Afgift fra 1922 holder prisen oppe og sender masser af penge i statskassen

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det er ikke noget at sige til, hvis man bliver afskrækket af prisskiltet på gode nødder. Rundt regnet er hver tredje nød, du spiser, ren og skær afgift og moms til staten. Eller sagt på en anden måde. Køber du en dåse mandler til 30,50 kroner, betaler du 9,7 kroner  til staten.

Det viser beregninger BT har foretaget. Afgiften på nødder og mandler blev oprindelig indført i 1922 som en beskatning af importerede luksusvarer. Noget man med rette kan kalde en støvet paragraf. Ikke mindst fordi moderne forskning viser, at nødder faktisk er meget sundt.

Nødder


- Vi råder folk med hjertekarsygdomme, at de inddrager nødder og mandler i den hjertevenlige kost, lyder det blandt andet fra Margit Lund i Hjerteforeningen.

Men i stedet for at kassere afgiften, skal vi ikke længere end tre år tilbage, da VK-regeringen lancerede deres Forårspakke 2.0, for at finde et ordentligt afgiftsknæk i vejret på nødder og mandler. Det betyder, at der i dag betales mellem 5,30 og 31,9 kroners afgift per kilo - alt afhængig af, hvilken type nødder eller mandler, der er købes.

Og det hænger ikke helt sammen. Professor ved Institut for klinisk medicin ved Aarhus Universitet og tidligere formand for Ernæringsrådet, Bjørn Richelsen, mener ikke, at det er sundhedsfremmende at hæve afgifterne på nødder og mandler.

- Overordnet set er nødder og mandler i fornuftige mængder sundhedsfremmende, siger Bjørn Richelsen.

Nødder


Med til historien hører også, at De Samvirkende Købmænd (DSK) i forbindelse med tilblivelsen af Forårspakke 2.0 spurgte daværende skatteminister Kristian Jensen (V) om, hvilke sundhedsmæssige overvejelser der lå til grund for at pålægge nødder, mandler og kerner en afgift.

DSK fik at vide, at afgiften på mandler og nødder ligger under afgift på chokolade- og sukkervarer, og de to nævnte afgifter skal følges ad ifølge EU-rettens forbud mod diskriminerende interne afgifter. Derfor kan man altså ikke hæve afgiften på en pose bolsjer, uden at afgiften på en pose mandler også ryger i vejret.

Anne With Damgaard fra Kims, der blandt andet producerer de kendte Kims Peanuts, mener, at det går ud over folkesundheden.

- Det, der er lidt ærgerligt, er, at nødder er et sundere alternativ end søde sager, men prisen på en pose nødder betyder, at det måske ikke altid, er det første man vælger, siger Anne With Damgaard.

Nødder


I Dansk Erhverv, mener man, at nødde- og mandelafgifterne giver alt for meget administrativt bøvl og sår ligeledes tvivl om afgiftens sundhedseffekt.

- Afgiften er også sundhedsmæssigt tvivlsom, da nyere forskning peger på, at nødder faktisk er både sunde og nødvendige, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Erhverv.