Søndag 5. juli stemte grækerne nej til den plan, som EU havde lagt for at få dem ud af den enorme økonomiske krise. I tiden der kommer, vil vi se, hvordan Grækenland finder en anden vej ud - måske uden EU og euroen.
Søndag 5. juli stemte grækerne nej til den plan, som EU havde lagt for at få dem ud af den enorme økonomiske krise. I tiden der kommer, vil vi se, hvordan Grækenland finder en anden vej ud - måske uden EU og euroen.
Som dansker kan det synes svært at forstå, hvordan et land kan ende i et så voldsomt økonomisk kaos, at det pt skylder hvad der svarer til 180% af det årlige bruttonationalprodukt væk. Svaret skal findes langt tilbage i fortiden.
Opret abonnement på BT PLUS og læs hele historien om Grækenlands økonomiske kaos. Du får samtidig adgang til tusindevis af dybdeborende artikler, fængslende longreads og guider til dig liv.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Vi danskere valfarter til turistattraktioner som Akropolis og Knossos, sluger myten om det forsvundne Atlantis og en civilisation der var sin tid overlegen. Men overlegenhed er ikke, hvad der for tiden kendetegner Grækenland og grækerne.
For følelsen af, at de selv har gravet den økonomiske afgrund, de er havnet i, er svær at komme udenom. Groteske eksempler på grækernes korruption, snyd og bedrag, nepotisme og skatteunddragelse er væltet ind over os.
Grækerne gik søndag til stemmeurnerne og afgjorde med deres kryds Grækenlands fremtid ved at stemme nej til EUs plan for økonomisk genopretning af landets økonomi. Og det er i fortiden, at man skal finde forklaringen på, at det for mange grækere nærmest virker legalt at snyde.
Kimen til denne folkesjæl blev sået for hundredevis af år siden, hvor Grækenland var besat af osmannerne. Den gang blev det ligefrem betegnet som patriotisme at undlade at betale skat.
Nepotisme
Og den følelse af patriotisme har grækerne gennem tiden taget med sig. Resultatet er en dyb og inderlig mistro mod autoriteter, som er rodfæstet i de fleste grækere.
Og nu har følgerne af den grundholdning lænket grækerne fast til bunden af det sorte gældshav.
Nepotismen i det offentlige system er en af de enorme klodser, der har været med til at sende Grækenland til bunds. For magtens mænd - og kvinder - har i hobetal i flere årtier udvidet statsadministrationen i helt grotesk omfang. Politikere har fået familie og venner ind i lukrative stillinger, som de i henhold til græsk lovning ikke kan fyres fra. I runde tal anslår man således, at hver femte græker er offentligt ansat.
Korruption
Et eksempel på denne nepotisme er den statsejede jernbane, som i en årrække havde flere ansatte end passagerer. Hvilket fik en tidligere minister til offentligt at udtale, at det ville være billigere for staten at sende alle passagerer med taxa stedet. For statsbanernes underskud var én mia. euro. Årligt!
Så er der korruptionen, som 98 pct. af grækerne selv i en undersøgelse har kaldt ’meget udbredt’. Den er så systematisk, at den har sit eget ord, ’fakellaki’, som dækker over en lille diskret kuvert, der stikkes i hånden på alt fra lægen på hospitalet til skatteopkræveren.
Dertil kommer snyd og bedrag med skatte og afgifter, som også har været - og er - en udbredt folkesport.
Klassikeren her er én, som mange danske turister uden tvivl er stødt på gennem årene. Nemlig reglen om, at man kunne blive fritaget for at betale skat, hvis ens hus ikke var færdigbygget. Det resulterede i tusindevis af huse med en ufærdig tag-etage.
Læg dertil den særlige skat på swimmingpools, som man skal selv opgive til skattevæsenet. Det var der 324, der gjorde i Athen. Men da myndighederne i 2010 begyndte at flyve henover byens tage, optalte de 17.000 af slagsen.
Elendig skatteopkrævning
Også selve skatteopkrævningen er et kapitel for sig, fordi den i høj grad beror på befolkningens egen lyst til at lægge penge i statskassen. Og den er ikke stor.
Det er kun de privat-ansatte grækere, der opkræves skat direkte gennem deres arbejdsgiver og dermed betaler i henhold til lovgivningen. For alle andre er der stort set frit slag -med det resultat, at Grækenland i 2014 havde et udestående på 76 mia. euro i ubetalt skat.
Pensionen er endnu en af de store klodser, der har trukket Grækenland ned i dyndet. Ikke kun fordi mange offentligt ansatte har mulighed for at gå på pension allerede i 40-års alderen, men også fordi der i stor stil snydes og bedrages med at tiltuske sig ekstra satser. Snyd, som et håbløst gammeldags og uigennemsigtigt offentligt system gør det næsten umuligt at afsløre. Og derfor har mange grækere i årevis kunnet hæve ekstra pension for en forlængst afdød slægtning, kunnet registrere sig som blind og dermed få adgang til ekstra satser.
Enorme lån
Læg dertil at grækerne i starten af nullerne begyndte at låne stort i udlandet til meget lave renter. Penge der blev hældt i endnu mere bureaukrati, og i afholdelsen af et ekstravagant sommer-OL til omkring 70 mia. kr.
Dermed var kursen for Grækenlands vej ned i afgrunden stukket og EU måtte træde til med økonomiske hjælpepakker, der i dag har resulteret i en gæld på 2.470 mia. kr., hvoraf hovedparten skyldes til de 18 eurolande.
Langt de fleste grækere aner ikke, hvad alle de penge er brugt til eller hvorfor Grækenland overhovedet har lånt dem. Men det er de fattigste og pensionisterne, der betaler prisen.
Den seneste tragedie
Drama har lige siden oldtiden spillet en stor rolle i Grækenland. Historien vrimler med tragedier.
Lige nu er de midt i en igen. Én uden manuskript. Èn uden synlige tegn på en happy ending.
Selvom de ved afstemningen i dag har mulighed for at tage aktivt del i manuskriptskrivningen, gør det ikke den pille, de forsøger at skylle ned med ouzoen, mindre bitter eller skamfuld.
Pensionisterne betaler prisen
Ifølge den kendte tv-kok Nikolaos Strangas er det dem, der har opført sig ordentligt, der lider mest under krisen
Det er 13 år siden, at han rykkede sine græske rødder op og flyttede til Danmark, hvor han som en komet er skudt op på gourmet-himlen og i dag regnes for at være en af de fremmeste dessertkokke.
Men Grækenland og den enorme gældskrise, som landet er ramt af, er ikke gået henover hovedet på 36-årige Nikolaos Strangas.
»Jeg er ikke længere en del af Grækenlands fremtid. Men det påvirker mig dybt og inderligt at se og opleve, hvor bekymrede folk er,« siger han.
Sammen med sin familie, konen Lotte og deres seks-årige datter Sophia, er den kendte tv-kok hen over sommeren i Grækenland, nærmere betegnet på øen Mykonos, hvor han arbejder til glæde for øens mange turister.
Hér, som på de fleste øvrige turistmål i det græske øhav, er krisen ifølge Nikolaos Strangas ikke synlig som sådan. Pengene flyder i en lind strøm og turisterne møder de vanlige venlige græske smil henover ouzoen.
Kampen for overlevelse
Men helt anderledes er billedet i Athen, hvor hans egne forældre bor.
»Dér sulter folk, lider virkelig nød. Hvor vi i Danmark hver dag bekymrer os om vejret, bekymrer de sig over, hvordan de skal overleve endnu en dag.«
Når Nikolaos Strangas’ egne forældre med nød og næppe klarer sig i hverdagen, er det deres to sønners skyld. Hans bror bor og arbejder som han selv i udlandet, og begge sender hver måned et økonomisk tilskud hjem til forældrene.
»På den måde er vores familie heldig. Min far er 67. Min mor 58. De har kun min fars pension at leve af, og den er blevet reduceret med 45 pct., og derudover er skatten steget voldsomt. Så var det ikke for de penge, vi sender hver måned, ville de ikke kunne klare sig,« forklarer Nikolaos Strangas, som ikke er i tvivl om, at det primært er landets fattige og pensionister, der har betalt den højeste pris for Grækenlands fald, og som lider allermest under den årelange krise.
’Ikke alle snyder’
Som de fleste andre kender han selvfølgelig også til alle de groteske historier om, hvordan der også snydes med pensionen. Hvordan nogen i årevis indkasserer pension for forlængst afdøde ægtefæller, hvordan de foregiver at lide at en sygdom, der tilfældigvis udløser et ekstra pensionsbidrag. En svindel, der menes at koste at den græske stat 16 mio. euro årligt.
»Men det er bestemt ikke alle, der snyder. Jeg ved med sikkerhed, at mine forældre aldrig har gjort det. Men det værste er nok, at man til dels godt kan forstå, hvad det er, der gør, at folk snyder. For hvor man i Danmark ved, at ens skattekroner går til velfærd, vi alle bruger af, får man intet i Grækenland for sin skat.
Hospitalerne fungerer ikke, hjemmehjælp eksisterer ikke, medicin får man ingen af. Pensionen er det eneste, der er sikkert. Og det får så nogen til at snyde sig til mere. Men folk, der snyder med offentlige midler og ydelser, findes jo også i Danmark. Der er bare flere af dem i Grækenland.«
