»Det er jeres egen skyld, at I ikke kan få børn.«
»Kan I overhovedet finde ud af at have sex.«
»I kan jo bare adoptere.«
»Der er nok en højere mening med, at I ikke skal have børn.«
Sådan lød nogle få af de af kommentarer, Cathrine Widunok Wichmand fik, da hun valgte at tale højt om, at hun og hendes mand var i fertilitetsbehandling.
I to år håbede parret på, at hun skulle blive gravid. Men gang på gang blev de skuffede, når menstruationen med pinagtig punktlighed meldte sig.
»Det var to år fyldt med manglende tro på fremtiden, magtesløshed, frustration og sorg,« siger hun.
Hele vejen delte hun håb og skuffelser på sin blog RockPaperDresses, hvor op mod 80.000 har fulgt hendes opdateringer.
Hun har også været i 'Aftenshowet' og andre medier (blandt andet B.T.) med sin historie, og det var især herefter, hun fik de krasse kommentarer.
Faktum er, at hendes mand har 'svært nedsat sædkvalitet':
»Hvilket han har været så sindssygt sej omkring. Der er så meget skam omkring det maskuline ideal og et meget stærkt narrativ om, at 'rigtige mænd' altid kan og altid har lyst og i øvrigt laver tvillinger.«
Den 32-årige iværksætter og forfatter mener at kunne se en tydelig 'generationsretorik' i kommentarerne.
»Folk, der er født i 1950erne, har måske ikke oplevet, at det var svært at lave børn. Men de fleste, der i dag er i 30erne, kender nogen, der har haft brug for hjælp.«
Virkeligheden er, at op mod 20 procent af alle par i dag oplever infertilitet, og at mere end hvert tiende barn kommer til verden efter fertilitetsbehandling, viser tal fra Hvidovre Hospital.
Cathrine Widunok Wichmand har skrevet bogen 'Hjertebarn' til alle dem, der ikke kun forbinder det at lave børn med romantik eller spas i soveværelset.
»Bogen er en kærlighedshistorie om håb og forventninger til livet. Om at blive gift, drømme om børn, have navnelister på telefonen og masser af drømme rettet mod fremtiden – og så få vendt det hele på hovedet af virkeligheden,« siger hun.
Ofte hører hun par, der har lavet deres børn derhjemme, sige: »Vi fik barn naturligt.«
»Det falder mig ikke for brystet, men der er noget med ord som 'naturligt' og 'kunstigt', som kan være svære for os, der ikke kan få børn uden hjælp.«
Som dengang, hvor hun sad højgravid i en taxa, og chaufføren mente, at det kun var det første barn af mange, hun skulle have. Da hun svarede, at det ikke var sikkert, fordi hun skulle have hjælp til at blive gravid, konstaterede chaufføren: »Et kunstigt barn?!«
»Medicinsk hedder det 'assisteret reproduktion', men mange siger stadig 'kunstig befrugtning'. Det understøtter ideen om 'kunstige børn', eller at det er 'unaturligt',« siger hun og efterlyser en ny retorik.
Selv plejer hun og hendes mand at sige, at de »har fået en hjælpende hånd«.
I de år de håbede på miraklet, købte Cathrine Widunok Wichmand særlige souvenirs, hver gang de var på ferie: en giraf fra Bali. En kamel fra Marokko. En julekugle fra Frankrig og babytøj fra Paris.
Håbet var, at hun engang skulle give det til sit kommende barn sammen med historien om, »at her blev du til«.
Da det endelig lykkedes, blev der hverken brug for bamser eller julekugle – for sønnen Eddie blev i 2018 undfanget i en petriskål på en fertilitetsklinik.
Helt konkret krævede det gentagne hormonbehandlinger, to ægudtagninger, en graviditet uden for livmoderen, en fjernet æggeleder og fem forsøg, før hun blev gravid.
Selvom der aldrig blev brug for de indkøbte souvenirs, har de stadig en meget fin tilblivelseshistorie at fortælle.
For da det efter femte forsøg endelig lykkedes at få et æg til at sætte sig fast i Cathrine Widunok Wichmands livmoder, havde hun og hendes mand fulgt en helt særlig formel:
Dagen før ægoplægningen fik hun zoneterapi. På zoneterapeutens opfordring havde parret sex lige inden, de tog af sted mod fertilitetsklinikken og det ventende æg.
»Pointen var, at vi forsøgte at skabe samme miljø som ved en normal befrugtning, og at jeg var tanket op på oxytocin, før jeg fik lagt ægget op.«
Når hun genfortæller situationen, kan hun ikke dy sig for at synes, at det »var lidt skørt«.
Men når man er i en situation, hvor man komplet har mistet kontrollen, har man behov for ritualer.
Derfor gentog de præcis samme formel på deres bryllupsdag 13. august i 2020.
For Cathrine Widunok Wichmand og hendes mand virker dét – for ni måneder senere blev deres andet barn, datteren Irma, født.
