»Er du sulten?«
Det var et af de første spørgsmål, Alberte Clement Meldal fik, da hun begyndte hos en diætist.
Spørgsmålet var underligt, syntes hun. Hun var jo kommet, fordi hun følte sig for tyk.
»Jeg kan jo kun være blevet tykkere, fordi jeg spiser for meget. Så sulten? Det er vel det sidste, jeg burde være,« svarede hun.
Men det viste sig at være forkert.
Da tidligere fotomodel, DR- journalist og forfatter Alberte Clement Meldal ville på slankekur, opdagede hun, at hun faktisk gik og småsultede sig selv og havde gjort det i mange år.
Diætisten Inger Bols arbejder med såkaldt ‘intuitiv spisning’. Kort sagt går det ud på at spise, når man er sulten og stoppe, når man er mæt. Det lyder simpelt, men Alberte Clement Meldal ved, at det er svært.
Siden hun som ung model levede på en konstant sultekur for at holde vægten nede, har hendes forhold til mad været præget af sult.
»Da jeg var allertyndest, mærkede jeg virkelig udsvingene. Hele dage spiste jeg ikke noget, for så om aftenen at sluge en hel chokoladebar i én mundfuld eller tre portioner aftensmad.«
»Da jeg kom på højskole som 17-årig, havde jeg ikke spist ordentligt i to år. Køkkendamen lavede hver aften en vegetarret kun til mig, og jeg kan huske, at jeg spiste hele retten plus tre flutes hver aften, for jeg var så sulten, så sulten.«
Bagefter fulgte skammen over at have overspist:
»Var min fornemmelse for sult og mæthed ikke blevet forstyrret, ville jeg have spist dét, jeg havde brug for. Hverken mere eller mindre,« siger hun.
Som voksen har hun, som mange andre, været optaget af at leve op til det, hun kalder en 'rodebunke af regler' for, hvordan hun bør spise, sove – og leve:
Går jeg ikke 10.000 skridt om dagen, er jeg forkert
Dyrker jeg ikke motion med høj puls tre gange om ugen, er jeg forkert
Spiser jeg ikke 500 gram grøntsager om dagen, er jeg forkert
Hos diætisten blev hun bedt om at droppe reglerne og i stedet lytte til sin krop.
Alberte Clement Meldal har interviewet Inger Bols til sin nye bog ‘Vægtløs – Hvordan jeg stoppede krigen mod min krop’.
Hun og andre diætister, der arbejder med vægtneutral sundhed og intuitiv spisning, mener, at alle kroppe har en naturlig vægt. Nogle er tynde, andre tykke, og nogle er midtimellem.
»Forstyrres den naturlige vægt af slankekure, bliver den slået ud af kurs,« forklarer Alberte Clement Meldal, der i dag har lært sig at lytte efter sin krops signaler:
»Jeg kan mærke, at jeg er sulten, når jeg begynder at tænke på mad. Jeg venter ikke længere, til jeg er svimmel, eller til min mave knurrer, og så er det lige meget om klokken er 10 eller 13.«
Hun øver sig, nærmest som en mindfulnessøvelse, i at mærke mæthed.
»Jeg har været vant til at forbinde mæt med følelsen af lige lovlig meget mad i maven. Men i virkeligheden er jeg jo mæt lang tid før.«
»Det føles helt vildt rart at spise, når jeg er sulten og stoppe, når jeg er mæt.«
En gang imellem glipper det:
»Alle mennesker overspiser en gang imellem, og det er o.k. Hvis overspisning ikke er et kronisk mønster, er det hverken usundt eller unaturligt. Det kan jo være, at maden netop den dag er særlig lækker. Det er først, når overspisning er en daglig vane, og man oven i hatten oplever skamfølelse, at man bør overveje, om man har en forstyrret spisning.«
Del: