Et nært og varmt tv-bekendtskab sluttede i går, da Søren Ryge begravede den sidste bror fra sin programserie ’Anders og Julius’

De trådte direkte ind i danskernes tv-stuer med mudderfyldte gummistøvler sammen med DR-legenden Søren Ryge i hans programserie ’Anders og Julius’.

Og der forblev de, de to molbobrødre Julius Gregersen og Anders Sørensen, gennem 15 år, hvor tv-seerne fik et uforglemmeligt indblik i deres spartanske og gammeldags levevis sammen på Skuregården på Djursland.

I fredags blev der sat endeligt punktum på historien om de to, da Anders Sørensen sov ind på Randers Sygehus i en alder af 85 år. Ti år efter sin bror Julius.

Log ind med BT PLUS og læs mere om Søren Ryges rørende afsked, da han begravede den sidste bror fra programserien 'Anders og Julius'.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her


Et nært og varmt tv-bekendtskab sluttede i går, da Søren Ryge begravede den sidste bror fra sin programserie ’Anders og Julius’

De trådte direkte ind i danskernes tv-stuer med mudderfyldte gummistøvler sammen med DR-legenden Søren Ryge i hans programserie ’Anders og Julius’.

Og der forblev de, de to molbobrødre Julius Gregersen og Anders Sørensen, gennem 15 år, hvor tv-seerne fik et uforglemmeligt indblik i deres spartanske og gammeldags levevis sammen på Skuregården på Djursland.

I fredags blev der sat endeligt punktum på historien om de to, da Anders Sørensen sov ind på Randers Sygehus i en alder af 85 år. Ti år efter sin bror Julius.

I går blev Anders Sørensen så genforenet med sin bror og mor, Johanne, på familiens gravsted ved Bregnet Kirke ved Rønde med en smuk udsigt ud over Mols Bjerge, Aarhusbugten og Kaløvig Slotsruin.

Anders Christian Sørensen (f. 9. juli 1930 - 7. maj 2016[1]) og Julius Vestergaard Gregersen (f. 4. december 1919 - 25. juli 2005) var et brødrepar fra Djursland. De blev landskendte da Søren Ryge Petersen i 1984 flyttede til Djursland, og efterfølgende lavede en række programmer om de to ungkarle. Det første program blev sendt i 1990
Anders Christian Sørensen (f. 9. juli 1930 - 7. maj 2016[1]) og Julius Vestergaard Gregersen (f. 4. december 1919 - 25. juli 2005) var et brødrepar fra Djursland. De blev landskendte da Søren Ryge Petersen i 1984 flyttede til Djursland, og efterfølgende lavede en række programmer om de to ungkarle. Det første program blev sendt i 1990 Foto: Scanpix Denmark
Vis mere

Rørt, men fattet

Til stede ved begravelsen var selvfølgelig også manden, der gjorde brødrene til tv-darlings, Søren Ryge Petersen.

Han var rørt, men fattet, da BT mødte ham uden for kirken. Søren Ryge Petersen havde ikke lyst til at sætte ord på sin sorg.

»I dag koncentrerer jeg mig om at sige farvel til Anders og intet andet,« sagde Søren Ryge, inden han gik ind i kirken med en buket mælkebøtter i hånden.

Omkring 40 personer, familiemedlemmer, venner og bekendte, var mødt op for at sige farvel til ungkarlen Anders Sørensen, hvis nærmeste familie er lillebroren Vagns nulevende børn.

Og netop den manglende familie var måske årsagen til, at de sidste år uden Julius blev en ensom tid.

I december 2010 besøgte Billed-Bladet Anders på Skuregården, og her fortalte han om savnet efter sin bror.

»Selvfølgelig savner jeg Julius. Det var jo rart, når han sad i stolen, og jeg kunne diskutere lidt med ham. Også selvom vi sommetider kom lidt på kant,« sagde Anders Sørensen.

Også Søren Ryge kunne fortælle om ensomhed.

»Vi har ikke så meget med hinanden at gøre mere. Han har ikke rigtig noget med nogen at gøre mere. I virkeligheden så tror jeg, at Anders savner Julius. Han har levet sammen med Julius, lige siden han blev født, og så forsvandt Julius. Han har ingen at snakke med, ingen at skælde ud på,« sagde Søren Ryge til DR i 2014.

Fik benet sat af

Skal man tro tsognepræst Jørgen Gleerups tale, så måtte Anders Sørensen også gennemleve nogle hårde sidste måneder, inden han fik fred.

Anders Sørensen led i mange år lidt af sukkersyge, og i vinterens løb udviklede sygdommen sig så slemt, at han fik det ene ben sat af.

»Det var svært for ham uden Julius, og særlig de sidste måneder var hårde. Han blev indlagt på sygehuset i Randers, hvor lægerne satte hans ben af, og han vidste nok godt, da de kørte ham væk fra Skuregården den vinterdag, at det var sidste gang, han ville sætte sine fødder på den fædrene gård,« sagde sognepræst Jørgen Gleerup i en rørende tale.

Her beskrev han også Anders Sørensen som en jordbunden mand, ’i ordets bedste betydning’.

»Han var vokset op på Skuregården, og det var hans et og alt. Han vidste, hvem han var, og han vidste, hvor han kom fra,« sagde Jørgen Gleerup.

Ifølge en begravelsesgæst, som BT talte med inden begravelsen, var netop bentøjet og sukkersygen det eneste, der kunne få Anders Sørensen til at beklage sig.

Foto: Mikkel Berg Pedersen
Vis mere

Nogle måneder før sin død beklagede Anders Sørensen sig flere gange over smerterne i sin fod og det ene ben. Det blev til sidst så slemt, at han havde svært ved at falde i søvn. Men han var en stolt mand og ville ikke ligge nogen til last, og derfor ville han ikke til læge.

Først sent opdagede hjemmesygeplejerskerne, hvor slemt det stod til, og så endte Anders Sørensen med at få sit ben sat af.

»Det pinte ham meget, kunne jeg mærke. Han græd, og det kunne jeg sagtens forstå; han havde hele livet klaret sig selv uden hjælp, og nu var han pludselig afhængig af andre. Det tror jeg tog den sidste livsglæde ud af ham,« fortalte begravelsesgæsten, der ikke havde ikke lyst til stå frem med navn.

Sørens sidste salme

At de to landmandsbrødre har fået en speciel plads i Søren Ryges hjerte, stod da også lysende klart under begravelsen. Den 70-årige Søren Ryge sad forrest i kirken, og han var forreste bærer, da kisten blev løftet ud af kirken.

Men inden da nåede Søren Ryge at give sit personlige farvel til Anders Sørensen.

Det skete, efter at den sidste salme egentlig var sunget.

Her rejste Søren Ryge sig op og bad menigheden slå op på salme 770 ’Jeg er træt og går til ro’.

»Det var en salme, jeg sang for Anders på hospitalet, en af de gange han troede, han skulle dø. Jeg sang de første to vers, og så stemte han i på tredje vers,« fortalte Søren Ryge med rolig stemmeføring.

Herefter blev kisten båret ud i strålende solskin, og Anders Sørensen blev stedt til hvile hos sin bror.

Sammen med en lille buket gule mælkebøtter, den sidste hilsen fra tv-fortælleren, der bragte Anders og Julius ind i danskernes hjerter.