Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Radiovært Ditte Okman spiller hovedrollen i en ny sexnovelle. Helt ufrivilligt.

Sagen er, at forfatter og pr-agent Elisa Lykke udgiver sin fjerde samling af sexnoveller skrevet af kendte danskere.

Denne gang er det Emmelie de Forest, Carla Chloe Mickelborg, Jasmin Gabay, Louise Kjølsen, Ditte Ylva Olsen, Natasha Brock og Julia Sofia Aastrup, der anonymt har sat ord på deres allerhedeste fantasier.

Og for én af kvinderne indebærer det nogle meget intense tanker om radiovært Ditte Okman.

Elisa Lykke er intiativtager til endnu en bog i rækken af  'Kvindefantasier'.
Elisa Lykke er intiativtager til endnu en bog i rækken af  'Kvindefantasier'. Foto: Mathias Svold
Vis mere

Det er en ret »bizar situation«, synes radioværten selv:

»Det er en sjov blanding af virkelig weird og meget smigrende at optræde i novellen. Det er jo lidt af et syretrip af en drøm, hende forfatteren har, men jeg kan da ikke lade være med at blive lidt nysgerrig på, hvem det er, der har haft en sexdrøm om mig. Det er jo en kvinde, der både har mig i ørerne og med helt under dynen,« siger hun.

I novellen, der kort og godt hedder 'Ditte Okman', vågner forfatter af en sexdrøm, hvor hun er radioværten. På de følgende otte sider kredser hendes tanker igen og igen om 'Det vi taler om'-værten:

  • »Jeg er sikker på, at Ditte Okman sutter meget pik.«
  • »Har Ditte Okman et godt sexliv. Jeg har hørt, at hun engang har haft sex med en, der ville bolle hende med kokain på pikken.«
  • »Jeg tænker meget på Ditte Okman …«

Fantasierne kører rundt i hovedet på forfatteren – og forhåbentlig også på de kommende læserne. Det er formålet med novellerne, siger Elisa Lykke, der nu for femte gang har bedt kendte og ukendte, mænd og kvinder om at skrive deres sexfantasier.

Og det stopper ikke her.

»Jeg bliver ved med at fornemme, at der stadig er sindssyg meget tabu omkring sex,« siger Elisa Lykke, der har planer om mindst to bøger endnu.

Den næste 'Rainbow-fantasier' skal skrives af LGBT+-personer, og også en række forfattere, der normalt skriver krimier og skønlitteratur, har sagt ja til at skrive noveller.

Hun håber, fantasierne har samme effekt på læserne, som de grå sider havde på hende, da hun var yngre.

»Jeg var 70er-barn, og min far var håndværker, så Ugens Rapport lå fremme hjemme hos os, og de grå sider var mit fantasi-onani-univers.«

Dengang kunne hun godt lide opbygningen og langsommeligheden i historierne, der var »ekstremt pirrende«.

»Prøv at læse sex i stedet for at se porno. Porno er hjerteligt velkommen, men vi skal passe på, at det ikke bliver et drug. Vi er blevet så dovne. Vi tænker ikke selv og mærker ikke selv efter.«

Elisa Lykke var intiativtager til den første bog 'Kvindefantasier', hvor kendte kvinder skrev sex-noveller. Nu har hun udgivet fjerne bog i samme serie som lyd og e-bog.
Elisa Lykke var intiativtager til den første bog 'Kvindefantasier', hvor kendte kvinder skrev sex-noveller. Nu har hun udgivet fjerne bog i samme serie som lyd og e-bog. Foto: Mathias Svold
Vis mere

I stedet for, at vi skal se pornofilm, opfordrer Elisa Lykke til, at vi læser eller lytter os i stødet:

»Selv i porno har vi travlt. Men der er en anden fordybelse i at læse porno, og det er ikke mindre frækt. Når jeg læser, kan jeg mærke, at jeg langsomt bliver tændt,« siger hun.

Novellerne skyder sjældent den nærmeste genvej til klimaks. Der er beskrivelser af både appelsinhud, kedelig sex, fantasisex og altså – Ditte Okman.

Første gang Elisa Lykke så radioværtens navn i novellen, blev hun i tvivl om, hvorvidt det var o.k.

»Så jeg spurgte Ditte Okman. Hun havde en enkelt rettelse, men syntes ellers, at det var en syret, men fed historie,« siger hun.

»Det var måske ikke gået lige så nemt, hvis novellen havde heddet 'Lars Løkke'.

Spekulerer du på, hvad rettelsen var?

Så handlede det om, at forfatteren havde hørt, at Ditte Okman engang havde smurt kokain på sine skamlæber før sex.

»Det har jeg aldrig gjort. Det var derimod ham, jeg var sammen med, der pludselig smurte kokain på sin pik – helt uden at spørge mig. Jeg blev helt sindssygt sur og forlangte, at han gik ud og vaskede det af,« siger Ditte Okman.