En kvinde i 30erne har haft sex, siden hun var 16, men hun har altid haft et problem.

Hvis du vil skrive til B.T.s sexbrevkasse, så kan du gøre det helt anonymt til sexbrevkassen@bt.dk. Skriv blot din alder og køn, så svarer vores eksperter.

Mænd har kun kunnet bruge mig til sex

Jeg er en kvinde i 30erne. Min lyst til mænd og især sex er væk. Jeg får kvalme bare ved tanken om det. Sidst jeg havde sex, var jeg ved at kaste op bagefter. Jeg har altid kun kunnet bruges til sex, og jeg kommer aldrig, når jeg har sex. Jeg tror, jeg er kommet maks. fem gange i mit liv, og jeg startede med sex, da jeg var 16 år.

Jeg har valgt at få et donorbarn, og imens jeg var gravid, opdagede lægerne, at jeg har en kronisk sygdom forneden, som er arvelig. Jeg kan ikke huske, hvad sygedommen hedder, jeg ved bare, det hele bliver mindre dernede.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, og har opgivet håbet om at finde en mand. Jeg tør/har ikke lyst til sex, også fordi jeg er bange for, hvor ondt det vil gøre (se svaret under billedet).

Maj Wismann er klinisk sexolog. Du kan finde hende på majwismann.dk.
Maj Wismann er klinisk sexolog. Du kan finde hende på majwismann.dk.
Vis mere

Lyder, som om du er blevet brugt som et objekt

Jeg bliver faktisk bekymret, når du skriver, at du får kvalme ved tanken om sex, og at du var ved at kaste op sidst, du havde sex. Sex skal være nydelsesfuldt og rart og dejligt.

Men det lyder til, du i den grad har fået overskredet dine grænser mange gange, og at der er en historik bagved. Du skriver, at du altid kun har kunnet bruges til sex, og at du aldrig kommer, når du har sex. Dine seksuelle oplevelser lyder, som om du ikke har været i ligeværdige relationer, men er blevet brugt som et objekt.

Det kan du godt få det rigtigt skidt af. Derfor forstår jeg godt, du ikke har lyst til sex, hvis du forbinder det med noget, der gør ondt og noget ubehageligt. Jeg kan være urolig for, om du har oplevet overgreb. Du skriver, du er modløs i forhold til at finde en mand, men du skriver ikke, om det er dit mål.

Men du må have haft et håb, når du skriver sådan. Hvor ville jeg ønske, at du fik bearbejdet de her oplevelser, så jeg vi anbefale dig noget traumefokuseret terapi såsom EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing, red.), som er en traumeterapiform anbefalet af WHO (World Health Organisation).

Det kan måske hjælpe dig med at få sat nogle af de her oplevelser på plads, og hvis du ønsker en partner, kan du måske få vækket håbet igen, når du har fået bearbejdet det, der måske tynger dig. Hvis du har en sygdom i dit underliv, som du skriver, så synes jeg, du skal gå til din læge og få en henvisning til en sexologisk klinik, hvor du i øvrigt også kan tale med dem om de her mulige traumer.