Mand fik klippet sit armbånd: Kastede sugerør på politiet
»Det var alligevel for frækt, syntes vi,« forklarer vicepolitiinspektøren.

»Det var alligevel for frækt, syntes vi,« forklarer vicepolitiinspektøren.

Onsdag startede musikken på Smukfest – og det kan mærkes hos Sydøstjyllands Politi.
»Nu er vi i gang, og det sætter selvfølgelig også sit præg på vores arbejde,« siger vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.
For selvom Smukfest generelt foregår ganske fredeligt, så var der blandt andet en 33-årig mand fra Kolding, der måtte sættes på plads onsdag aften.
»Der var en enkelt restriktionssag,« forklarer vicepolitiinspektøren.
»Det er i Champagnebaren, hvor en beruset person kaster sugerør i hovedet på vores politipatrulje,« lyder det videre.
»Det var alligevel for frækt, syntes vi,« siger Finn Ellesgaard Nielsen.
Den 33-årige mand fra Kolding blev derfor sigtet og fik klippet sit armbånd.
B.T. dækker Smukfest hele ugen – følg med i livebloggen HER.