Det er hård kost for Rasmus Glasdam at se sig selv på skærmen i denne uges afsnit af ‘Gift ved første blik’.

»Jeg ligner en, der ikke gider være der og gør alt det, jeg ikke ville ønske, der blev gjort mod mig selv,« siger han.

Da han første gang så det sammenklippede program, så han sig selv og Sara som et par, der 'ikke længere var synkroniserede’.

Han genkender programmets fremstilling af Sara Eckhardt, men synes, at 'det er hårdt at se mig selv'.

Splittelsen mellem Sara og Rasmus bliver tydligere i denne uge.
Splittelsen mellem Sara og Rasmus bliver tydligere i denne uge. Foto: DR
Vis mere

»Sara får lov at sætte ord på sine følelser, men jeg får ikke lov at sige noget. Jeg har ikke før mærket, at jeg er en karakter, der bliver fremstillet så ensidigt,« siger han.

Splittelsen mellem de to bliver forstørret i ugens afsnit, og ifølge Rasmus Glasdam er den også gjort større, end den var.

»Det er hårdt at se, at programmet kun lægger vægt på uenighederne.«

Selv husker han den første dag, hvor de tre tilbageværende par i eksperimentet var samlet i Kerteminde, som god.

I hvert fald var han glad for at møde de andre deltagere og høre om deres oplevelser:

»Det gav en form for normalisering af ens egne følelser, i det her vanvittige eksperiment. Sara følte kløften mellem os mere end mig, mens jeg følte en ro, når jeg hørte på de andre.«

For eksempel var det hjælpsomt at høre, at Jeanette, ligesom han, havde brug for tid. Mens hun havde brug for at kunne føle sig tiltrukket af Michael, havde Rasmus Glasdam brug for tid, til at få sig selv med. Han var også optaget af Michaels måde at give sin nygifte kone plads på:

»Jeg havde brug for, at Sara også respekterede min måde at være på mere, men det var hårdt at se, hvor brutalt jeg fremstår i programmet.«

I denne uge er der færre kys og mindre berøring mellem parret, end der har været i de foregående uger.
I denne uge er der færre kys og mindre berøring mellem parret, end der har været i de foregående uger. Foto: DR
Vis mere

Blandt andet da han af psykolog Trine Hjorth Bønnerup bliver bedt om at sige noget positivt om Sara og det eneste, han får sagt, er, at 'de er nørdede begge'.

»Jeg er slet ikke sådan én, jeg har lyst til at være. Men jeg kunne ikke rumme mere. Jeg var ked af det, og jeg var brugt af følelsen af ikke at være god nok, og at det, jeg gjorde, ikke var godt nok. Jeg troede slet ikke, at hun kunne lide mig,« siger han og tilføjer:

»Jeg var stadig committet til eksperimentet, men følte ikke, at Sara gengældte det og så begyndte jeg at føle, at vi ikke længere var sammen om det.«

Når Rasmus Glasdam ser parrets relation ekstraheret på skærmen, ville han ønske, at både han og Sara havde været tydeligere overfor hinanden tidligere i programmet:

»Jeg skulle have været mere ærlig om, at jeg fik en følelse af utilstrækkelighed, og det er ikke dét, jeg forbinder med kærlighed. I stedet for bare at bide det i mig, skulle vi have talt om det, før det var for sent.«

»Det er som om, det tidligere i programmet har været lidt for let for os. At vi har sejret os selv ihjel.«

Set i bagklogskabens ulideligt klare lys ved han, at de har forskellige kærlighedssprog. Mens han er til kys, berøring og tjenester, tror han, at Sara mere har brug for berøringer og ord.

Men i denne uge, kan han ikke finde de ord, hun har brug for at høre:

»Det er ikke længere nok, at jeg siger, jeg kan lide hende. Havde jeg ikke været så presset, havde jeg bedre kunnet komme hende i møde, men vi mangler forståelse for hinanden – og respekt.«

På andendagen af opholdet husker Rasmus Glasdam, følelsen af at være 'mør og ikke havde overskud til mere' – og parret ender med at tage hjem hver for sig:

»Jeg føler mig ikke værdsat. På dag to brænder jeg helt sammen – og er lost. Jeg vil ikke give op, men har brug for en pause, både fra Sara og fra eksperimentet.«

Det er dog vigtigt for ham at fastslå én ting:

»Jeg er ikke sur på Sara. Jeg er bare mæt.«