Da 44-årige Rikke Struve lidt efter lidt ændrede sine usunde vaner, raslede kiloene af. Skridt for skridt, kilo for kilo og år for år er Rikke Struve blevet en ny og slankere kvinde.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hun har gjort det, tusindvis af overvægtige danskere drømmer om at gøre: Vundet den årelange kamp mod de overflødige kilo, og på små ti år er hun gået fra en størrelse 58 til en 42. Rikke har smidt ikke mindre end 58 kilo, og hun er ikke færdig endnu.

- Det har taget lang tid, men det er også derfor, jeg kan holde det, fortæller hun. Kuren har hverken været piller, pulver, operationer eller mirakelkure. Den nu 44-årige familieplejer og coach har stødt og roligt lavet om på sine usunde vaner og erstattet dem med sund kost og motion.

- Jeg tog det i små bidder og havde hele tiden fokus på, at det også skulle være til at overleve. Jeg var fra starten af indstillet på, at det godt måtte tage tid, og at det var i orden at hæve armene over et vægttab på 100 gram.

Test dig selv for dårlige vaner og få hjælp til at få dem væk her.

I årenes løb har hun afprøvet det meste i slankejunglen, men det er aldrig blevet til mere end ti tabte kilo, som altid er røget hurtigt på igen efter kuren. Da Rikke Struve var midt i tyverne og havde født sit andet barn, havde kiloen taget magten fra hende.

Hun havde et BMI på 52, og vægten var på den forkerte side af hundrede kilo. Indtil den dag i 2002, hvor hun besluttede sig for, at hun ikke ville være tyk mere. Året før var hun blevet plejemor for en lille dreng, som viste sig at være hjerneskadet, og da hun sad på et møde med kommunen og lovede, at hun altid ville tage sig godt at den lille dreng, gik det op for hende, at hun blev nødt til at leve anderledes, hvis hun skulle være sikker på at leve til drengen blev 18.

Synder med stil

 Derfor gav hun sin livsstil et grundigt eftersyn og begyndte stødt og roligt at skifte sine dårlige vaner ud med nye sunde. Først røg sukkeret. Så skiftede hun den fede ost ud med en mager. De kalorieholdige madvarer blev til lightprodukter. En hurtig snack blev til et stykke knækbrød med kanelsmag.

- Der var hvid pasta, kartofler og ris til alle vores måltiderne. Nu er det grove ris og pasta, og jeg ved, hvad der er i kødsovsen, for jeg har selv lavet den. Før var det altid fra et glas. Det var hurtigt, og det så sundt ud.

I dag spiser hun, når hun er sulten. Hun tager kun en enkelt portion, og tallerkenen er anrettet, inden hun sætter sig på bordet. Før brød hun sig ikke rigtig om frugt og grønt og spiste det næsten ikke.

I dag er det fede kød skiftet ud med mange flere grøntsager. Der er kommet balance på tallerkenen. Når familien hygger sig med chips, tager hun en fem - seks stykker og spiser grøntsagsstave for resten. Og når hun synder - for det gør hun stadig - så gør hun det med stil.

Hun køber en ordentlig flaske rødvin og drikker kun et enkelt glas, eller går i Summerbird og køber en god mørk chokolade, som smager af noget. Og så er motion blevet en fast del af hendes liv.

Endelig har hun arbejdet meget på det mentale plan. Hun har fundet ud af, at hun er trøstespiser, og at hun dulmer følelser med mad.   

Smider tøjet ud

Hver gang hun taber et kilo, giver hun sig selv en lille belønning. Hun sætter hundrede kroner ind på en konto, som hun kan bruge til tøj og især hendes store passion smykker.

Det overflødige fedt er i dag transformeret til troldekugler. - Hver gang jeg går en tøjstørrelse ned, smider jeg alt mit gamle tøj væk. Det er lidt grænseoverskridende, for tænk nu hvis, jeg ikke kan holde det, så skal jeg jo ud og købe en masse nyt tøj. På den anden side er det også helt vildt motiverende. Jeg vil bare ikke i det tøj igen, siger hun.

- Før fandtes der ikke noget tøj, jeg kunne passe, så jeg fik noget specialsyet. Det har jeg løbende afleveret til Frelsens Hær, og en dag kom jeg gående ned ad gågaden med min mand og så en kvinde komme gående i et sæt af mit gamle tøj. Og så tænkte jeg: Gud! Har jeg virkelig set sådan ud!

Vil du også tabe dig som Rikke Struve. Test dig selv for dårlige vaner og få hjælp til at få dem væk her.