Det kræver mod, hver gang et ungt menneske skal springe ud over for sin nærmeste familie.
Men skal man tro nye tal fra en meningsmåling, som YouGov har lavet for B.T., så er det måske lidt sværere at fortælle om sin seksualitet til far end til mor.
Mens 57 procent af alle mødre svarer, at de ville have det godt med, at deres barn havde en anden seksualitet end den heteroseksuelle, er det kun 44 procent af fædrene, der siger det samme.
På spørgsmålet om, om man vil have det 'svært/dårligt' med at modtage beskeden, svarer 17 procent af mødrene ja, mens det er næsten hver tredje (helt bestemt 28 procent) af fædrene, der svarer det samme.
Det kommer ikke bag på Lene Stavngaard, der er national chef for Sex og Samfund.
»Vi er ikke helt det frisindede land, som vi ofte bryster os af, hvor det er helt underordnet, hvilken seksualitet eller køn man har,« siger hun.
Ifølge Lene Stavngaard kan der være flere forklaringer på, hvorfor nogle forældre svarer sådan:
- De har det selv svært med andre seksualiteter end heteroseksualitet.
- De er bekymrede for, at barnet eller den unge bliver mødt med diskrimination.
- De ønsker barnet det lettest mulige liv, selvom heteroseksualitet selvfølgelig ikke er nogen garanti for det.
»Nogle forældre er bekymrede på grund af risikoen for, at deres børn bliver udsat for diskrimination, og det er helt reelt, for undersøgelser viser, at LGBT+-personer generelt trives ringere end heteroseksuelle,« siger Lene Stavngaard.
Ifølge Sexus-undersøgelsen er LGBT+-personer overrepræsenteret, når man måler på lavt selvværd, ensomhed, stress, depressioner og misbrug.
»Unge homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede kæmper dobbelt så meget med selvmordstanker, som heteroseksuelle unge gør, ligesom de fire gange så ofte forsøger at begå selvmord,« siger hun.
På Sex og Samfunds 'Sexlinien' taler rådgiverne med børn og unge, der vil springe ud.
»Ofte er de bekymrede for deres families reaktion og stiller spørgsmål som: 'Er der andre, der har det ligesom mig' eller 'Er det normalt'.«
»Heldigvis bliver flere positivt overraskede over, at familien tager godt imod beskeden, eller måske selv har tænkt det i forvejen.«
Og de unge kan lige så godt komme i gang med at øve sig. I modsætning til, hvad de fleste måske tror, er det at springe ud ikke én skelsættende begivenhed, der bare skal overstås.
Det er noget, mange oplever at skulle gøre mange gange i løbet af deres liv.
»Man springer ud over for sin familie eller venner, man springer ud i skolen, og man springer ud på sit arbejde – hver gang man skifter job eller kollegaer,« siger Lene Stavngaard.
