Det kan virke uoverskueligt at finde rundt i alle de slankekure og diæter, som du dagligt støder på i ugeblade og i tv. Det kan derfor også være rigtig svært at vide, om du faktisk spiser lige så sundt, som du går rundt og tror. Vi gør op med fakta og fiktion, når det kommer til sunde madvaner.

VIL DU OGSÅ HAVE STYR PÅ MADVANERNE? B.T.'S SLANKEKLUB HJÆLPER DIG I GANG. MELD DIG IND I BT SLANK I DAG.
1. 'Jeg spiser masser af salat, så jeg spiser sundt!' I teorien er der ikke noget galt i at spise salatblade, tomater, gulerødder og agurk. En helt anden ting er, hvad vi rent faktisk forbinder med en salat i praksis. Mange er vilde med den klassiske Caesarsalat, men det er langt fra en sund løsning. Udover at der både er fede madvarer som bacon, ost og croutoner i salaten, så er dressingen sprængfyldt med kalorier. En portion Caesarsalat på en cafe kan indeholde op mod 75 gram fedt og hele 800 kalorier! Sørg derfor altid for at undgå dressing, med mindre du kan vælge en light dressing, og gå udenom kaloriefælder som bacon og croutoner. Så er du sikker på, at din salat også er sund.
2. 'Jeg undgår mejeriprodukter som en del af en sund livsstil.' Der er blevet sagt meget om mælke- og mejeriprodukter, både godt og skidt. Men faktum er, at mælk og mejeriprodukter er en vigtig kalcium- og proteinkilde, som vi ikke kan undvære. De fleste får ikke nok kalcium, og især kvinder skal være opmærksomme på dette, da de risikerer at udvikle osteoporose. Det er rigtigt, at mejeriprodukter kan indeholde meget fedt, men de fleste supermarkeder har i dag et stort udvalg af fedtfattige varianter. Vælg en ost med max. 17 gram fedt pr. 100 gram, og gå efter mini- eller skummetmælk. Der må max være 1,5 gram fedt pr. 100 gram i yoghurt og andre surmælksprodukter. 2-3 portioner mælk og mejeriprodukter om dagen vil være nok til, at du får dækket dit kalciumbehov.
3. 'Jeg drikker masser af juice, så jeg er sikker på, at jeg lever sundt.' Hvis du drikker juice i den tro, at du bare får dækket dit vitaminbehov, så stop en halv! For det er ikke kun vitamier, du får masser af, når du drikker juice – du får også en masse kalorier. Et glas juice indeholder op mod 6 stykker frugt, og det betyder en masse frugtsukker. Spring juicen over og spis i stedet en appelsin og drik et glas vand til – så får du vitamin C, kostfibre og knap så meget sukker. MELD DIG IND I BT SLANK I DAG! 4. 'Jeg undgår kulhydrater, så jeg ikke tager på.' Hvis bare jeg undgår kulhydraterne, så taber jeg mig! Sådan har vi vist alle tænkt - men det er ikke alle kulhydrater, der er så farlige, som du tror. Din krop og hjerne har brug for kulhydrater for at fungere. Det handler om at spise de rigtige kulhydrater, nemlig dem der er rige på fibre. De giver dig en mæthedsfølelse, som vil gøre, at du spiser mindre og taber dig mere.
  • Gode kulhydrater findes blandt andet i:
  • Grøntsager
  • Rugbrød
  • Fuldkornspasta og brune ris
  • Stort set alt frugt
  • Soyabønner og tofu
  • Mandler
  • Kikærter og Linser
  • Pastinak
  • Dårlige kulhydrater finder du i:
  • Hvidt brød
  • Hvid pasta
  • Hvide ris
  • Yoghurt
  • Slik, kage og chokolade
  • Chips

Kulhydrater er afgørende for dit vægttab. Kan du få indpasset frugt og grønt, således at det udgør hovedparten af dit kalorieindtag, vil du opleve, at kiloene rasler af. Der findes 17,2 kj eller 4,1 kcal i 1 gram kulhydrat - det er mindre end halvdelen af, hvad der findes i fedt. Som eksempel svarer 1,2 kg frugt til 65 gram fyldt chokolade. VIL DU OGSÅ HAVE STYR PÅ MADVANERNE? VI HJÆLPER DIG I GANG. MELD DIG IND I BT SLANK I DAG!