... og imens fosser jobbene ud af landet
Virksomheder kæmper med flere og flere afgifter – og danske job ryger til udlandet
BT kan i dag berette om, hvordan virksomheder landet over på hver sin måde er direkte truet af afgiftsbyrden.
Deres kommentarer bør fremkalde dybe panderynker i en regering, der har bundet sig selv op på at finde 20.000 arbejdspladser alene til næste år.
Danske virksomheder er nemlig godt i gang med at fyre eller investere i nabolandene for at slippe for høje afgifter.Et eksempel er Fynbo Foods, som lige nu holder igen med investeringer for ti millioner kr. i maskiner på grund af sukkerafgiften. Et andet eksempel er landets største gartneri, Alfred Pedersen & Søn, der på grund af CO2-afgift og NOx-afgift i 2013 og 2014 vælger at udvide produktionen i Sverige, hvor man planlægger at ansætte 40 gartnere i stedet for i Danmark.
Helt modsatte effekt
Men ikke nok med at afgifterne koster arbejdspladser. Virksomhederne forklarer, at afgifterne kan få den helt modsatte effekt end den tilsigtede.
Eksempelvis er cementvirksomheden Aalborg Portland ikke bare førende i verden i forhold til hvid cement, men også førende, når det gælder miljøet. Hvis virksomhedens italienske ejere lukker virksomheden, skal danskerne handle cement hos virksomheder i udlandet, der forurener langt mere. Hertil kommer en masse NOx-udledning, når cementen skal transporteres til Danmark.
Fakta om afgift af chokolade og sukker
Indført i 1920erne. I 2012 er afgiftssatsen på 23,75 kr. pr. kg for chokolade- og sukkervarer, hvor indhold af tilsat sukker overstiger 0,5 g pr. 100 g. Det er hele fem kr. mere end i 2011. Flere og flere varer er indlemmet gennem tiden. Virksomhederne betaler nu også mellem 5,30 og 31,90 kr. pr. kg af varer som mandler, nødder og kerner.
Fakta om NoX-afgiften
Vedtaget med et bredt forlig ved energiaftalen i 2008. Derfor har der siden 1. januar 2010 været NOx-afgift på brændsler, der udleder de sundhedsskadelige kvælstofoxider til luften. Afgiften på industriens og kraftværkers udledning af NOx steg 1. juli fra 5 til 25 kr. pr. udledt kg. Det skal bidrage med 600 mio. kr. til statskassen årligt.
Fakta om fedtafgiften
Vedtaget under VK-regeringen i marts 2011 med stemmer fra alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten og Liberal Alliance. Afgiften trådte i kraft 1. oktober 2011 og lagde en afgift på 16 kr. pr. kg mættet fedt på varer som mælk, smør, olie, ost, fløde og kød. Altså basisingredienser for forbrugerne og visse virksomheder i detailhandelen.
Den udvidede sukkerafgift
I forbindelse med finansloven for 2012 blev det aftalt, at der fra 1. januar 2013 skal skrabes 1,025 mia. kr. yderligere ind til statskassen med en udvidelse af afgiften på chokolade- og sukkervarer. Fremover skal afgiften også omfatte eksempelvis marmelade, syltede grøntsager, ketchup, yoghurt og kakaomælk. Den udvidede sukkerafgift møder dog stor modstand på Christiansborg.
Sukkerafgiftens historie
Historien bag afgiften på chokolade- og sukkervarer har sin rod i begyndelsen af 1920erne, da Venstre sad på magten med stats- og finansminister Niels Thomasius Neergaard i spidsen.
En af hans embedsmænd fik idéen til afgiften ved et fint middagsselskab. Efter middagen gik herrerne og damerne hver til sit, som det hørte sig til. Embedsmanden og de øvrige herrer sad og pulsede på deres cigarer og havde efterhånden fået drukket godt med cognac og rødvin. Imens sad damerne og nippede til en sodavand og nød et stykke chokolade. En af de halvfordrukne mænd udbrød på et tidspunkt, at det da på ingen måde kunne være i orden, at damerne kunne nyde deres afgiftsfrie forfriskninger mens mændene måtte betale afgift af deres tobak. Det blev straks fortalt til finansministeren, en sand venstremand, der selvfølgelig tilgodeså bonden. Derfor blev der straks indført afgift på chokolade- og sukkervarer til stor gene for de politiske modstandere og byboerne, der yndede at blive forkælet med de søde varer.
Se her hvad afgifterne betyder for de forskellige brancher:
