De fleste af os forbinder julen med afslappet hygge, fritid, ferie og underholdning. Men for andre er det højsæson og afslutningen på en heftig slutspurt, eller måske endda et helt år med juleforberedelser.
Mød bl.a. Vivienne McKee, som i 33 år har underholdt med sin Crazy Christmas Cabaret og Leif Boyer som fra november og gennem hele december, er julemand i Lyngby Storcenter.
Log ind på BT PLUS og læs om de fire juleentusiaster, der lever af december højtiden.
Det får du i denne PLUS-pakke:
- Designer Jette Frølich: 'Julen er mit liv næsten hver dag'
- Julemand Leif Boyer: 'Ingen børn skal undvære julemanden'
- Manuskriptforfatter (Crazy Christmas Cabaret) Vivienne McKee: 'Åh, nu er det jul igen'
- Juletræsproducent Hans Christian Rasmussen: 'Jeg forbinder julen med arbejde'
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Vi lever af julen. De fleste af os forbinder julen med afslappet hygge, fritid, ferie og underholdning. Men for andre er det højsæson og afslutningen på en heftig slutspurt, eller måske endda et helt år med juleforberedelser.
'JULEN ER MIT LIV NÆSTEN HVER DAG'
- Navn: Jette Frølich
- Bopæl: Vedbæk
- Job: Designer i Jette Frølich Design
Hvad er dit job?
Jeg laver papirklip og juledekorationer. Julen er faktisk inde i mit liv næsten hver dag. Jeg elsker julen, for det er den hyggeligste tid på året med al den pynt og gaver. Jeg har fået det ind med modermælken, for julen var meget stort i min barndom. Når jeg skal lave en ny kollektion i dag, tænker jeg tit på min barndoms jul, når vi reparerede kræmmerhuse og hængte dem op, eller min barndoms sildesalat. Man nikker genkendende til alle ritualerne, og så går der et år, og så nikker man igen. Min barndoms jul og de ritualer går igen i alt, hvad jeg laver i dag. Min søn har i dag overtaget min virksomhed, men jeg er designer. Jeg ville gerne være cirka halvandet år før tid, det vil sige den kollektion jeg sidder med er først til julen året efter. Men jeg er ikke så hurtigt, så nu starter jeg på årets kollektion i januar. Folk tror ikke, det tager så lang tid at lave en kollektion, men det gør det. Jeg starter i januar med at klippe modellerne, så rentegnes de og sendes til Kina, hvor det meste produceres. Så får man prøverne hjem, ændrer lidt på dem og sender dem retur. Det er ikke altid, kineserne svarer lige med det samme. Når det så er blevet sommer, tager min søn til Kina, når produktionen starter. I november og december har jeg ekstra travlt med julestuer derhjemme, på Nivaagaards Malerisamling og i Tivoli. Hvis jeg overhovedet kan slippe væk fra det, sætter jeg mig hjem på tegnestuen og skitser lidt, men det bliver ikke til så meget.
Hvordan har du det, når julen er overstået?
I gamle dage rejste jeg altid langt væk hele januar, men efterhånden har jeg travlt med messer også i januar. Jeg rydder alt ud i både tegnestue og mit hjem efter jul. Alt skal renses og ryddes op. Jeg kan faktisk godt lide, når alle juletingene er væk igen. Så sætter jeg bare en buket hvide tulipaner frem og tænker ”pyyyha”. Så starter vi forfra, for så snart jeg har ryddet op i mit hjem og på min tegnestue, går jeg i gang med den næste kollektion. Jeg starter altid uden at ane, hvad farve julen er, men så snart hænderne er i brug, får jeg ro i hovedet.
Kan du få for meget af julen?
Nej, jeg får aldrig for meget. Men nogle gange kan jeg godt få lyst til at tale om noget andet. Jeg går jo også i teatret og læser bøger.
Hvad laver du resten af året?
I foråret passer jeg min rosenhave, for jeg har havevandringer hele sommeren. Men ellers fylder julen faktisk min kalender resten af året.
Hvordan ser julen ud i år?
Jeg er meget inspireret af eventyrene fra min barndom. HC Andersen og Selma Lagerlöf, men i år er det dog mere Astrid Lindgren, og årets kollektion kredser om en mor, som er omgivet af juleroser. De er symbol på alle de mennesker, der omgiver hende. Intet menneske er alene i verden.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
'INGEN BØRN SKAL UNDVÆRE JULEMANDEN'
- Navn: Leif Boyer
- Bopæl: Allerød eller Illusisat alt efter hvem der spørger
- Job: Julemand
Hvad er dit job?
Jeg er julemand i Lyngby Storcenter. Jeg begynder med forestillinger i slutningen af november, og når vi når midten af december, har jeg to forestillinger om dagen. Jeg begynder altid med at sætte mig ned sammen med børnene og synge en lille sang. Så tør selv de allermindste at komme over til mig bagefter. Så laver jeg dukketeater og tryller lidt. Der er også en konkurrence, men det er aldrig lykkedes at finde en vinder blandt børnene. Det er ALTID uafgjort. I gamle dage var jeg julemand i Daells Varehus. Det var det ypperste, man kunne opnå. Da de lukkede, fik jeg en del tilbud, men jeg valgte Lyngby Storcenter, for de har en god indstilling til julen. Mange steder er begyndt at benytte stjernerne fra tv i stedet for de gamle julemænd. Det er fint nok, og Hr. Skæg er jo festlig, men han bliver altså ikke til julemanden af at få en nissehue på. Julemanden er noget andet, og det er synd for børnene, at de skal undvære ham. Heldigvis har Lyngby Storcenter lovet at beholde julemanden, og jeg bliver ved, så længe jeg kan tygge smør og huske, hvad jeg skal gøre på scenen.
Hvad laver du resten af året?
Jeg er pensionist, men jeg laver en masse frivilligt arbejde i bestyrelser og foreninger. Jeg er også ham, der passer Julemændenes Hus på Dyrehavsbakken. Det skal males, gøres rent og passes. Når vi kommer til maj, begynder jeg at booke julemændene til julesæsonen.
Hvad er det bedste ved dit job?
Børnene! Jeg elsker børn, og jeg har aldrig kunnet gå forbi en barnevogn uden at skulle kigge derned. Jeg ville gerne have været pædagog, men det kunne mænd ikke i min tid. Min far var i øvrigt også julemand. Han var kendt som julenissen fra Lillerød, og han arbejdede hele julen i Nordsjælland. Alle fagforeninger og sportsklubber havde besøg af julemanden dengang, og far var rigtig god til at tage godteposer med hjem til os. Men allerede da jeg var 2-3 år vidste jeg, at det var min far, der var inden i det røde tøj.
Hvordan har du det, når højsæsonen er overstået?
Jeg har sidste forestilling 23. december, og så siger jeg tak for i år. Der er 5.000 børn, der ser mig hvert år, og så har jeg også nået mætningspunktet, og så skal jeg også være julemand for min egen familie juleaften. Alligevel glæder jeg mig allerede til næste år.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
'ÅH, NU ER DET JUL IGEN'
- Navn: Vivienne McKee
- Bopæl: Frederiksberg med sin danske mand
- Job: Laver Crazy Christmas Cabaret i Glassalen i Tivoli
Hvad er dit job?
Jeg laver Crazy Christmas Cabaret, som jeg har gjort i 33 år. Det er ikke som Nøddebo Præstegaard, for det er et nyt manuskript hvert år. Det begyndte, da Café Teatret i 1982 ville have et typisk engelsk juleshow. Så skrev jeg Crazy Christmas Cabaret, og det har den heddet lige siden. For 18 år siden flyttede vi forestillingen til Glassalen i Tivoli, og vi spiller også nogle forestillinger i Aarhus hvert år i januar. Det har intet med jul at gøre. Sidste år var vi pirater, og i år handler forestillingen om det gamle Egypten. Der er 50.000 om året, der ser forestillingen, og for dem er det ikke jul uden den forestilling, selv om den slet ikke har noget med jul at gøre.
Jeg bruger lang tid på at skrive manuskriptet. Titlen skal være på plads allerede i februar, så vi kan komme i gang med at producere forestillingen i løbet af foråret. I den periode finder jeg de rigtige skuespillere og får hele handlingen på plads. Det endelige manuskript bliver færdigt i løbet af juli og august, hvor jeg skriver det på en varm sandstrand. I oktober starter vi prøver, og så spiller vi november, december og januar, inden vi begynder forfra. Hvert år tænker jeg: ’Åh, nu er det jul igen’, for det er en tid, hvor jeg virkelig knokler. Jeg forstår godt, at folk spørger, om jeg ikke bliver træt af julen, inden den er begyndt. Men Tivoli er magisk ved juletid, og hver dag, når jeg skal på arbejde, går jeg gennem julemarkedet, og selv om det er koldt og mørkt, er jeg glad, når jeg kommer ind i Glassalen.
Hvad laver du resten af året?
Jeg laver andre forestillinger som for eksempel mit one woman show eller noget mere alvorligt som for eksempel ’Killing the Danes’, som er en forestilling om danskere. Jeg laver også speaks til reklamefilm. Det er også mig, der taler engelsk i DSB’s tog og siger ’You are now arriving at Copenhagen Airport’.
Hvordan fejrer du jul?
I mange år fejrede jeg jul med alle de engelske skuespillere, som var med i forestillingen. Så holdt vi juleaften den 24. december og engelsk jul den næste dag. Det var mega-jul. Men nu er mange af skuespillerne faktisk selv flyttet til Danmark og har fået familie, så nu holder jeg jul med min egen familie. Skandinaver forstår virkelig jul, for den er et modstykke til den kolde vinter. I udlandet er julen mere kommerciel. Som udlænding skal man først lære hygge at kende, men man er først dansk, når man kan julehygge.
Hvordan har du det, når julen er overstået?
Vi spiller frem til midten af januar, og så snart det er overstået, tager jeg af sted til de varme lande. I år bliver det Goa, hvor jeg har nogle venner, og der er 30 grader. Så har jeg fået nok af jul og vinter.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
'JEG FORBINDER JULEN MED ARBEJDE'
- Navn: Hans Christian Rasmussen
- Job: Juletræsproducent og –sælger.
- Bopæl: Gård ved Lynge sammen med kone og tre døtre.
Hvad er dit job?
Mit job er at skaffe alle andres juletræer. Jeg både producerer juletræer og sælger dem også selv fra vores gård ved Lynge. Derudover sælger jeg til stadehandlere, og når vi har rigtig mange træer, eksporterer vi til udlandet. Det tager seks-syv år at producere et juletræ, og vi har lige været gennem et stort generationsskift med træerne, så lige nu har vi ikke så mange. Jeg sælger cirka 1.000 træer fra min egen ejendom og 3.000-4.000 til stadesælgerne. Når eksporten er med, kan vi komme op på 13.000 juletræer om året.
Hvor stor en del af dit job handler om jul?
Jeg arbejder med juletræerne hele året på deltid, for jeg har også et deltidsjob som mekaniker. Men juletræerne er et helårsprojekt, for de skal passes og plejes konstant. Jeg har engang regnet ud, at jeg er omkring hvert enkelt juletræ 16 gange på et år, og lige nu har vi 80.000. Jeg gøder dem, klipper dem, slår græsset om dem, bekæmper ukrudt og opmærker dem. Folk tror, vi bare sætter en pind i jorden og venter på at kunne fælde den efter et par år. Men folk, der dyrker juletræer på den måde, bliver hurtigt fattige. Juletræer skal plejes.
Hvor meget arbejder du til jul?
Fra 1. november og frem til jul arbejder jeg næsten 24 timer i døgnet. I år har det været svært på grund af regn og sne, og det giver mudder i plantagen, men træerne må ikke mudres til, så mange af dem er håndbårne. Det gør vi i de lyse timer, og om aftenen kommer forhandlerne og læsser juletræer og kører væk med dem. Der er så få lyse timer, at vi er nødt til at være meget skarpe på, hvad vi skal lave, og hvad der kan gøres om aftenen. Det gode ved jobbet er, at jeg stort set aldrig møder sure mennesker. Folk er altid glade, når de skal ud og købe juletræer. Det skal jeg matche – også i regnvejr.
Hvordan fik du dette job?
Jeg er af bondeslægt, og jeg købte denne ejendom til min far og mig, for han var ikke helt gammel nok til at gå på pension, men jeg havde ikke lyst til bare at dyrke korn, så jeg tog kurser i at dyrke juletræer. Da jeg havde plantet det første lille stykke til, greb det temmelig meget om sig. Nu har jeg investeret så meget i det, at jeg ikke kan stoppe. Det bliver aldrig en guldgrube, men det giver vel lige så meget som så meget andet landbrug.
Hvordan har du det selv med julen?
Jeg forbinder julen med arbejde, og når vi når juleaften, kan jeg godt være tæt på at kaste op over julen. Faktisk har jeg præsteret ikke at have juletræ selv, fordi vi lå totalt brak. Men det er også en hyggelig tid, hvor man skal være sammen med familien. Jeg ser nok lidt klatøjet ud, når vi når juleaften, men jeg er da altid med til at råbe skål. Når alle andre går i vinterhi efter julen, går jeg ud til mine juletræer igen. Så skal plantagen gennemgås for skrot-træer, vi skal rydde op og plante nye træer til foråret.
