Frankrig er igen ramt af terror. Medierne skriver om det, og på sociale medier myldrer det med volsomme billeder fra angrebet i Nice. Men hvordan skåner man bedst sit barn mod de skræmmende nyheder?
De fleste forældre kender det nok. Fjernsynet kører i baggrunden, ind ad døren kommer børnene, og pludselig glemmer man alt om nyheder med voldsomme billeder og oprørte stemmer. Et syn, man egentlig gerne vil beskytte sine børn imod.
LOG IND PÅ BT PLUS og få gode råd til, hvordan du taler med dine børn om terror og krig.
Det får du i denne PLUS-pakke:
- Artikel: Tal om terror i børnehøjde
- Guide: Sådan snakker du med dit barn
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Frankrig er igen ramt af terror. Medierne skriver om det, og på sociale medier myldrer det med volsomme billeder fra angrebet i Nice. Men hvordan skåner man bedst sit barn mod de skræmmende nyheder?
De fleste forældre kender det nok. Fjernsynet kører i baggrunden, ind ad døren kommer børnene, og pludselig glemmer man alt om nyheder med voldsomme billeder og oprørte stemmer. Et syn, man egentlig gerne vil beskytte sine børn imod.
»Børn opfanger mere, end vi tror. Og får de ikke en forklaring på det, de ser eller hører, danner de selv en forklaring – og den er ofte endnu værre end virkeligheden. Derfor er det vigtigt, at børn får en ramme at forstå tingene i, så de ikke går for længe med tanker som ’kan det også ske i vores by?’,« siger Heidi Agerkvist.
Hun mener, at netop fordi børn ikke kan undgå at høre om terrorangreb, er det vigtigt, at de hører om grusomhederne fra de voksne. Kun hvis der er tale om mindre børn, anbefaler hun, at man skærmer dem ved at undgå nyheder helt, når de små er i nærheden. De fleste ældre børn kan derimod godt tåle at følge lidt mere med på den front – så længe de er i selskab med en voksen, som de kan stille spørgsmål til, siger Heidi Agerkvist.
Det samme mener psykolog hos Red Barnet Kuno Sørensen. Han peger på, at særligt børn i skolealderen vil udveksle informationer, og derfor er det ekstra vigtigt, at man som forældre tager en snak – også selvom man måske ikke har alle svarene.
»Børn prøver at forstå verden ud fra en logik. Og når man ikke er særlig gammel, så er den logik, man når frem til, ofte forkert. Det kan i sidste ende betyde, at det enkelte barn udvikler ubegrundet angst, bekymring eller fjendtlighed over for andre mennesker,« siger Kuno Sørensen.
Han minder samtidig om, at forældre altid skal huske at tilpasse forklaringerne til det enkelte barns alder og modenhed, så der hverken bliver givet for få eller for mange detaljer.
»Man skal undgå, at børnene bliver mere bange. F.eks. kan man fremhæve, at politiet var hurtigt på stedet, og at det kun er få mennesker, der bruger så væmmelige metoder som at skyde på andre,« forklarer Kuno Sørensen.
Forældre har et ansvar
Er man i tvivl om, hvorvidt ens barn har set eller hørt om angrebet i Frankrig – eller om eksempelvis krigen i Syrien og flygtningekrisen – er de to psykologer enige om det bedste råd: Spørg.
»Man har som voksen et forældreansvar, fordi alt er blevet så tilgængeligt på iPads og sociale medier. Vi har ikke styr på, hvad børnene ser og tænker, og derfor er det vigtigt at spørge dem: ’Hvad har I snakket om i skolen i dag? Hvad ser du lige nu? Kommer der nogle gange ting frem på computeren, du ikke forstår?’,« siger Heidi Agerkvist og understreger, at det handler om at være nysgerrig og nærværende i stedet for at virke konfronterende.
Det samme gælder, hvis børnene under snakken begynder at stille spørgsmål til det konkrete terrorangreb. Vær åben og lyv aldrig. Heller ikke, hvis barnet spørger, hvorfor terroristerne skyder, og om det samme kan ske i Danmark, lyder det fra både Kuno Sørensen og Heidi Agerkvist.
»Så kan man sige: ’Jeg synes også, at det er virkelig mærkeligt. Heldigvis kunne de mennesker, vi kender, aldrig finde på det. Det er en meget lille del, der er sådan. Og risikoen for at det sker lige, hvor vi er, er også meget lille’,« siger Heidi Agerkvist.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
GUIDE: SÅDAN SNAKKER DU MED DIT BARN
Efter terrorangrebet i Paris har Børns Vilkår udsendt en liste med fem råd om, hvordan du kan tale med dit barn om terror og krig:
Tal med børnene
Det er så godt som umuligt at undgå, at børnene støder på billeder fra Paris eller overhører samtaler om det, der er sket. Hvis vi undgår at tale med børnene om det ubærlige, efterlader vi dem med forklaringer og fantasier, der kan være endnu værre. Det værste er ikke det, vi ved – men det, vi ikke ved.
Vær ærlig og konkret
Forklar, at rigtig mange mennesker blev skudt af terrorister, der ønsker at bekæmpe Frankrig og andre lande og få opmærksomhed ved at skyde mennesker. Brug sætninger som: ’Mange blev skudt, og det er væmmeligt at tænke på. Der var også mange, der slap væk eller blev reddet af politiet’. Vær opmærksom på, at du ikke overfører din egen angst eller vrede på dit barn.
Beskyt de små børn
Børn under seks år kan skærmes mod at se og høre voldsomme nyheder. Kommer de alligevel til at se eller høre noget, så giv barnet en meget enkel forklaring på, hvad der sker. At terrorister har skudt mennesker, men sådan gør mennesker ikke normalt.
Tag hånd om børnenes frygt
Nogle børn er måske bange for, at de kan risikere at havne midt i et terrorangreb selv. I sådan en situation er det vigtigt at vise og fortælle børnene, at voksne og du som forælder vil gøre alt, hvad du kan for at passe på dig selv og dine børn.
Spørg og lyt
Især lidt større børn får mange informationer. Derfor skal du hjælpe dem med at sortere i de informationer, de får. Spørg om, hvad dit barn helt konkret har læst eller set og hvad barnet bliver bekymret for.
