Det er vinter, og det er frem med huer, handsker og en stor jakke.

Folk skutter sig i vinden og kulden, og det er tydeligt, at nogle mennesker fryser mere end andre.

Men hvem har det egentlig koldest – tynde eller tykke mennesker?

»Kropstørrelse har indflydelse på både, hvor meget vi sveder, og hvor meget vi fryser. Årsagen er, at jo mindre man er, des større er ens overfaldeareal i forhold til ens kropsvolumen. Det vil sige, at jo mindre man er i både højde og fylde, jo mere varme kan man afgive til omgivelserne relativt til sin vægt,« forklarer Bente Klarlund Pedersen til Videnskab.dk.

Lad os starte med at snakke om julemanden.

Der kan være helt fysiologiske årsager til, at han kan holde ud at køre hele Jorden rundt i en åben kane på en af de koldeste dage på året – i hvert fald på klodens nordlige halvkugle.

Læs mere hos Videnskab.dk: Hvorfor fryser nogle mennesker mere end andre?

Julemanden er nemlig godt i stand, hvilket giver ham et mindre overfladeareal i forhold til hans kropsvolumen. Ergo er der et mindre areal hud, som kan afgive varme til omgivelserne, og julemanden bør alt andet lige fryse mindre.

Derudover antager vi, at julemanden er godt polstret med et velfordelt fedtlag, hvilket også er godt til at holde på varmen.

Læs mere hos Videnskab.dk: Bliver man forkølet af at fryse?

Desuden viser et studie fra 2009, at mennesker, som svømmer lange distancer i åbent hav, har mindre risiko for at blive underafkølet, hvis deres BMI er højt.

Tykke mennesker mister altså varmen langsommere i koldt vand end tynde mennesker.

På den måde kan der altså være to årsager til, at tykke mennesker kan holde bedre på varmen, end tynde mennesker kan. De har både fedtlaget og det relativt mindre overfladeareal.

Læs mere hos Videnskab.dk: Hvorfor har vi mest lyst til sex om sommeren?

»Det betyder også, at kvinder eksempelvis generelt fryser mere end mænd, da de ofte har en større overflade i forhold til deres kropsvolumen, i kraft af at de er mindre. Derfor taber de hurtigere varme. Ydermere har mænd ofte også flere muskler end kvinder, og muskler bruger som bekendt energi, hvilket er med til at opvarme kroppen,« forklarer Bente Klarlund Pedersen.

Andre historier på Videnskab.dk

Julequiz 2016: Test din viden om jul

Julestemning kan ses i hjernen