Danske kvinder mener, at deres kærester skal tabe sig og dyrke mere motion, viser en ny undersøgelse fra FDB.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- Ser jeg tyk ud i den her?
 
Sådan spørger mange kvinder tit, når de tager noget nyt tøj på.

Ser min mave stor ud i den her t-shirt, skat?

Men måske skulle flere mænd overveje at spørge deres koner og kærester om det samme. Hvis de altså kan leve med svaret.

En ny undersøgelse fra FDB-analyse viser nemlig, at danske kvinder ikke ligefrem er begejstrede for deres bedre halvdels sundhedstilstand.

Det mener kvinderne i virkeligheden

Undersøgelsen viser, at 41 procent af kvinderne mener, at deres partner burde tabe sig. Og 47 procent mener ikke, at deres partner får nok motion, skriver erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarers magasin Food & Culture.

Psykolog og parterapeut Jacob Mosgaard mener, at tallene er udtryk for, at samfundet er blevet 'vægtfokuseret'.

- De problemer, der er i samfundet, har ofte stor indflydelse på den måde vi ser hinanden - også i parforholdet. Jeg oplever tit, at par der opsøger mig, bruger ræsonnementer, som »hvis bare min mand ville være mere aktiv, så ville jeg blive gladere for ham, siger psykolog Jacob Mosgaard til magasinet.

10 ting der tænder kvinder helt af

Ifølge Jacob Mosgaard skal kvinder, der drømmer om en slankere mand, overveje om det ikke i virkeligheden er dem selv, der har et problem.

- Man kommer tit til at sidde fast, hvis man tænker, at løsningen ligger hos den anden. Ofte bunder ønsket om, at partneren skal tabe sig, i en større utilfredshed. Hvis man har et meget velfungerende partnerskab med et godt kammeratskab, kærligheds- og sexliv, så er trangen til at ændre på hinanden mindre, og hvis man har det, er det også lettere at tage imod kritik, siger Jacob Mosgaard.