»Vi er i en friendzone.«

Så klar er meldingen fra Pernille Mikkelsen i denne uges ‘Gift ved første blik’.

Men det betyder ikke, at hun har givet alle tanker om en romantisk relation til Martin Brodersen dødsstødet.

Kort efter parret i sidste uge flyttede sammen i Martin Brodersens lejlighed, fik Pernille Mikkelsen sagt, at hun ikke vil bo sammen med en mand igen.

Søndagen hjemme hos Martin betegner Pernille som den bedste dag i parrets relation. 
Søndagen hjemme hos Martin betegner Pernille som den bedste dag i parrets relation.  Foto: DR
Vis mere

Det førte til en alvorlig samtale mellem de to. Men efterfølgende stod det ikke helt så skidt til mellem dem, som man kunne få indtryk af i programmet.

»Det, man ikke så, var, at vi efter vores snak havde en utrolig dejlig dag søndag. Måske den bedste dag i vores relation,« siger hun.

Som Pernille Mikkelsen forklarede i sidste uge, kunne hun meget bedre være i ægteskabet efter, hun fik sat ord på sine forbehold overfor Martin Brodersen. 

»Der kom en mere let stemning mellem os, som jeg var glad for,« siger hun til B.T. og fastholder:

»Man behøver ikke være sammen for, at følelser kan opstå. Nogle gange opstår de i fraværet, hvor man har tid til at reflektere.«

Som trofaste seere af programmet vil vide, glædede Pernille sig til, at Martin i denne uge skulle flytte ind hos hende og de skulle på date. Blandt andet udfordrede de begge deres højdeskræk med en tur i klatrehallen:

»Vi havde en rigtig hyggelig weekend, hvor stemningen mellem os var let og dejlig.« 

Martin og Pernille begynder at date hinanden i denne uge. Blandt andet, da han er på weekend hos hende i København. 
Martin og Pernille begynder at date hinanden i denne uge. Blandt andet, da han er på weekend hos hende i København.  Foto: DR
Vis mere

Alligevel sluttede weekenden med, at Pernille Mikkelsen til kameraet siger:

»Vi er i friend-zonen. Vi er pissegode til at have det sjovt. Jeg har venskabelige følelser for ham, men har ikke den der følelse af x-factor eller gnist.«

Mange har spurgt, hvorfor hun så ikke melder sig ud af eksperimentet. Dét har hun ikke lyst til:

»Når det er godt at være i et forhold – i hvert fald som venner – skal man ikke give op. Ting kan udvikle sig. Følelser kan opstå ud af alenlange venskabsforhold. Jeg tror 200 procent på, at det kan ske.«

Selv har hun erfaringer med, at potentielle kærester er endt som gode venner, men hun har også oplevet, at det modsatte er sket:

»Friendzonen er nem at falde i, hvis ikke følelserne er der med det samme. Men jeg har også erfaring for at man kan bevæge sig fra venner til kærester,« siger hun og er derfor åben for at fortsætte eksperimentet endnu en uge.

»Det er rart for mig, ikke at være under pres. Jeg vil gerne have tid til at mærke, hvordan det er at være i et venneforhold. Vi skal ikke udelukke noget, for så begrænser vi os selv.«