Humørsvingninger, hede- og svedeture, dårlig søvn, tørre slimhinder, skrantende sexlyst og fedt på maven. Alt sammen kan ramme kvinder midt i livet. Alligevel er overgangsalderen langt bedre end sit rygte.

Det mener Anne Hjernøe, der som 53-årig selv står stærkere end nogensinde.

»Vi kan godt sylte rundt i symptomer – og vi skal klart tale om de negative ting – men vi skal også tale om de positive.«

Det bedste ved overgangsalderen er ifølge Anne Hjernøe, at den er 'frisættende':

»Fuck overgangsalderen,« siger Anne Hjernøe og mener, at vi fokuserer for meget på dårligdommene og for lidt på fordelene ved klimakteriet. Foto Ditte Capion
»Fuck overgangsalderen,« siger Anne Hjernøe og mener, at vi fokuserer for meget på dårligdommene og for lidt på fordelene ved klimakteriet. Foto Ditte Capion
Vis mere

»Du ved, hvem du er. Du er trådt ud af flinkeskolen og har tid til at overveje, om du er i det rigtige forhold og det rigtige job.«

»Så fuck symptomerne, og nyd, at det nu er 'mig-tid' igen. Det er meget powerfuldt,« siger hun.

Og generne … dem kan man gøre meget for at lempe, siger hun, der netop har udgivet bogen 'Stærk overgang'.

»Personligt har jeg næppe været i bedre form på noget andet tidspunkt i mit liv, end jeg er nu.«

Anne Hjernøe træner tre gange om ugen og har det bedst, når hun får frisk luft og motion. Foto Byrd / Rasmus Laurvig.
Anne Hjernøe træner tre gange om ugen og har det bedst, når hun får frisk luft og motion. Foto Byrd / Rasmus Laurvig. Foto: Byrd / Rasmus Laurvig
Vis mere

Det er fem år siden, at forfatter, foredragsholder og tv-vært Anne Hjernøe mærkede de første tegn på forandring i sin krop.

»Jeg har altid sovet godt, men begyndte at vågne klokken 4 om morgenen og ligge og kigge op i loftet. Men det var først, da jeg også fik hedeture, at det faldt mig ind: 'Aha, det er overgangsalder'.«

Hun oplever stadig de pludselige hedeture:

»Jeg kan også blive voldsomt og kortvarigt irritabel, få et humørdyk, der varer et par døgn, føle ubehag i min krop og glemme min pinkode, selvom jeg bruger den hver dag.«

Overgangen rammer, forklarer Netdoktor, når æggestokkene holder op med at producere kønshormonerne østrogen og progesteron. Typisk sker det, når kvinder er mellem 45 og 55 år.

Ikke alle rammes lige hårdt. Omkring en tredjedel har ingen symptomer, en tredjedel oplever symptomer, de kan leve dem, mens den sidste tredjedel er så plaget, at de har brug for lindring.

Anne Hjernøe hører til i gruppe to og er overbevist om, at det har hjulpet hende, at hun, året før overgangsalderen ramte, havde ændret sine kost- og motionsvaner radikalt og tabte sig 20 kilo.

»Min teori er, at min drastiske livsstilsomlægning har gjort, at jeg har haft en mere lempelig overgangsalder,« siger hun.

Anne Hjernøe synes, vi skal tale åbent om klimakteriet, og har skrevet bogen 'Stærk overgang'. Foto Ditte Capion
Anne Hjernøe synes, vi skal tale åbent om klimakteriet, og har skrevet bogen 'Stærk overgang'. Foto Ditte Capion
Vis mere

Der er nemlig kontant afregning, hver gang hun afviger fra sine principper om at spise grønt og proteinrigt og tre gange om ugen at dyrke hård styrketræning.

»Spiser jeg sukker eller drikker alkohol, sover jeg straks mere uroligt og får hedeture. Det, synes jeg selv, er tankevækkende.«

På de sundhedskurser, som Anne Hjernø holder for kvinder +40, hører hun især kvinder være bekymrede for deres vægt, når menopausen sætter ind.

Ifølge forfatteren handler vægtøgningen dog lige så meget om adfærd som om hormoner.

»Med alderen bliver mange mere magelige og bevæger sig mindre, mens muskelmassen svinder, og dét ændrer forbrændingen. Sørger du for at spise ordentligt og motionere, kan du holde de fleste kilo fra døren.«

Det budskab kan nogle kvinder blive 'lidt irriterede' over, når overgangsalderen driller.

Anne Hjernøe træner tre gange om ugen og har det bedst, når hun får frisk luft og motion. Foto Byrd / Rasmus Laurvig.
Anne Hjernøe træner tre gange om ugen og har det bedst, når hun får frisk luft og motion. Foto Byrd / Rasmus Laurvig. Foto: Byrd / Rasmus Laurvig
Vis mere

»Det var meget nemmere, hvis det 'bare' var fysiologi, og man med god samvittighed kunne læne sig tilbage og spise chokolade,« siger Anne Hjernøe:

»Det er træls at få at vide, at det handler om adfærd, og at 'du ville have det bedre nu, hvis du havde dyrket motion for ti år siden'. Men man kan selv gøre meget for at stå stærkere i overgangsalderen, og man kan altid få det lidt bedre. For man kan altid få frisk luft, og man kan altid spise lidt sundere,« siger hun.

Uanset om man har få eller mange symptomer, er 'alt det, man mærker, føler og oplever i forbindelse med hormonforandringerne, sandsynligvis helt normalt'.

»Men der er grænser for, hvad man skal finde sig i, og der er masser af hjælp at hente,« lover Anne Hjernøe.

Selv vil hun gerne undlade at tage hormoner:

»Men man skal ikke være invalideret. Der er kvinder, der ikke sover i årevis. Har man det virkeligt skidt, skal man gå til sin gynækolog og få hjælp.«