Videoen i denne artikel har fået kritik fra Pressenævnet. Du kan læse kendelsen her.
Patientjournaler er en vigtig og helt elementær del af det at være læge.
Alligevel har den danske plastikkirurg Waseem Ghulam en så lemfældig og mangelfuld tilgang til netop sine patienters journaler, at de danske sundhedsmyndigheder nu siger stop. De mener, at Waseem Ghulam er til fare for patientsikkerheden i sit daglige arbejde.
Det sker på baggrund af først kritik i en klagesag og nu et fagligt påbud for journalføring.
B.T. har set dokumentation for 21 kvinders sager, hvor de retter hård kritik mod plastikkirurgen. Og den farligt dårlige journalføring går igen i flere af sagerne. I mindst seks tilfælde har Waseem Ghulam eksempelvis ikke journalført vigtig kontakt med sin patient Mette Pieler.
Det kan B.T. dokumentere på baggrund af journaler, sms'er og mail. I ét tilfælde udskriver kirurgen eksempelvis antibiotika til Mette Pieler.
Det står bare ingen steder. I et andet tilfælde skriver hun til ham om smerter og frygt for sit helbred. Det står heller ikke i journalen.
Spørger man sundhedsmyndighederne og eksperter på området, så er journalføring helt afgørende for patientsikkerheden og ikke noget, som nogen læge kan forkaste som småtteri.
»Noget af det værste, det er mangelfuld journalføring i kirurgi,« siger Bjarne Alsbjørn, der er tidligere overlæge i plastikkirurgi.
Han forklarer, at der i patientjournalerne skal stå, hvad lægen har talt med patienten om, og hvad der er blevet foretaget af behandling.
Har der været komplikationer? Er der udskrevet medicin? Har patienten nogen sygdomme? Hvad er patienten blevet lovet af resultat, og hvordan er selve operationen foregået?
Problemet er nemlig, at uden disse noter, så kan sundhedsmyndighederne ikke sætte sig ind i forløbet, hvis der opstår problemer. Og så kan ansvaret ikke lægges nogen steder.
Ifølge Metta Frost, der er sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed, skal en læge journalføre alt det, som er væsentligt og relevant. Det er en »selvfølge« at journalføre, hvis patienten får udskrevet medicin, men det er eksempelvis ikke sket i Mette Pielers sag.
»Det er vigtigt for patientsikkerheden,« siger Metta Frost.
Manglerne i Mette Pielers journaler er ikke en del af grundlaget for det faglige påbud, som Waseem Ghulam har fået for stærkt kritisabel journalføring. Det er flere andre patientjournaler til gengæld. Påbuddet betyder, at han ikke kan arbejde som plastikkirurg i det private i Danmark. Men til daglig arbejder han i en klinik i Sverige.
I påbuddet står der: »Manglende journalføring skaber usikkerhed omkring behandlingen, da det kan være et udtryk for, at behandlingen ikke har været udført eller er udført forkert.«
Kritikken i påbuddet går blandt andet på, at Waseem Ghulams journaler i flere tilfælde er mangelfulde og ikke lever op til kravene.
»Din objektive undersøgelse var sparsom, du havde kun medsendt fotos på nogle af patienterne, du journalførte ikke, hvilke informationer du gav patienterne, hverken skriftligt eller mundtligt.«
Tilbage i september sidste år udtalte Styrelsen for Patientklager også kritik af kirurgen for sen journalføring, da han først noterede en patientundersøgelse tre måneder efter.
Waseem Ghulam har i et skriftligt svar erkendt kritikken for sin journalføring og forklaret, at problemerne primært skyldes måden, journalsystemet i Sverige er bygget op. Det har ikke været muligt at få et mundtligt interview med Waseem Ghulam, hvor B.T. har kunnet stille opfølgende spørgsmål.
B.T. ville blandt andet gerne have spurgt Waseem Ghulam, hvorfor han også får kritik for sin journalføring i Sverige, hvis kritikken i Danmark kun handler om, at han følger de svenske journalføringssystemer.
