En kop grøn te et par gange om dagen øger din fedtforbrænding betydeligt, viser ny forskning.

Udover den dejlige smag er der nu endnu en god grund til at nyde den lækre grønne te - du kan nemlig tabe dig af det.

Sæt gang i dit vægttab. Få hjælp af B.T. Slanks eksperter HER
 
Ny tysk forskning viser, at grøn te øger fedtforbrændingen med 33 % i et par timer efter, du har spist.
 
Ifølge forskerne er det stoffet EGCG(epigallocatechin gallate), der har den store indvirkning på fedtforbrændingen. Stoffet øger energiomsætningen og forbrændingen af fedtsyrer, hvilket hæmmer udviklingen af nye fedtceller og mindsker optagelsen af fedt.
 
EGCG findes i al grøn te men indholdet varierer fra type til type og derfor også fra kop til kop. Så hvis du vil være sikker på at få EGCG nok til at øge din forbrænding, kan du ifølge B.T. Slanks diætist Anne Munkesø bruge præparatet CLA+T, som indeholder grøn te-ekstrakt. Så er du i hvert fald sikker på, at du får nok EGCG.
 
Anna Munkesø mener dog ikke, at man skal tillægge den grønne te mirakel-egenskaber.

- Om det er rigtigt, at grøn te giver markant øget fedtforbrænding, er svært at vide. Men i hvert fald smager det godt, og den potentielt øgede fedtforbrænding er – måske – en ekstra begrundelse for at drikke ekstra meget te," siger hun.