Vægttab og sukker er som bekendt ikke en god blanding. Og varedeklarationerne gør det ikke ligefrem lettere at snige sig udenom, da sukkeret i mange madvarer gemmer sig bag uforståelige ord.

Vi ved godt at slik, kager og andre søde sager er spækket med sukker. Men sukker bruges også til at give smag til fødevarer, der umiddelbart ser sunde ud.

Du før indkøbsguide og løbeprogrammer m.m. som medlem af B.T.'s slankeklub HER

I gennemsnit spiser vi ca. 55 gram sukker om dagen, hvilket faktisk passer med den mængde sukker, som myndighederne anbefaler. Men det er ikke ensbetydende med, at et lavere sukkerforbrug ikke er fornuftigt. Sukker er nemlig en ærgerlig kilde til kalorier, som vi ikke får næring af. - Hvis du er god til at undgå de synlige sukkerfælder som slik, chokolade osv., er det vigtigt at være opmærksom på, at du så ikke indtager sukkeret »skjult« i dine fødevarer, hvor de kan fylde ligeså meget. Det kan f. eks. være i morgenmadsprodukter, hvor man let kan blive vildledt, siger diætist Anna Munkesø. Tjek varedeklarationen Men hvordan er det lige, at vi gennemskuer forklaringerne, så vi lettere kan snige os uden om sukkerbomberne? Her får du nogle vigtige gloser til din sukkerordbog: Ord, der ender på 'ose'-sukrose ( sukker fra sukkerroer), maltose ( sukker fra malt) dextrose ( druesukker), laktose ( mælkesukker) - er alle sukkermolekyler, der virker som sukker. Sukker udvundet fra frugt, kaldet frugtsukker eller fruktose, har også nogenlunde samme virkning som sukker - eller endnu værre. Koncentreret frugtjuice bruges også som sødemiddel. Så er der majsstivelse, der trods sit uskyldige navn er et andet ord for glukosesirup, hvor det kun er majsenes sukkermolekyler, der bruges. Glukosesirup og andre sirupper er også sukkerfælder og indeholder lige så mange tomme kalorier. Bygmalt er udvundet af byg, men er et sirup, der ligesom sukker er et tomt kulhydrat, der ikke bidrager med ret meget andet end en sød smag. Til sidst er sukkerarter uhyre vigtige at nævne, fordi du ikke kan se, hvor meget sukker, der er tilsat i et produkt, hvor sukkerindholdet er angivet som sukkerarter. Begrebet dækker nemlig både over naturligt sukker og tilsat sukker. Så den eneste måde er at sammenligne to identiske madvarer og vælge det produkt, hvor indholdet af sukkerarter er mindst.