Hver dag udvælger BT i samarbejde med Peoples'Press en rigtig god bog og giver dig et uddrag. På den måde kan du let finde ud af,om bogen skal være en del af din sommerlæsning denne sommer.

I Hormonel harmoni hjælper Caroline Fibæk og Stine Fü̈rst dig til at få dine hormoner under kontrol og blive fri for hedeture, PMS, træthed, yoyo-vægt, udbrændthed og fertilitetsproblemer.

Du får også et boguddrag fra:

  • 'Bundfald' af Mikael Lindholm og Lisbeth Zorning
  • 'Nat i april' af Caroline Livingstone
  • 'Bonita Avenue' af Peter Buwalda
  • 'Steven Gerrard. Min historie'
  • 'Britt-Marie var her' af Fredrik Backman
  • 'Victors valg. En mors beretning' af Lone Kristensen og Stig Bo Matthiesen.
  • Vær professionel på jobbet – lad følelserne blive hjemme af Charlotte Mandrup
  • ’I magtens skygge’ af Viveca Sten
  • ’Velkommen til mit mareridt’ af Susanne Staun
  • ’Forbandede barndom’ af Sapran Hassna
  • 'Ulvekvinten' af Trisse Gejl
  • ’Stjålne liv’ af Helle Vincentz
  • ’Den 9. kreds. Politiet indefra’ af Kristian Brårud Larsen
  • 'Brændte sjæle' af Inger Wolf
  • ’Min mormor hilser og siger undskyld’ - hun snyder i matador og kører Renault i busbanen uden kørekort af Fredrik Backman
  • ’Guldalderen’ af Søren Paaske
  • 'Sort land' af  Ahmad Mahmoud
  • 'Enhjørningen' af Steffen Jacobsen
  • 'Kunsten at skifte spor - genopfind dit arbejdsliv' af Ulla Schade og Birgitte Bartholdy
  • ’Daytrader - Danmarks bedste børshandlere afslører deres strategier’ af Christian Kongsted og Erik Bork
  • ’Bedrageri for begyndere - Mit lynkursus i internationalt diplomati'
  • ’FIFA-banden - afsløringen af Sepp Blatter og den korrupte fodboldverden’
  • 'Jomfruhinder og jihab- hvorfor mellemøsten har brug for en seksuel revolution'
  • ’Sådan får du Ole Henriksens hjerne’ af Ole Juncker
  • Undercover. Jeg var Fatma i Danmark’ af Marie Louise Toksvig
  • ’Elizabeth er forsvundet’ af Emma Healey
  • 'Hjertet bløder. Arabisk forår og opløsning' af Naser Khader
  • ’Blitz’ af Agnete Friis
  • ’En mand der hedder Ove’ af Fredrik Backman
  • ’Tarme med charme’ af Giulia Enders
  • 'Dagbogen fra Guantanamo' af Mohamedou Ould Slahi med Larry Siems

KØB DAGENS BT ELLER LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele dagens uddrag - i dag fra ’Homonel harmoni’ af Caroline Fibæk og Stine Fürst


Hver dag udvælger BT i samarbejde med Peoples'Press en rigtig god bog og giver dig et uddrag. På den måde kan du let finde ud af,om bogen skal være en del af din sommerlæsning denne sommer.

I Hormonel harmoni hjælper Caroline Fibæk og Stine Fü̈rst dig til at få dine hormoner under kontrol og blive fri for hedeture, PMS, træthed, yoyo-vægt, udbrændthed og fertilitetsproblemer.




KØB BOGEN HER:'HORMONEL HARMONI' AF CAROLINE FIBÆK OG STINE FÜRST

Dine hormoner og deres indbyrdes balance betyder utrolig meget for dit velbefindende og dit helbred. For ikke at nævne dit humør, din energi og din vægt. Men alt for mange kvinder ved slet ikke, at deres humørsvingninger, smerter, vægtproblemer og så videre (listen er lang) bunder i hormonelle ubalancer. Eller at der faktisk er meget, du selv kan gøre for at slippe af med alle de ubehagelige symptomer, som kuk i hormonerne er årsag til. Desværre tror mange, at den slags bare er noget, man må leve med. Det vil vi gerne ændre på.

Hormoner er naturligt forekommende kemiske stoffer, der produceres forskellige steder i kroppen, og som gennem blodet regulerer kroppens forskellige funktioner. De er simpelthen kroppens biokemiske sprog, og de regulerer blandt mange andre ting din søvn, dit stofskifte, din vækst, dit humør og din frugtbarhed.

Cellerne i din krop kommunikerer nemlig ved hjælp af hormonerne. Men får de ikke de rette byggesten i form af vitaminer, mineraler, fedtstoffer og aminosyrer, så svigter deres indbyrdes kommunikation. Bruger du for meget af et hormon, fx stresshormonet kortisol, efterlader det ikke nok byggesten og næring til andre hormoner. Dine celler kan også blive trætte af konstant at overproducere bestemte hormoner, og så opbygger de resistens over for dem. Denne ’disharmoniske kommunikation’ kan man blandt andet opleve som humørsvingninger, træthed, koncentrationsbesvær, søvnbesvær, hedeture og yoyo-vægt.

Men der er heldigvis rigtig meget, du selv kan gøre for at genoprette din hormonelle balance. Det er bare ikke almen viden i dag. Dine hormoner skal på kur. Og med kur mener vi ikke almindelig slankekur – vi vil give dig nøglen til at forstå en af de mest grundlæggende faktorer omkring dit eget velbefindende, både psykisk og fysisk – vi vil lære dig at drage omsorg for dine hormoner og deres balance.

Ordet ’hormon’ kommer fra det græske ord ’hormao’, som betyder ’at stimulere’ og ’sætte i gang’. Og det er lige det, hormoner gør. Hormoner er kemiske substanser – molekyler – der fungerer som budbringere mellem cellerne i kroppen. De bærer instrukser til cellerne om, hvad de skal. Det kan fx være en besked om, at de skal dele sig eller danne et bestemt protein. De fleste tænker nok på vores kønshormoner, når de hører ordet ’hormon’, men kønshormonerne er kun en lille del af det væld af hormoner, som findes i kroppen.

Hvert enkelt hormon har et job i kroppen, og hvert hormon passer til en unik receptor på overfladen af cellerne. Fuldstændig som en nøgle i låsen på en dør.

Man skal bruge en bestemt nøgle for at kunne åbne døren, og hormonerne er disse nøgler. Når først et hormon har sat sig på sin receptor, ’åbnes’ cellen, og hormonet kan aflevere sin besked. Hvis ’låsen’ er ødelagt som ved fx insulinresistens, kan døren ikke åbnes, og niveauet af det pågældende hormon vil stige i kroppen, men uden at der sker en reaktion inde i cellen.

Hormoner dannes primært i det, man kalder de endokrine kirtler, hvoraf de vigtigste i denne sammenhæng er skjoldbruskkirtlen, binyrerne, æggestokkene, bugspytkirtlen, hypofysen og hypothalamus. Alle disse kirtler kontrollerer vigtige fysiologiske funktioner i kroppen, som fx knogledannelse, immunsystemet og biologiske forandringsprocesser som overgangen fra det fertile liv til overgangsalderen.

Kirtlerne kontrollerer kroppens funktioner ved at frigive hormoner, som rejser via blodbanen i et stort kommunikativt netværk, hvor dele af hjernen fungerer som den øverstbefalende – dirigenten i dit hormonelle orkester. Det er hjernen, der har den øverste kontrolfunktion. Det er den, der bestemmer, hvilke hormoner der skal frigives og hvornår.

Når hjernen fornemmer, at kroppen ligger lavt på et bestemt hormon, sender den besked til kirtlen om at producere det pågældende hormon, indtil den del af hjernen, som vi kalder hypothalamus, forstår, at niveauet er fint, og signalerer til kirtlen, at den skal stoppe produktionen, indtil niveauet igen er lavt.

Feedback-mekanismer mellem hjerne og hormoner er dermed regulerende for vores krops balance. Og derfor påvirker hormoner hundredvis af biologiske processer i kroppen.

Østrogen, testosteron og progesteron kaldes for kønshormonerne, og de kontrollerer blandt andet hår- og muskelvæksten, menstruationen og fertiliteten.

Insulin, TSH, kortisol, DHEA og melatonin influerer på fysiologiske processer som forbrænding, humørsvingninger og evnen til at håndtere stress. Fedtceller er de største hormonproducerende kirtler i kroppen. Fedt udskiller blandt andet hormoner som leptin, der regulerer appetitten, og adiponectin, der regulerer, hvordan du forbrænder fedt.

Selv mindre ubalancer i kroppen kan mærkes. Måske ikke som en decideret sygdom, men som energimangel, søvnbesvær, menstruationssmerter, vægtproblemer, fertilitetsproblemer, humørsvingninger, depression, uren hud, smerter i kroppen, nedsat immunforsvar og andre mere eller mindre omfattende gener og sygdomme.

At lære de enkelte hormoners rolle i kroppen at kende og at sætte sig ind i, hvordan de påvirker hinanden, er en afgørende brik, hvis man vil forstå sin egen biologi. Denne bog er skrevet, så du lettere kan identificere de hormoner, som er ude af balance, og hermed blive i stand til at begynde helbredelsen – helt naturligt!

Primære årsager til hormonelle ubalancer

Din hjerne er hormonsystemets kontrolcenter – og hjernen regulerer hele tiden strømmen af hormoner via feedback-systemer. Det betyder, at hormonniveauerne påvirker hinanden hele tiden og virker som antagonister. Når niveauet af et hormon bliver højt, sendes der ofte et signal tilbage til hjernen, som nedregulerer produktionen igen. Hormonerne påvirker også hinanden indbyrdes. Enzymer i kroppens væv kan endda omdanne et hormon til et helt andet. På den måde kan vi fx omdanne testosteron til østrogen.

Dine celler bader konstant i et hav af informationer fra hormoner og neurotransmittere.

Ingredienserne i denne ’suppe’ omkring vores celler ændres konstant og specielt hos kvinder, hvor hormonniveauerne varierer, alt efter hvor vi er i cyklus, hvor langt vi er i livet, om vi er gravide eller ammer. Fra minut til minut ændres miljøet omkring vores celler, alt efter om vi har travlt, skal sove, eller om vi befinder os i dagslys eller mørke.

Det er en ret fantastisk informationsvej. Dine hormoner sørger for at kommunikere oplysninger fra ændringer i miljøet omkring dig ind til dine celler, så din krop kan reagere, som den skal.

Opfatter vores syn eller andre af vores sanser fx, at der er fare på færde, sender hjernen straks et signal til binyrerne om at sende stresshormonerne kortisol og adrenalin ud i blodbanen. Når det sker, er det et signal til mange forskellige områder i kroppen – blandt andet til leveren, som sørger for at frigive den energi, der gennem dagen er lagt på lager til vores muskler, så vi kan løbe fra den fare, der truer os. Vores hjerterytme og åndedræt stiger, fordøjelsen sættes i bero, musklerne spændes, og vi bliver fokuserede. Vi er klar!

Et af de mest essentielle hormoner i kroppen er kortisol. Det produceres i binyrerne, som er to små kirtler, der nærmest ligner hatte og sidder oven på dine nyrer. Kortisol dannes hele tiden, men du producerer mere, når du er stresset. Kortisol er et hormon, som har afgørende effekt på din evne til at reagere på farer (altså din stressrespons), men også på hvor effektivt dit immunforsvar reagerer på infektioner og inflammation. Det er altså et hormon med mange forskellige funktioner i kroppen.

Kortisol dannes, ligesom mange andre af hormonerne i din krop, af kolesterol. Denne type hormoner hedder steroidhormoner. Kroppen omdanner kolesterol til pregnenolon. Pregnenolon er en slags moderhormon, som kroppen bruger til at danne en hel række hormoner ud fra. Under normale og rolige omstændigheder omdannes pregnenolon i dine binyrer til enten progesteron eller DHEA (som er et forhormon til både de mandlige og kvindelige kønshormoner).

Men hvis du er kronisk stresset, danner du mere kortisol, og det tærer hårdt på pregnenolonbeholdningen. Man kan sige, at pregnenolon er en slags ’madpakke’ til mange af de andre hormoner. Og hvis størstedelen af madpakken bliver ’spist’ af kortisol, så er der ikke meget tilbage til de andre hormoner. Det påvirker produktionen af progesteron og DHEA og derfor også dannelsen af både kvindelige og mandlige kønshormoner.