Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det er ikke kun haner, der har nytte af en stor hovedudsmykning. Høns med en stor kam får nemlig flere kyllinger, end de høns der har knap så stor hovedpragt at prale med.

Hvis man er høne og ude efter et godt knald, er det en fordel, hvis man har en stor kam på hovedet at vise frem. En stor kam er nemlig et tegn på, at hønen er god til at lægge æg, og det er noget, hanerne er vilde med, skriver forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Det er forskere ved Linköpings universitet, som har fundet frem til to gener, som er blevet dominerende igennem flere generationers fremavl af høns. De to gener bestemmer størrelsen på kammen, tykkelsen på hønens ben og hendes æglægningsevne.

Læs også på Videnskab.dk: Hønen eller ægget: hvad kom først?

En høne kan lægge flere æg, jo tykkere ben hun har, fordi en del af det kalcium, der er brug for til at lave æggeskal, optages direkte fra skelettet. Dermed er det naturligt, at tykkere ben giver flere æg. Men hvordan passer så hovedpynten ind i billedet?

Forklaringen er, at den er lavet af brusk, en ganske blød vævstype, som vi for eksempel finder i vores knæ og andre led i kroppen. Også skelettet starter som brusk, og dermed er det ikke unaturligt, at en veludviklet evne til at lave brusk både betyder stærke ben og stor kam.

Læs også på Videnskab.dk: Hvilken ægge-ende kommer først ud af hønen?

Når det gælder høns, er vi vant til at tænke, at det er hannen, som har størst glæde at flot pynt – som regel er det den største og mest majestætiske hane, som styrer flokken af høns. Men også hønerne drager uventet nytte af en mere 'fancy' hønekam.

Et studie fra Nature i 2003 viste nemlig, at haner har lært sig at genkende denne genetiske fordel hos deres damer. De skelner mellem dem ud fra ’hatten’, og giver mest sæd til damerne med den bedste kam. Dermed får de høns, som er bedst til at lægge æg, også den bedste mulighed for at blive befrugtet og få så mange æg som muligt.

Andre artikler fra Videnskab.dk:
Ulv i Danmark: Skal vi være bange?
Højde, skostørrelse og længden af penis
Lang penis giver flere orgasmer

Andre læser også