Er din kæreste lidt for selvoptaget? I en ny bog er der hjælp at hente til de kvinder, der er faldet for en narcissist.

Christina Copty er psykoterapeut og har i over 10 år beskæftiget sig med narcissisme og parforhold. Hun har selv været kæreste med en narcissist og har oplevet, hvordan hele hendes verden kom til at handle om partnerens krav og urimelige ønsker.

Derfor har hun skrevet selvhjælpsbogen ‘Den svære kærlighed’ om narcissistiske mænd i parforhold, der udkom 27. december.

Det anslås, at mellem 2 og 3 procent af alle danskere har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, og at 75 procent af dem er mænd. Men udover den diagnostiske definition arbejder Christina Copty med et bredere spekter for mere eller mindre narcissisme, og her har én ud af ni mænd narcissistiske personlighedstræk.

Men hvem er de så, de selvoptagede og uempatiske mænd?

»Mange tror måske, narcissismen kun findes hos hurtige forretningstyper med dyre ure, men det kan lige så godt være en skolelærer. Narcissismen kan findes hos alle typer mænd i alle aldre,« siger den 43-årige psykoterapeut Christina Copty.

Der findes altså flere forskellige typer narcissister. De grandiose, med de store armbevægelser og et prangende og pralende liv udadtil, og de mere subtile og skrøbelige narcissister, der oftest ryger under radaren. Alligevel er der dog bestemte karaktertræk, man skal være særligt opmærksom på.

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og find ud af hvordan du spotter en narcissist!

Det får du:

  • Artiklen 'Selvoptagethed, arrogance og manglende empati: Sådan spotter du en narcissist'
  • Fakta 'Narcissisme'
  • Guiden 'Sådan spotter du, om din partner er narcissist'
  • Guiden 'Sådan kommer du ud af forholdet til en narcissist'

Er din kæreste lidt for selvoptaget? I en ny bog er der hjælp at hente til de kvinder, der er faldet for en narcissist.

Selvoptagethed, arrogance og mangel på ægte empati. Det er ikke smigrende karaktertræk, der forbindes med på narcissisme. Alligevel kan det være svært at spotte narcissismen hos en partner, og endnu sværere at komme ud af forholdet.

Christina Copty er psykoterapeut og har i over 10 år beskæftiget sig med narcissisme og parforhold. Hun har selv været kæreste med en narcissist og har oplevet, hvordan hele hendes verden kom til at handle om partnerens krav og urimelige ønsker.

Derfor har hun skrevet selvhjælpsbogen ‘Den svære kærlighed’ om narcissistiske mænd i parforhold, der udkom 27. december.

Det anslås, at mellem 2 og 3 procent af alle danskere har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, og at 75 procent af dem er mænd. Men udover den diagnostiske definition arbejder Christina Copty med et bredere spekter for mere eller mindre narcissisme, og her har én ud af ni mænd narcissistiske personlighedstræk.

Men hvem er de så, de selvoptagede og uempatiske mænd?

»Mange tror måske, narcissismen kun findes hos hurtige forretningstyper med dyre ure, men det kan lige så godt være en skolelærer. Narcissismen kan findes hos alle typer mænd i alle aldre,« siger den 43-årige psykoterapeut Christina Copty.

Der findes altså flere forskellige typer narcissister. De grandiose, med de store armbevægelser og et prangende og pralende liv udadtil, og de mere subtile og skrøbelige narcissister, der oftest ryger under radaren. Alligevel er der dog bestemte karaktertræk, man skal være særligt opmærksom på.

Mænd uden medfølelse

»Generelt kan man sige, at narcissistiske mænd er uempatiske, kun tænker på sig selv og har en indgroet arrogance. Det er ikke nødvendigvis sådan, at de har store armbevægelser udadtil, men de føler sig bedre end andre og er gode til at manipulere deres vilje igennem. Deres verden er sort//hvid, og de kan et hav af trick til at placere sig selv i offerrollen,« siger Christina Copty.

Alt det var Christina Copty dog ikke opmærksom på, da hun efter en skilsmisse i 00’erne blev stormende forelsket i det, hun betegner som en narcissistisk mand.

»Han fejede benene væk under mig. Det var intenst og føltes som ’et match made in heaven’, så vi brugte alle stjålne øjeblikke sammen. Det var lige efter bogen: Han begyndte med at idealisere mig, for senere at devaluere mig,« siger hun.

Efter seks måneder lettede noget af forelskelse tåge, og hun begyndte at lægge mærke til flere ’rigide træk’ hos ham.

»Hans verden var sort/hvid, og for ham var opmærksomhed, anerkendelse og beundring en livseliksir, han ville gøre hvad som helst for. Det var benhårdt og opslidende at være i forholdet. Jeg skulle bruge al min opmærksomhed på ham, så jeg isolerede mig fra alt muligt andet. Samtidig oplevede jeg selvbebrejdelse over, at jeg ikke kunne gøre ham tilfreds,« siger hun.

Alligevel blev Christina Copty i forholdet i seks år. Tre år inde i forholdet blev hun klar over, at kæresten havde narcissistiske personlighedstræk. Men hun forlod ham ikke. Hun troede, deres særlige kærlighed kunne redde ham og forholdet og håbede på, at han med tiden ville blive mere empatisk. I sidste ende var det, ifølge Christina Copty, ham, der gik fra hende.

»Det hele var som et sygt spil. Han havde været så god til at sætte sig selv i en offerrolle og gøre mig til krænkeren, til den onde. Hvis jeg gik, ville han få ret i, at jeg ikke elskede ham nok,« siger hun.

Hun er ikke den eneste, der har kæmpet med et narcissistisk parforhold. I sin klinik møder hun dagligt frustrerede kvinder, der er blevet forelsket i en, der er mere forelsket i sig selv.

Christina Copty ved, hvordan det er at være sammen med en narcissist.
Christina Copty ved, hvordan det er at være sammen med en narcissist. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Lavt selvværd og selvmordstanker

Ifølge Christina Copty kæmper flere af hendes klienter med sygemeldinger, depressioner, stress, lavt selvværd eller selvmordstanker, fordi de har brændt sig på narcissismen.

Derfor er det vigtigt, at man i tide bliver opmærksom på, om ens partner er narcissistisk.

»Hvis man hele tiden oplever, at man bliver reduceret i relationen, hvis alt sker på bekostning af den anden, er det en god idé at overveje, om ens partner passer på narcissisme-kriterierne. Der er ikke særlig meget viden om emnet, så jeg håber, at den bog, jeg har skrevet, kan fungere som et praktisk redskab for dem, der lever i sådan et parforhold,« siger hun.

​Guide: Sådan spotter du, om din partner er narcissist

  • Det er altid hans behov, der kommer først.
  • Han er optaget af forelskelsen og vil have, at du hele tiden skal se på ham med beundring og anerkendelse.
  • Han vil have din udelte opmærksomhed og har svært ved at acceptere, at du vil/kan prioritere andet og andre end ham.
  • Når I skændes, blokerer han dine forsøg på at komme til orde, enten ved at fordreje eller forvirre dig.
  • Han har ikke medfølelse med dig, og når der sker noget godt i dit liv, bliver han misundelig og kan ikke give dig ros, og når der sker noget dårligt, fokuserer han på, hvad han står til at miste.
  • Han vil kun forbindes med dig, hvis han tror, andre også synes, du er noget særligt, ellers vil han holde lav profil med sit forhold til dig.
  • Du føler, at du skal kæmpe, for at forholdet er godt, for han gør det ikke.
  • Han sætter sig altid i offerrollen og siger, at det er dig, der skaber alle problemerne imellem jer.
  • Han tænker kun på sig selv og har ikke noget problem med at svigte dig.
  • Du har følelsen af, at du har mistet dig selv og den, du var, da du mødte ham.

Guide: Sådan kommer du ud af forholdet til en narcissist

  • Søg al den viden du kan om emnet, gerne bøger og blogs, der giver eksempler fra livet med en narcissist.
  • Genfind dine egne værdier.
  • Hold fast i retten til at få dine behov opfyldt.
  • Bryd din isolation og ræk ud i dit netværk efter samvær med andre.
  • Tro på dig selv: Du er ikke hjælpeløs eller fortabt uden ham.
  • Husk at se hele billedet, ikke kun de fragmenter, hvor han er sød.
  • Lad ikke din medfølelse med ham være på bekostning af dig selv.
  • Lad være med at kæmpe for forholdet. Kærlighed er gratis og generøs, ikke noget, der skal kæmpes for.
  • Bearbejd din frygt for at være alene.
  • Arbejd med dit selvværd.

Kilde: ’Den svære kærlighed – Om narcissisme og parforhold’. Selvhjælpsbogen udkom den 27.december 2016 og er skrevet af Christina Copty. Den koster 249,95 kroner og er på 244 sider.