Cementfrabrikken Aalborg Portland blev ramt af NOx-afgiften, der trådte i kraft 1. juli. Direktør Kjeld Pedersen siger:

Det betyder afgifterne:

- Lige nu koster NOx-afgiften os ca. tre mio. kr. om måneden, så dermed har vi betalt ca. 10 mio. indtil videre. Regeringen og forligspartierne vedtog også en justering af et bundfradrag, der ifølge Skat samlet set vil give 15 mio. kr. i rabat til cementindustrien i Danmark. Men den ordning er ikke blevet godkendt af EU endnu.

Det er konsekvensen:

- De italienske ejere har svært ved at forstå vores afgifter, så de holder igen med investeringerne. Hvis vi på sigt ikke er konkurrencedygtige, så må vi drosle ned. Vi kører lige nu med fire ovne, men en af konsekvenserne kan være, at vi går ned på tre eller på længere sigt kun to.

Derfor er afgifterne tåbelige:

- Fra 2006 til 2010 har vi investeret ca. 30 mio. kr. i teknologi, der kan reducere udledningen af NOx-gasser. Vi vil få mere NOx-forurening, hvis det ender med, at vi lukker, og danskerne i stedet skal købe deres cement i udlandet. Transporten udgør langt størstedelen af NOx-udledningen i Danmark, Aalborg Portland producerer mindre NOx end konkurrenterne i udlandet, som vi ellers skulle købe cement af.