Mens 30 procent tror, at kondomet beskytter bedst mod graviditet, er det langtfra tilfældet. Kun otte procent af kvinder mellem 21 og 29 år i en ny undersøgelse er klar over, hvilket præventionsmiddel, der er det sikreste.

Hvert år får omkring 4.000 kvinder i alderen 20-24 år en provokeret abort. 31 procent af dem bliver gravide, fordi de har glemt at tage deres p-piller.

Selvom kondomet stadig er den sikreste form for prævention mod kønssygdomme, beskytter det ikke mod graviditet i lige så høj grad, som mange tror. En ny undersøgelse udarbejdet af YouGov for medicinalfirmaet Bayer, viser, at 30 procent af de adspurgte kvinder i alderen 21-29 år tror, at kondomet er det præventionsmiddel, der beskytter allerbedst mod graviditet. Kun otte procent har svaret, at det er hormonspiralen, der er sikrest. Og det viser en mangel på oplysning, for ifølge tal fra WHO er det sidstnævnte, der er sandt. Mens antallet af graviditeter blandt 100 kvinder i løbet af det første års brug af kondom som præventionsmiddel ligger på 18, er tallet nemlig helt nede på 0,2, når der gælder hormonspiral.



At hormonspiralen overordnet set er den mest sikre prævention mod graviditet er noget, som gynækolog og overlæge på Annemette Lykkebo på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling i Kolding kan bekræfte.

»Det er den, fordi den bare sidder der, uden at man skal tænke på at huske at tage en pille eller lignende. Dermed ikke sagt, at alle skal have én. Jeg synes, at det er rigtig fint, at vi har p-piller som alternativ. Men hvis man har svært ved at huske at tage sine p-piller, er spiralen en rigtig god løsning,« siger hun.

(Artiklen fortsætter under billedet...)


Sådan fungerer hormonspiralen

Både hormon- og kobberspiraler er formet som et T. Kobberspiralen beskytter alene ved at »blokere« indgangen til livmoderhalsen. Hormonspiralen har den ekstra funktion, at den samtidig udskiller en lille mængde hormon, der blandt andet gør slimhinden i livmoderen tyndere, hvilket forhindrer sædceller i at bruge slimhinden til at bevæge sig op mod æggelederne.

Modsat p-piller og minipiller, hvor hormonet bliver direkte optaget i blodet, udskilles det fra en hormonspiral lokalt i livmoderen, så kun en meget begrænset mængde hormon ender i blodet. Når man får taget sin hormonspiral ud, er sandsynligheden for at blive gravid desuden lige så stor, som før, man fik den i.



Der findes tre spiraler, som er hyppigt brugt. Forskellene er små, men de er der. For eksempel varierer mængden af hormon fra spiral til spiral. Og det har betydning for, hvor meget, man bløder under sin menstruation. Jo mere hormon, jo lettere blødning. Hvilken af de tre hormonspiraler, man vælger, afhænger derfor dels af, hvor lav en hormondosis, man ønsker, og dels af, hvor meget kontrol, man vil have over sin menstruation.

  • Mirena:
    Mirena er den »gamle« hormonspiral, der har været på markedet i mange år. Den blev oprindeligt udviklet for at afhjælpe kraftig menstruation og selvfølgelig for at forebygge graviditet. Det er den hormonspiral, der har det højeste hormonindhold.
    ”Den mængde hormon, der bliver optaget i blodet fra Mirena over et år, svarer til, at man spiser minipiller for to måneder. Så i forhold til p-piller og minipiller er mængden stadig minimal. Der er dog alligevel enkelte, som får bivirkninger. Det er hyppigst i form af hovedpine, brystspændinger og uren hud,” siger Annemette Lykkebo.
    Med Mirena har man rigtig stor kontrol over sin blødning. Omkring 25 procent er holdt op med at have menstruation efter tre år. Mirena-spiralen kan blive siddende i fem år, og risikoen for at blive gravid er 0,2 procent.
  • Jaydess:
    Hvis man vil have en spiral med mindst muligt hormon, skal man vælge Jaydess, som er en minispiral. Det vil sige, at den er mindre end andre spiraler.
    »Jaydess-spiralen blev udviklet, fordi man havde brug for en spiral til kvinder, der ikke havde født. Der skulle være meget lidt hormon i, og så skulle den være mindre end en almindelig spiral. Og i forbindelse med, at man udviklede den spiral, prøvede man sig frem med nogle andre hormondoser og fandt ud af, at spiralen med mindre hormonindhold havde lige så stor effekt som den mere hormonholdige Mirena,« siger Annemette Lykkebo.
    Efter tre år med Jaydess er der cirka ti procent, der helt er holdt op med at få menstruation. 90 procent har stadig en let menstruation hver cyklus. Denne spiral-type skal skiftes hvert tredje år, og risikoen for at blive gravid er 0,2-0,3 procent.
  • Kyleena:
    Endnu en minispiral er Kyleena-spiralen, som er det nyeste skud på stammen i spiralfamilien. Den er, ligesom Jaydess, en minispiral. Forskellen er, at den ligger midt imellem de to andre hormonmæssigt.
    »Man får lidt større kontrol over sin blødning med Kyleena end med Jaydess, fordi Kyleenaen indeholder lidt mere hormon,« siger Annemette Lykkebo.
    Af de kvinder, der bruger Kyleena, er cirka 20 procent holdt helt op med at have menstruation efter tre år. Kyleena-spiralen holder fem år, og risikoen for at blive gravid er 0,2-0,3 procent.

Mulighederne vokser for kvinder, der ikke har født

Hvor det i Danmark før kun var Jaydess-modellen, der var udviklet til kvinder, der ikke har født endnu, er der med Kyleena nu kommet en ny spiller på banen. Det betyder, at præventionsmulighederne vokser for mange yngre kvinder.

Selvom kvinder, der endnu ikke har børn, længe har brugt den traditionelle Mirena-spiral, er der mange, der bliver afskrækket ved tanken om at skulle have den sat op. Det kan nemlig godt være en smertefuld proces uden bedøvelse, fordi spiralen er unaturligt stor for en kvinde, der ikke har født, og hvis livmoderhals derfor er meget snæver.

»Grunden til, at man har lavet minispiralerne er, at de netop kan bruges til de helt unge kvinder. De er lettere at sætte op, fordi indføringsrøret er mindre,« siger Annemette Lykkebo.
»Mirenaen kan stadig godt bruges til kvinder, der ikke har født, men så kræver det, at der bliver lagt noget bedøvelse. Det gør det ikke med minispiralerne.«