Du forsøger at tabe dig, men dit vægttab går gang på gang i vasken. Det kunne måske være fordi, du lader dit vægttab blive saboteret af en eller flere af nedenstående.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Chefdiætist Lisa Bolting hjælper os med at afsløre de værste slankesabotører fra din hverdag. Hun hjælper dig også til at gennemskue, hvordan du undgår dem.

På kontoret: - Der er altid en kollega med fødselsdag eller jubilæum, der har taget kage eller andre søde sager med på jobbet, men du behøver jo ikke nødvendigvis at spise det,' siger LIsa Bolting.

Bliv medlem af B.T. SLANK og få lagt dit eget kost- og motions program HER

Hun foreslår i stedet at du har nogle sunde snacks som nødder eller frugt i tasken, som du kan spise i stedet - så går du ikke glip af hyggen – kun kalorierne!

Den sultne kok: Har du svært ved at holde fingrene fra fadet, mens du laver mad til familien, eller er du typen, der slikker skålen ren, når der er bagt kage? Lisa Boltings råd er, at du skal sørge for at have friske grøntsagsstænger i køleskabet, som kan tage den lurende sult, når du kokkerer.

Light produkter: - 'Light' produkter er ikke altid lige så fantastiske, som de lyder. Hvis du ikke kan tyde, hvad der er i dine madvarer, er det så en god ide at spise det?

Sådan spørger Lisa Bolting, og hun mener det helt alvorligt. Erstatninger for sukker og fedt er, som navnet afslører, erstatninger. Hvorfor ikke i stedet spise en lille smule af den ægte vare?

Ud med det store tøj: Hvis du beholder dit 'tykke tøj' så ved du også at du har noget at tage på hvis du tager på igen! 'Skynd dig at smide tøjet ud og køb nyt lækkert tøj i din nye størrelse i stedet,' lyder det opfordrende fra chefdiætisten.

Ude godt - hjemme bedst: Ifølge Lisa Bolting er det især, når du er ude og spise, at det kan være svært at kontrollere, hvad du egentligt spiser. Ofte er maden fyldt med olie og smør for at smage bedre. Derfor er viljestyrke vigtig, når du er ude. Hun foreslår at du vælger laksen eller salaten frem for en pizza eller en burger. Ellers kan det anbefales, at spise hjemme, hvor du har mulighed for selv at kontrollere, hvad der er i maden.

Kæreste fælden: Har du taget på, efter du har mødt din kæreste?

- Vi har ofte tendens til at begynde at spise det samme som kæresten, problemet er bare, at mænd kan spise 500 kalorier mere om dagen end kvinder. Så hvis du spiser det samme som kæresten, vil du altså tage på! advarer Lisa Bolting.

Sørg derfor for, at dine portionsstørrelser passer til dit behov.