En rundvisning til hemmelige logistikgange på hospitalet. En måling af din muskelfunktion og indblik i din biologiske alder. Eller hvad med at få undersøgt bamsen eller prøve at sy i hud?

Det er kun et lille udsnit af alt det, du kan opleve, når Danmarks hospitaler åbner dørene for alle nysgerrige til Årets Åbent Hospital søndag den 7. september. Landet rundt er 25 hospitaler og byggerier med, og det er ny rekord.

Grib chancen for at møde medarbejdere i sundhedsvæsenet og få et indblik i deres hverdag bag facaden. Der er oplevelser for alle uanset alder.

Find et hospital nær dig og gå på opdagelse i programmet

DAVID KAHR

Flere steder i landet kan børns bamser få et helbredstjek. Du kan også komme helt tæt på udrykningskøretøjer og deres udstyr, smage på patienternes mad og blive klogere på, hvordan moderne teknologi som robotter er en voksende del af hverdagen på hospitalerne i 2025.

Bag Åbent Hospital står landets fem regioner, som gerne vil give dig muligheden for at komme tæt på det danske sundhedsvæsen – og danne dit eget indtryk. Åbent Hospital blev første gang afholdt i 2017 for at give danskerne indblik i de mange fremskridt for patienterne, der følger med hospitalsbyggerierne. 

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.