Tast din adresse ind og se din personlige elpris time for time herover – leveret af elberegner.dk.

SPONSERET INDHOLD:

Sådan fastsættes elprisen

Prisen på strøm afhænger af forskellige ting, og den ligger hele tiden og svinger alt efter udbud og efterspørgsel. Derfor kan der også være stor forskel på prisen fra dag til dag, uge til uge. Danmarks produktion af el bliver ikke kun forhandlet og sendt ud til de danske borgere. I stedet er Europas landes produktion forbundet med en fælles elbørs, hvor strøm fra landene forhandles. Det betyder, at der hele tiden er en kontinuerlig produktion af strøm, der kan sendes ud til forbrugerne. Vores nabolande har derfor også indflydelse på, hvordan priserne på el ligger, når vi både eksporterer og importerer strøm.

Eksempelvis kan blæsevejr og solskin i andre lande have betydning for prisen på el i Danmark. Når der kan produceres mere vedvarende energi, vil prisen nemlig falde.

Derudover har også priserne på kul og gas betydning for prisen. Ressourcerne bliver brugt på forskellige elværker i Europa til at producere el, og derfor kan stigende priser på råvarer direkte have indflydelse på prisen for strøm.

Det har indflydelse på elprisen
Her får du et kort overblik over, hvad der har betydning for, om der er billig strøm til dig. Det er en række faktorer, du ikke selv har den store kontrol over, og som derfor vil ramme alle forbrugere.

Vejret:

Ting som solskinstimer og vind kan have stor indflydelse på elprisen. Blandt andet spiller vejret en stor rolle for, om du kan få billig strøm. Hvis der er god vind og vindmøllerne er i gang, bliver der produceret mere strøm i Danmark, end vi reelt set kan bruge. Også solcellerne kan have betydning for elpriserne, hvor der kun kommer flere og flere solceller og solcelleanlæg rundt om i landet – både hos private og i store parker.

Stigende energiforbrug:

Der kommer kun flere og flere elektriske apparater til i vores hverdag. Eksempelvis har elbilen gjort sit indtog på de danske landeveje, og det betyder et stigende elforbrug. Det har også betydning for prisen, for jo større efterspørgslen bliver, jo dyrere vil strømmen også blive efterhånden.

Naturgaspriserne:

Krigen i Ukraine har haft stor betydning for priserne på naturgas. Rusland har naturgas, som vi har valgt fra, fordi vi ikke støtter op om konflikten, de har startet. Prisen på naturgas er steget, og der er og vil være problemer med forsyningen, der måske vil ophøre helt eller i hvert fald være mindre, end vi har været vant til herhjemme. Fordi alle typer af el bliver forhandlet på én børs, vil også prisen på naturgas have betydning for priserne på el generelt.

Andre:

Vind, sol og energiforbruget har betydning for prisen, men andre mere politiske træk kan også have betydning. Priser på råvarer, klimapolitik og CO₂-kvoter har også indflydelse på, om der er billig strøm. Derfor kan beslutninger, kriser og krige have betydning, som vi oplever det med konflikten i Ukraine.

Hvorfor er der forskel på elprisen i øst og vest?

Produktionen af strøm har betydning for prisen, ligesom efterspørgslen også har. Der kan god også være forskel på, om du bor i øst eller vest, når det kommer til priserne.

De fleste dage vil der som udgangspunkt ikke være den store forskel, men det kan afvige. Det er særligt afgifter til transport og lignende, der kan være varierende, men også prisen kan ligge forskelligt alt efter, hvor du bor.

Man deler Danmark op i forhold til Storebælt, der giver en øst- og en vestside. På den vestlige side er priserne i forhold til el mere afhængige af produktionen i Tyskland. Når det ikke blæser nok i Danmark, vil priserne derfor være fastsat efter de tyske elpriser. I Tyskland er priserne på el ofte dyrere end i resten af Norden.

På østsiden er det Sveriges produktion, der kan have betydning for prisen. I Sverige er det billigere at producere strøm, og derfor kan elpriserne også ligge lidt lavere.