Alt for ofte ryger de tabte kilo på igen, når slankekuren er slut. Fordi vi har glemt at tage kroppens vigtigste organ - hjernen - i ed.
Men nu kommer snart en slankepille, som 'narrer' hjernen slank ved at påvirke de såkaldte receptorer i hjernen, som styrer vores sult og tørst.
Det er forskere fra USA, der nu er kommet meget langt med udviklingen af, hvad der allerede betegnes som 'vidunder-medicin'.
Med BT PLUS får du:
- Snyd hjernen med ny slankepille
- Miniguide: Gode slankeråd
BT PLUS anbefaler også:
Alt for ofte ryger de tabte kilo på igen, når slankekuren er slut. Fordi vi har glemt at tage kroppens vigtigste organ - hjernen - i ed.
Men nu kommer snart en slankepille, som 'narrer' hjernen slank ved at påvirke de såkaldte receptorer i hjernen, som styrer vores sult og tørst
Det er forskere fra USA, der nu er kommet meget langt med udviklingen af, hvad der allerede betegnes som 'vidunder-medicin'.
Forskerne fra Columbia Universitets medicinske center har længe interesseret sig for hypothalamus i hjernen - hjernedelen, som er på størrelse med en mandel, og som kontrollerer både kropstemperatur, træthed, søvn, døgnrytme, sult og tørst.
I forsøgene har forskerne indkredset et gen med betegnelsen Gpr17, der ved injektion i normale forsøgsdyr (mus) giver øget appetit, som igen forsvinder, når man giver medicin.
Ifølge forskerne har vi mennesker det samme gen, og det spiller en afgørende rolle for sammensætningen af den nye slankepille.
- Vi har identificeret en receptor, som er meget stærkt involveret i regulationen af indtaget af mad. Det særlig opmuntrende er nu, at den i høj grad er påvirkelig af medicin, siger professor Domenico Accili, der leder det lovende slankeforsøg, til det britiske dagblad Daily Express.
- Faktisk ser det ud til, at flere eksisterede medicintyper allerede ser ud til at 'interagere' med denne receptor. Så det er meget sandsynligt, at vi snarere tidligere end senere er klar med ny og effektiv medicin mod fedme.
- Tids-horisonten for den kan være fra få måneder til få år. Vi mangler kun at få finjusteret den allerede eksisterende medicin, fastslår forskeren over for avisen.
I tidligere studier har forskerne fundet ud af, at et særligt signal-molekyle kaldet AgRP har meget stor betydning for appetit-regulationen. Ligesom det har vist sig, at de to hormoner insulin og leptin har stor betydning for kroppens energibalance og hæmmer AgRP-molekylet.
Ifølge professor Domenico Accili er der i forsøget ikke konstateret nogen skadelige bivirkninger efter indsprøjtninger med Gpr17.
Tam Fry, førende engelske fedmeforsker, siger om den nye forskning til avisen Daily Express
- Der er efterhånden vished for, at 'meddelelses-systemet', som går frem og tilbage mellem hjerne og mave faktisk er en fantastisk kontrolmekanisme med hensyn til at fortælle dig, at maven er tom, og at du bør spise, men også at du er fyldt op og må stoppe med at spise.
- De to hormoner ghrelin og leptin har i nogen tid været anset for at være 'triggerne'. Nu begynder vi så at finde nye gener, som de kan kontrollere, siger fedmeforskeren, der betegner det nye forsøg som et af de hidtil mest lovende.
- Overvægt sidder ikke på maven eller bagdelen, men i hjernens belønningssystem. For det er hjernen, som styrer dine spisevaner, skrev professor Martin Ingvar fra det svenske Karolinska Institutet for nylig i sin nye bog 'Hjernen styrer vægten'.
Ifølge ham foretrækker vores hjerne mad, der er let nedbrydelig. Af de tre hovedelementer i vores kost - protein, fedt og kulhydrat - vil hjernen ifølge hans forskning altid søge efter fedt eller sukker (kulhydrater), når der er frit valg på alle hylder.
- Sukker er et quick-fix. Hver gang du får sukker på tungen, blinker julelysene i hjernen. For her er der hurtig energi at hente, skriver han i sin nye bog.
- Hjernen får os til at spise for meget, fordi den hele tiden sender os på jagt efter hurtig energi.
- Vil du tabe dig, skal du derfor mætte hjernen med fedt frem for at give den hurtigt omsættelige kulhydrater som brød, pasta og kartofler, der omsættes til sukker og smager af mere. Gå efter madvarer med lavt glykæmisk indeks ( GI). De optages langsomt i kroppen, holder blodsukkeret stabilt og sulten på afstand, lyder rådet fra den svenske professor.
