at lægge mærke til, om vægge og gulve ser anderledes ud nogle steder. Er der for eksempel en tendens til, at der dannes skjolder fra udtræk af vand eller fugt i hjørnerne, så bør man undersøge, hvor vandet kan komme fra.

Bo Halm Andersen, rådgiver i NRGi, ser i stigende grad, at fugt kommer ind i boligen nedefra på grund af et forhøjet grundvandsspejl. Fugten skaber et dårligt indeklima og kan i værste fald give skader på boligen. Derfor er det vigtigt løbende at holde øje med vægge og gulve i sin bolig, så man kan forebygge skader.
Bo Halm Andersen, rådgiver i NRGi, ser i stigende grad, at fugt kommer ind i boligen nedefra på grund af et forhøjet grundvandsspejl. Fugten skaber et dårligt indeklima og kan i værste fald give skader på boligen. Derfor er det vigtigt løbende at holde øje med vægge og gulve i sin bolig, så man kan forebygge skader. Totalkredit

»Gå en tur rundt om huset og læg mærke til, om der måske er løst puds, revner i soklen og ydervæggen eller en utæt tagrende, som løber lige i nærheden af det sted, hvor man har observeret fugt eller vand inde i huset. Det er også en god ide at iagttage, hvordan grunden er rundt om huset. Har man mange fliser rundt om huset, så skal man sørge for, at flisebelægningen hælder væk fra huset, for at undgå risiko for at regn trænger ind og skader bygningen,« siger Bo Halm Andersen.

Nu hvor vi er gået ind i efteråret, skal man sørge for at få renset tagrender, tagnedløb og afløb for nedfaldne blade, så de ikke stopper til og forhindrer nedbør i at komme væk fra huset, råder han også.

Ønsker du at få tjekket din bolig? Læs mere her

Hjælp til klimatjek af boligen
Der er mange ting, man som boligejer selv kan holde øje med og udbedre løbende, men det kan alligevel være rart at alliere sig med en fagperson, der kan tjekke boligen helt igennem.

NRGi Rådgivning er en af de største udbydere i Danmark af bl.a. tilstandsrapporter og energimærker til private, og firmaet har desuden indgået et samarbejde med Totalkredit om at levere et klimatjek til boligejere, der har lån i Totalkredit.

Underdirektør i Totalkredit, Anette Schjerning begrunder samarbejdet med, at et køb af bolig er en af de største investeringer, som mange af os foretager i løbet af vores liv, og derfor er det væsentligt, at klimapåvirkninger ikke får en negativ effekt på den investering.

»Hvis man bestiller et klimatjek hos et af vores samarbejdende pengeinstitutter, så får man konkrete forslag til at forebygge og afhjælpe de klimapåvirkninger, der er i den bolig, man bor i. Uanset om man lige har købt den, eller har boet der længe,« siger Anette Schjerning.

Et klimatjek favner bredt og kan både kan omfatte større ting som vand i kælderen, men det kan også hjælpe boligejerne med at få øjnene op for mindre ting, som de selv kan gøre for at klimasikre deres bolig.

Interesseret i et klimatjek? Læs mere her

Overblik og prioritering
Ved et klimatjek får man besøg af en energikonsulent, som går en tur rundt i boligen sammen med boligejeren og drøfter konkrete problemstillinger i forhold til klimasikring.

»Når man får foretaget et klimatjek, kan det både være små og store ting, som vi gennemgår, og det behøver ikke nødvendigvis indebære meget omfattende udgifter. Alt afhænger jo af, hvilken type bolig man bor i. Hvor gammel den er, i hvor høj grad den er vedligeholdt, og om der er foretaget løbende forbedringer,« siger Bo Halm Andersen.

Gennemgangen af boligen resulterer i en digital rapport med NRGis anbefalinger til, hvordan boligejeren kan udbedre aktuelle problemstillinger og forebygge i forhold til fremtidige klimaudfordringer.

Med den digitale rapport bliver det nemmere at overskue, hvad boligejeren skal prioritere af tiltag i sit hjem.
Med den digitale rapport bliver det nemmere at overskue, hvad boligejeren skal prioritere af tiltag i sit hjem. Totalkredit

»Rapporten vil blandt andet give anvisninger til, hvad man selv kan gøre for at klimasikre sin bolig bedst muligt lige nu og i et fremtidigt perspektiv. Der vil også være nogle anslåede omkostninger og en prioriteret rækkefølge, så boligejeren kan tage stilling til, hvordan vedkommende vil gribe proceduren an både økonomisk og praktisk,« afslutter Bo Halm Andersen.

Bestil et klimatjek af din bolig her

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.