Tårnhøje afgifter gør Danmark til verdensmester i elregning
Prøv at tag din elregning frem og lad blikket glide ned over den: Elafgift. Tillægsafgift på el. Moms. Eldistributionsbidrag. Listen med afgifter er lang – og resultatet er tydeligt. Danske el-forbrugere betaler nu verdens højeste elregning.
Årsagen er ikke, at elselskaberne konstant skruer op for prisen på strøm, men at den danske stat gennem tiden har lagt så mange skatter og ekstra afgifter på el-regningen, at cirka 70 pct. af det beløb, forbrugerne betaler, er rene afgifter til staten. Cirka 15 pct. er selve betalingen for strøm, mens de sidste 15 pct. er afgifter til el-selskaberne.
- Det virker som en pengemaskine. Og samtidig er det så fordækt. For i princippet kunne der jo bare være en udgiftspost på elregningen, der hed ’staten’. Men i stedet deler man det ud på en masse forskellige poster, som man kan skrue lidt på hist og her. Og så opdager forbrugerne ikke, at afgifterne sættes op, siger Morten Sinding, der repræsenterer 15.700 danske el-forbrugere i foreningen El-Forbundet.dk
Afgifter for 11,6 mia. kr.
En dansk gennemsnitsfamilie har et årligt elforbrug på omkring 4.000 kilowatt-timer (kWh), der er måleenheden på el. Det koster en familie cirka 8.500 kr. årligt – alt efter hvilket selskab forbrugeren køber el hos – og ud af de 8.500 kr. går cirka 6.000 kr. direkte i statskassen i form af afgifter.
I 2012 bidrager danske husholdninger og virksomheder således samlet med elafgifter for hele 11,6 mia. kr. til statskassen. Det beløb er, sammen med elafgifterne, bare steget og steget, siden den oprindelige elafgift blev indført i 1977. Senest kom den såkaldte ’tillægsafgift på el’ til i 2011.
Det begyndte ellers ganske overskueligt i 1977, hvor forbrugerne slap med blot to øre pr. forbrugt kilowatt-time – det svarer til syv øre i 2011-priser.
Udover at den oprindelige afgift i dag er hævet til 64 øre, er adskillige nye afgifter kommet til gennem tiden. Det gælder ’Co2-afgiften’ (i dag kaldet energispareafgiften), el-sparesatsen, el-distributionsbidraget og endelig altså tillægsafgiften på el. Alt i alt koster disse afgifter i dag elforbrugeren 80 øre pr. kWh.
Men forbrugeren afleverer endnu flere penge til staten gennem elregningen. For også de offentlige forpligtigelser (også kaldet PSO) er kommet til, ligesom afgiften på transport af el, hvoraf en del går til staten. Endelig betaler forbrugeren moms af den rene el – og moms af alle afgifterne.
Lars Aagaard, direktør for de danske energiselskabers brancheforening, Dansk Energi, mener, at afgifterne er løbet løbsk:
- Alle de her elafgifter er jo nogle, man bare har læsset på. Man har prøvet at kalde dem et eller andet grønt, men det er jo bare løgn. Afgifterne er kommet til, fordi man skulle have penge i kassen. Om det er den ene eller anden skat eller afgift, så skal pengene jo ind.
Verdensmestre
Takket være de høje og mange afgifter vinder de danske husholdninger i dag ubesværet verdensmesterskabet i elregning. Og det selv om prisen på den ’rå’ el i Danmark faktisk ligger under de gennemsnitlige priser i EU. Det viser tal fra EUs statistikorganisation, Eurostat, OECD og det Internationale Energi Agentur, IEA. Den ikke så eftertragtede førsteplads skal Danmark hurtigst muligt væk fra, mener Lars Aagaard.
- Vi bliver nødt til at sætte elafgiften ned i Danmark. For i Danmark har vi jo en afgift på el, der er så meget højere end afgiften på olie. Skatteministeren sender dermed hr. og fru Danmark direkte i armene på oliefyr til at opvarme boligen, selvom det er stik imod Danmarks energistrategi. Vores afgiftssystem er altså helt ude af balance, siger Lars Aagaard, der dog glæder sig over, at man ved den seneste skatteaftale i april for første gang i mange skatteforlig ikke lagde afgifter på energi for i stedet at sætte skatten på arbejde ned.
I Danmark er el-afgifterne gennem årene steget med to mål for øje, forklarer kontorchef i Skatteministeriet Lene Henningsen. Nemlig for at være en væsentlig indtægtskilde for staten samtidig med at være adfærdsregulerende over for danskerne.
- Elafgifterne er gennem årene knopskudt. I dag er el-afgiftstrykket meget højt i Danmark. Efterhånden som miljøbevidstheden hos offentligheden er steget, er der kommet flere og flere elementer til i elafgiften, som har en miljøvinkel, siger Lene Henningsen.
Uigennemskuelig
Det har efterhånden gjort elregningen kompliceret og svært forståelig for forbrugerne. Men det er ikke så mærkeligt, mener Anders Larsen, ekstern lektor i økonomi, energi og miljø ved Roskilde Universitetscenter.
- Jeg tror, det er svært at finde et afgiftsområde, der er så kompliceret, som det er tilfældet med el. Elregningerne og elafgifterne er ikke nemme at gennemskue. Men det handler nok også om, at forbrugerne hverken interesserer sig nok for deres elregning eller har sat sig nok ind i systemet, siger han.
Det ser imidlertid ikke ud til, at elregningen fremover vil blive nemmere at forstå. Morten Sinding fra El-Forbundet.dk minder nemlig om, at de danske el-forbrugere på deres seneste el-regning er blevet varslet om en yderligere stigning på den rene elafgift pr. 1. oktober 2012. Morten Sinding er bange for, at EL-Forbundet.dk kæmper en forgæves kamp for at få danskerne til at spare på el-forbruget.
- Sådan er det hver gang, vi hjælper forbrugerne med at spare. Efter et halvt års tid har staten sørget for at hæve afgifterne, og så vi er tilbage ved udgangspunktet, sukker han.
