Ny undersøgelse afslører: Sex én gang om ugen giver mest lykke.

Snart er der sikkert et andet bud på den sag. Sexologer, terapeuter og klummeskribenter hopper ivrigt for enden af dobbeltsengen for at guide os til det perfekte sexliv. Men hvad ved vi i bund og grund om sex? Alt for lidt, mener danske forskere.

Sex er vigtigt. Det er både forskere og udøvere enige om. Faktisk mener ni ud af 10 danskere, at sex er afgørende for, at vi trives. Uanset om vi dyrker det som kontakt-sport eller mere er til ‘gør-det-selv’-løsningen, gør et velfungerende sexliv godt i både hjerne og krop.

En naturlig konsekvens burde være, at meget sex er meget mere godt.

Men for nylig fastslog en canadisk undersøgelse, at de lykkeligste par er dem, der har sex én gang om ugen.

Ikke mere. Ikke mindre.

Men hvad ved vi egentlig om disciplinen, som vi alle er hjemlige lagenmestre i? Udover at man får børn af det, og at det for det meste er en fornøjelse.

Men hvad sker der i kroppen – og i hovedet, når vi bruger sengen til andet end søvn? Vi ved, at sex udløser lykkefølelse. At det forebygger sygdomme – og stress. Men præcis hvordan og hvorfor ved vi alt for lidt om. Hvad er for eksempel formålet med orgasmen, når sex ikke skal resultere i børn?

Og så alle fakta. Sammenlignet med de øvrige nordiske lande er der forsket forbavsende lidt i danskernes sex-liv, -lyst og -vaner.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs mere om undersøgelsens konklussioner og få eksperternes svar på 20 spørgsmål om sex - blandt andet:  Hvad er sex, hvor meget er ideelt, hvor meget lyst har vi osv.


Ny undersøgelse afslører: Sex én gang om ugen giver mest lykke. Snart er der sikkert et andet bud på den sag. Sexologer, terapeuter og klummeskribenter hopper ivrigt for enden af dobbeltsengen for at guide os til det perfekte sexliv. Men hvad ved vi i bund og grund om sex? Alt for lidt, mener danske forskere.

Sex er vigtigt. Det er både forskere og udøvere enige om. Faktisk mener ni ud af 10 danskere, at sex er afgørende for, at vi trives. Uanset om vi dyrker det som kontakt-sport eller mere er til ‘gør-det-selv’-løsningen, gør et velfungerende sexliv godt i både hjerne og krop.

En naturlig konsekvens burde være, at meget sex er meget mere godt.

Men for nylig fastslog en canadisk undersøgelse, at de lykkeligste par er dem, der har sex én gang om ugen.

Ikke mere. Ikke mindre.

Undersøgelsen er bare seneste dryp i en tilsyneladende uendelig flod af gode råd om, hvordan vi får fantastisk sex – hele livet. Sexologer, coaches, parterapeuter og psykologer står i kø for at hjælpe os til større lyst og bedre sex. En hurtig Google-søgning på ordene ‘God sex’ giver ikke mindre end 291.000.000 hit.

Men hvad ved vi egentlig om disciplinen, som vi alle er hjemlige lagenmestre i? Udover at man får børn af det, og at det for det meste er en fornøjelse.

Men hvad sker der i kroppen – og i hovedet, når vi bruger sengen til andet end søvn? Vi ved, at sex udløser lykkefølelse. At det forebygger sygdomme – og stress. Men præcis hvordan og hvorfor ved vi alt for lidt om. Hvad er for eksempel formålet med orgasmen, når sex ikke skal resultere i børn?

Og så alle fakta. Sammenlignet med de øvrige nordiske lande er der forsket forbavsende lidt i danskernes sex-liv, -lyst og -vaner.

Morten Frisch, overlæge og adjungeret professor i seksuel sundhedsepidemiologi ved Aalborg Universitet, mener, at forskerne er alt for generte, når de prøver at komme i seng med os.

»Når det handler om sex, er der et stort forskningsmæssigt tabu. I mange undersøgelser bliver der kun spurgt til helt overordnede variabler, som hvornår man debuterede, og hvor mange partnere man har haft.«

Det vil han nu ændre på. Sammen med professor i sexologi Christian Graugaard fra Aalborg Universitet planlægger han én gang for alle at kortlægge danskernes sexliv.

For sex handler om meget mere end et hurtigt knald. Det handler også om at kunne give og modtage kærtegn, mener Christian Graugaard

»Par, der har sex hver tredje måned, kan sagtens have en langt stærkere relation end par, som knalder to gange dagligt,« siger han.

Mens vi venter på forskernes kortlægning, har BT set på, hvad vi indtil videre ved. Hvad er fakta, og hvad er fatamorgana, når der kommer til sex.

1 Hvad er sex?

Samleje og orgasme betragtes ofte som nødvendigt for ‘rigtig’ sex. Men ifølge Morten Frisch er der ikke nogen ‘kollektiv overenskomst’ om, hvad sex er.

»Mænd, der ikke kan penetrere, kan jo godt have sex. Der er ingen konsensus om, hvornår man har sex. Men de fleste, der bliver spurgt, hvornår de sidst havde sex, tænker på deres seneste samleje. Mange tænker f.eks. ikke på masturbation som sex. Oralsex bliver heller ikke altid medregnet som ’sex’. Tænk bare på Clinton, som i hvert fald ikke havde sex med Monica Lewinsky.«

2 Hvor meget sex er ideelt?

En undersøgelse fra University of Toronto, Canada har fulgt 30.000 amerikaneres sexliv gennem fire årtier. I tidsskriftet Society for Personality and Social Psychology fastslår forskerne, at par, som har sex én gang om ugen, har det bedre end par, der har sex sjældnere – eller oftere.

»Selvom hyppigere sex er forbundet med større lykke, er denne sammenhæng ikke længere afgørende, hvis man dyrker sex mere end én gang om ugen,« konkluderer hovedforfatteren Amy Muise.

Morten Frisch mener ikke, at man kan opstille en idealformel, for hvor tit man bør have sex.

»Andre studier viser, at dét at have sex hver dag er bedre end kun at have sex en gang imellem. Det gælder om at finde den hyppighed, man trives bedst med.«

Tidligere i år beviste forskere på det amerikanske Carnegie Meloon University i et forsøg med 128 personer at ‘jo mere, des bedre-reglen’ ikke gælder, når det kommer til sex.

Forskerne inddelte ægtepar i to grupper. Den ene gruppe fortsatte deres normale samliv, mens den anden fordoblede frekvensen af ugentlige samlejer. Resultatet var, at de par, der doblede op på aktiviteten i soveværelset, nød sex mindre, generelt havde mindre lyst og var mere ulykkelige.

3 Hvor tit har vi lyst?

Ifølge en australsk undersøgelse, er hverken han eller hun tilfredse med en ugentlig rusketur. Næsten 20.000 mænd og kvinder deltog i undersøgelsen, der viste, at mænd i gennemsnit ønskede sex fire-seks gange om ugen. Mens kvinderne ville foretrække to-tre gange ugentligt.

4 Hvornår har vi mest lyst?

Unge har typisk lidt mere lyst end ældre – men ikke meget mere. Ifølge Illustreret Videnskab dyrker unge mellem 16 og 24 år sex lidt mere end fem gange om måneden – i snit. Mens den gennemsnitlige pensionist har sex to gange om måneden. Forskellen skyldes bl.a. produktionen af kønshormoner.

Mænds sexlyst topper i teenagealderen, hvor de ofte har en større appetit end jævnaldrende kvinder. Kvinders lyst topper derimod i 40års-alderen, hvor de ofte har mere lyst end deres jævnaldrende mænd. Psykologen David Buss fra University of Texas, USA mener, at kvindernes sexlyst stiger i takt med, at de får sværere ved at blive gravide og derfor må ‘arbejde hårdere’ for at reproducere sig.

Lysten styres af kroppens hormonspejl, siger Troels W. Kjær.

»Som 17-årige er mange kvinder bange for at blive gravide. Derefter kommer nogle år, hvor man tager de børn, der kommer, men måske ikke orker sex. Men i slutningen af 40erne reduceres kvinders chance for at blive gravid, og de tør mere end før, når det kommer til sex. Om det skyldes en større lyst, eller en mindre frygt for at blive gravid, er svært at svare på«.

En amerikansk undersøgelse fra 2010 konkluderer, at selvom mænd generelt har flere partnere, flere one night-stands og er mere utro end kvinder, så får de samlet set kun lidt flere sam­lejer ud af det end kvinderne set over et helt liv. Sammenlignet med en undersøgelse fra 1993, ser det ud til, at forskellen på mænds og kvinders sexlyst er blevet mindre de sidste 20 år.

5 Er sex den direkte vej til lykke?

Sociologi-professor Tim Wadsworth fra University of Colorado Boulder har analyseret 15.000 menneskers lykke. Han konkluderer, at det at have meget sex gør os glade. Men tror vi, at vi har mere sex end andre, gør det os faktisk endnu mere glade.

Generelt viste studiet en klar sammenhæng mellem regelmæssig sex og lykke. Deltagere, der havde samleje mindst to til tre gange om måneden, var langt lykkeligere end dem, der ikke havde haft sex de sidste 12 måneder.

Troels W. Kjær mener ikke, at lykkefølelsen kan rangeres alene efter mængden af sex, for ’lykke er et subjektivt mål, der påvirkes af en række parametre’.

6 Hvorfor kan man blive trist efter sex?

Under akten udløses de naturlige lykkestoffer endorfin og dopamin i hjernen. De fleste bliver glade efter sex, men nogle oplever tristhed. Det kaldes ’post-coital tristesse’ og defineres som en følelse af melankoli, angst eller aggressivitet, der udløses af samlejet. Følelsen kan vare fra fem minutter til to timer, efter man har været i gang. Fænomenet kan spores tilbage til den græske læge Galen, der sagde:

»Alle dyr er triste efter samleje – undtagen den menneskelige kvinde – og hanen.«

7 Hvor ofte gør vi det?

Den amerikanske bog ‘The Normal Bar’ har online spurgt 100.000 mennesker om deres sex-vaner. Konklusionen er, at et par i gennemsnit har sex tre til fire gange om ugen.

Desuden afslører bogen, at man kan forbedre sin seksuelle tilfredsstillelse, ved at gå nøgen i seng sammen og ved ofte at kysse passioneret – ikke kun under selve akten.

Voksne danskere dyrker ifølge Troels W. Kjær i snit sex én til to gange om ugen. Det placerer os på en 20. plads i Europa med hensyn til hyppighed.

8 Hvordan?

Der er forsket meget lidt i hvilke typer af sex, danskerne giver sig i kast med.

I det hele taget ved vi for lidt om danskernes lyster, mener Morten Frisch.

»Der er et stort forskningsmæssigt tabu, når det handler om sex. I mange undersøgelser bliver der kun spurgt til helt overordnede variabler, som hvornår man debuterede, og hvor mange partnere man har haft.«

Men han håber snart at blive klogere... Sammen med professor Christian Graugaard planlægger han i 2016 en stor befolkningsundersøgelse af danskernes sexliv. Men vi må vente i spænding et stykke tid endnu. De første resultater vil tidligst være klar i slutningen af 2017.

9 Hvor længe?

En amerikansk undersøgelse fra 2004 afslører, at syv min. er den tid et gennemsnitligt samleje tager.

10 Med hvem?

Gælder det om at opnå lykkefølelsen og aktivere belønningssystemet i hjernen er der ifølge Troels W. Kjær ingen forskel på, om man dyrker sex med en partner eller med sig selv. Det er de samme mekanismer, der sættes i gang. Men er der kærlighed mellem to mennesker, opnår man bonus. For så frigives endnu et signalstof, oxytocin, som knytter parterne sammen og øger lykkefølelsen.

11 Hvor mange har vi sex med?

I et nyt studie fra Chapman University, USA blev 60.058 mænd og kvinder mellem 30 og 44 år spurgt, hvor mange de havde haft sex med. Det tal, der blev gentaget flest gange var otte. 58 pct. af mændene og 56 pct. af kvinderne havde haft mere end fem partnere, mens 29 pct. af mændene og 23 pct. af kvinderne havde haft mere end 14 partnere siden deres seksuelle debut.

12 Er sex god motion?

Tjaa, du får lige så meget motion af et gennemsnitligt samleje, som du får af at tage trappen op til anden sal.

13 Hvad sker der i hjernen?

Når vi har sex frigives forskellige hormonstoffer i hjernen bl.a. belønningsstoffet dopamin, kroppens egen smertestiller endorfin, og oxtycin, der hjælper os til at knytte bånd. Sex er kort og godt kroppens naturlige lykkepille.

»Signalstofferne giver os lyst til at gøre det igen og igen,« siger Troels W. Kjær.

14 Hvad sker der i kroppen, når vi har sex?

Under et samleje stiger blodtrykket og pulsen, blodet trækkes ud til kønsorganerne, og skeden smøres. Kroppen er styret af det autonome nervesystem, der fungerer automatisk og reflektorisk og ikke kan kontrolleres af den frie vilje. Systemet er opdelt i det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.

Troels W. Kjær forklarer:

»Det parasympatiske nervesystem står for pisse, parre og prutte. Det er ren afslapning og er til stede i starten af samlejet. Under udløsningen overtager det sympatiske nervesystem kaldet ‘fight and flight’ men efterfølgende melder parasympatikus sig igen på banen.«

Selve akten kan altså opleves som aggressiv eller afslappende, alt efter hvor langt man er.

15 Hvorfor er mere sex ikke nødvendigvis bedre?

Som udgangspunkt er belønnings-centeret umætteligt, siger Troels W. Kjær.

»Hjernen vil gerne have belønning hele tiden. Men slitage eller f.eks. smerter i underlivet efter langvarig sex kan tale i modsat retning. Eller basale behov som sult og tørst kan være større behov end sex.«

Han sammenligner sex med søvn. Når vi går i seng, har vi lyst til at sove. Efter otte timers søvn er vi udhvilede, men i løbet af dagen opbygger vi igen et drive, så vi om aftenen har lyst til at sove - igen.

Det er individuelt meget forskelligt, hvor lang restitutionsfase man har brug for fra én udløsning, til man har lyst til at gå efter den næste.

»Generelt kan man sige, at kvinder regenererer hurtigt og er klar til sex igen – hurtigere end mænd,« siger han.

16 Er sex sundt?

Et britisk studie har vist, at mænd, der havde sex to gange om ugen ved studiets begyndelse, havde halvt så høj dødelighed 10 år senere, sammenlignet med mænd, der havde sex mindre end en gang om måneden.

Andre studier antyder, at sex forbedrer immunforsvaret.

Christian Graugaard er ikke i tvivl om at ‘seksualitet i bredeste forstand klart er en raskhedsfaktor’, som øger livskvalitet og trivsel og giver os kræfter til at håndtere modgang og kriser. Det gælder f.eks. ved kronisk sygdom, hvor alt tyder på, at et velfungerende intimt liv kan give kræfter til at overkomme sygdommen.

17 Beskytter sex mod fysiske sygdomme?

Sex får pulsen op og er sundt for immunforsvaret og hjerte-lungesystemet. Et italiensk studie blandt mænd med type 2-diabetes har påvist, at mænd, der ikke havde rejsningsproblemer og derfor kunne have et velfungerende sexliv, havde bedre livskvalitet, mindre stress og bedre kontrol med deres sygdom end mænd med rejsningsbesvær.

»Vi kan ikke sige det med sikkerhed, med forskningen peger på, at seksuel aktivitet måske mindsker risikoen for f.eks. prostatakræft. Men der er også brug for langt mere forskning på dette område,« siger Christian Graugaard.

18 Mod psykiske sygdomme?

»Noget tyder på, at et regelmæssigt sexliv mindsker risikoen for depression,« siger Troels W. Kjær. Men hvor meget sex, der skal til for at holde hovedet sundt, har han ikke et eksakt bud på.

»Der skal være en vis hyppighed, men jeg ved ikke, om det betyder en gang om måneden, ugen eller dagen,« siger han.

19 Mod stress?

Når man har sex, aktiveres det autonome nervesystem parasympatikus, der står for total afslapning.

»Det er vigtigt for mennesker at være i para-sympatikus, for der forebygges stress, og derfor kan sex bruges som anti-stressmiddel,« siger Troels W. Kjær.

Ifølge Christian Graugaard er det velkendt, at sex og kropslig nærhed med et andet menneske kan virke afstressende både fysisk og psykisk.

»Vi ved også, at der ved seksuel aktivitet frigives stoffer i kroppen, som virker smertestillende og let euforiserende«.

20 Hvorfor får vi orgasme?

Orgasmen er en energiudladning, der frakobler hjernen, så man kan glemme tid og sted. Nogle oplever endda ufarlige black-outs under finalen.

For mænd varer en orgasme typisk mellem 3-10 sekunder, før der er dømt afslapning. Hos kvinderne kan orgasmen varer 20 sekunder eller længere, og den kan gentages flere gange.

Orgasmen er nyttig, hvis målet er børn. Men hvad med alle de gange, hvor sex kun er for sjov? Hvad skal vi så bruge orgasmen til?

Troels W. Kjær mener, at orgasmen markerer, hvornår det er tid til at stoppe.

»Når sex er rart, synes vi automatisk, at mere sex er mere rart. Orgasmen er med til at afslutte forløbet. For mænd er udløsning og orgasme det samme, det er det ikke nødvendigvis for kvinder. Men for begge gælder det, at når samlejet ender med udløsning og orgasme, er der 100 pct. fokus på det nære.«

Ifølge Christian Graugaard er orgasmen et af kroppens ‘helt store glansnumre’.

»Mennesker i alle aldersgrupper nyder at fremkalde orgasmen, enten alene eller sammen med en partner. Der findes dog mennesker, som har vanskeligt ved at få orgasme pga. sygdom, men som alligevel har et glimrende sexliv. Også dyrkere af tantra-sex udskyder orgasmen længst muligt, fordi de oplever vejen derhen som langt mere spændende end selve klimaks.«

Kilde: Rapporten ‘Seksualitet og sundhed’ fra Vidensråd for forebyggelse fra 2014, Illustreret Videnskab, SUSY-undersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed og diverse udenlandske undersøgelser.