Psykisk robuste børn er sundere og gladere og klarer sig bedre socialt og intellektuelt livet igennem, viser nyere forskning. Men indre styrke og robusthed er ikke medfødt hos få heldige asener. Det er noget, som alle forældre give deres børn, fastslår eksperter.
Børn, der er gladere, har en højere selvfølelse og i det hele taget er sundere, gemmer på en fælles hemmelighed. De besidder nemlig en indre styrke, som de har fået med hjemmefra. De er bedre til at håndtere stress, konflikt og modgang. De får bedre karrierer, når de bliver voksne og tjener flere penge. Og så lever de længere, viser nyere forskning.
Årsagen til alle disse herligheder, hedder ‘selvkontrol’. De seneste år har et stort antal studier dokumenteret, at børn med en veludviklet selvkontrol klarer sig langt bedre i livet – både her og nu – og som voksne.
»At have selvkontrol betyder så utrolig meget for børns succes. Det er selvkontrollen, der gør dem i stand til at tage de rigtige valg i livet,« forklarer Sofie Münster, der i en ny bog gennemgår ny forskning på området og guider forældre til, hvordan man styrker sit barns selvkontrol og evne til at indtage verden.
LOG IND PÅ BT PLUS og læse hele artiklen og Sofie Münsters guider til at styrke dit barns selvkontrol.
Psykisk robuste børn er sundere og gladere og klarer sig bedre socialt og intellektuelt livet igennem, viser nyere forskning. Men indre styrke og robusthed er ikke medfødt hos få heldige asener. Det er noget, som alle forældre give deres børn, fastslår eksperter.
Børn, der er gladere, har en højere selvfølelse og i det hele taget er sundere, gemmer på en fælles hemmelighed. De besidder nemlig en indre styrke, som de har fået med hjemmefra. De er bedre til at håndtere stress, konflikt og modgang. De får bedre karrierer, når de bliver voksne og tjener flere penge. Og så lever de længere, viser nyere forskning.
Årsagen til alle disse herligheder, hedder ‘selvkontrol’. De seneste år har et stort antal studier dokumenteret, at børn med en veludviklet selvkontrol klarer sig langt bedre i livet – både her og nu – og som voksne.
»At have selvkontrol betyder så utrolig meget for børns succes. Det er selvkontrollen, der gør dem i stand til at tage de rigtige valg i livet,« forklarer Sofie Münster, der er tidligere direktør for LøkkeFonden og forfatter til en ny bog, der udkommer 15. marts.
Bogen ’Klog er noget, man øver sig på’ vil lære forældre at fremelske deres børns selvkontrol. Ifølge bogen viser forskning, at børn med meget lav selvkontrol har tre gange så høj sandsynlighed for at få sundhedsproblemer, lav indkomst og at blive dømt for for kriminalitet, når de bliver voksne. Derfor er der god grund til at hjælpe børnene med at finde den indre styrke, der giver dem succes på alle livets parametre.
Vælg de svære veje
»Grundlæggende handler det om, at vi kan vælge at lære vores børn at gribe efter udfordringerne, eller at vi kan lære dem i højere grad at vælge den nemme løsning hver gang,« forklarer Sofie Münster.
»Når børn tør tage de svære valg i livet, får de langt flere muligheder og bliver langt gladere mennesker. For de har lært, at den nemme løsning på den korte bane er den dårlige løsning på den lange bane,« uddyber hun.
For voksne er de svære valg f.eks. at spise sundt, dyrke motion eller styre sine bekymringer. For børn er de svære valg at tage sig sammen, læse lektier, høre efter og turde tage fat på nye udfordringer.
At der er behov for en mere veludviklet selvkontrol, underbygges bl.a. af den seneste Pisa-undersøgelse, der viser, at omkring halvdelen af de danske skolebørn giver op, når de støder på problemer.
»Der er overraskende mange situationer, hvor børn oplever, at det er svært. Det kan f.eks. være, når de skal gøre sig umage, når de skal tale ordentligt, når de skal hjælpe til derhjemme, eller når de oplever nederlag,« siger Sofie Münster.
Karakterstyrke
Professor, børneforsker og forfatter til bogen ‘Styrk dit barns karakter’ Per Schultz Jørgensen er enig i, at det er afgørende for vores børns succes i livet, at forældrene styrker dem i at klare udfordringer:
»Vi kan kalde det selvkontrol, robusthed, udholdenhed, vedholdenhed eller modstandskraft. Lær dem allerede fra treårs-alderen, at de skal bære den lille pose ud til bilen, når I har været ude at handle. Lærer man dem bare lidt karakterstyrke fra begyndelsen, slipper de for hele tiden at tage stilling til, om de gider rydde op, hjælpe til eller lave lektier,« forklarer Per Schultz Jørgensen.
Læge og børneforsker Poul Lundgaard Bak fra Aarhus Universitet kalder det ‘at lære børn at tænke sig om’:
»Det skal et barn kunne for at være robust og komme godt igennem livet,« siger lægen, der står bag hjemmesiden Robusthed.dk, hvor forældre kan lære at træne de tankemønstre, der giver deres børn en større robusthed.
Heldigvis kan robusthed såvel som selvkontrol trænes.
»Selvkontrol er noget, alle børn kan få mere af. Det gør de ved, at vi hverken er curlingforældre, der fejer alt det svære væk foran dem, eller overambitiøse tigermødre, som skubber på hele tiden. I stedet skal vi gå ved siden af vores børn, være der for dem, uden at gøre det for dem,« opfordrer Sofie Münster, der på onlinemagasinet Raisinglearners.com har masser af konkrete råd til forældre.
Har dit barn selvkontrol
Børn, der mangler selvkontrol:
- Beder om hjælp uden først at have prøvet selv.
- Mister besindelsen.
- Afbryder andre elever, mens de taler.
- Svarer igen.
- Klynker og piver.
- Indleder skænderier.
- Ødelægger ting i raseri.
- Sladrer om andre.
Børn, der bruger deres selvkontrol:
- Beder om hjælp, hvis de har brug for det.
- Er tålmodige, når andre gør noget, som er irriterende.
- Er tilgivende, når andre gør noget, som, de ikke synes, er rigtigt.
- Giver andre mulighed for at tale under diskussioner.
- Udfører deres pligter.
- Anerkender deres lærere.
Kilde: ‘Klog er noget, man øver sig på’, Sofie Münster, Politikens Forlag.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
LÆR DIT BARN AT TAGE DE SVÆRE VALG
Alle ved, at øvelse gør mester. Inspirer dit barn til at blive ved, hvis du vil styrke dets robusthed
I sin bog ’Klog er noget, man øver sig på’, arbejder Sofie Münster med tre vigtige regler, som forældre skal huske, når de vil styrke deres børns selvkontrol:
Huskeregel 1
Der er mange situationer, som kan skabe konflikt og frustration. Mange gange handler det om, at barnet ikke gør, som man beder det om. Som forældre skal sørge for at være på vores barns side. Vi skal ikke være på hver vores hold - så bliver barnet defensivt. I stedet skal vi have dem til at lytte og føle sig trygge. Vi skal holde godt øje med de situationer, hvor de ikke føler sig gode nok, kun vil gøre ting, de i forvejen er gode til, når de brokker sig eller mister interessen - i det hele taget springer over, hvor gærdet er lavest.
Huskeregel 2
Når du står i situationer, som beskrevet under huskeregel 1, skal du huske at spørge, før du selv taler. Vi forældre har det med komme med alle mulige løsninger. Selvkontrol handler om at være god til selv at stoppe op og tænke sig om. Som forældre skal vi stille spørgsmål og tale med barnet om den proces, det går i gennem. Vi skal ikke fokusere på resultatet, men i stedet fx spørge: “Jeg har lagt mærke til, at du i andre situationer kan kæmpe (giv et eksempel - fx på fodboldbanen). Hvad skal der til, for at kan gøre det her?”. Eller: “Sidste gang, du var i denne situation, hvad gjorde du så?”. Den type spørgsmål får barnet til at tænke sig om.
Huskeregel 3
Når du har godt gang i den dialog, som er beskrevet under huskeregel 2, skal du gribe lejligheden til at påvirke dit barn i en bedre retning. Det er nu, du skal lære dit barn en af de allervigtigste værdier, du kan give dem - at det svære valg, er det gode valg. Børn vil altid søge hen til det letteste, derfor skal de lære, at det er når, det er allersværest, at de lærer mest. Sig fx til dit barn: “Man lærer mere, når det er svært, end når det er nemt, så jeg synes klart, at du skal gøre det. Det kan jo højst gå galt”. Fra forskning ved vi, at når børn forstår dét budskab, så bliver de villige til at opsøge udfordringer.
Seks spørgsmål, du kan stille:
1 - Hvis dit barn oplever usikkerhed
»Hvad har du tidligere gjort for at turde noget, som du egentlig ikke følte dig sikker på (giv gerne eksempel)?«
»Hvad gjorde du anderledes, som gav dig modet?«
»Hvad skal der til for, at du kan gøre det samme nu?«
2 - Hvis dit barn ikke kan lide at fejle
»Meningen er ikke, at du skal kunne alting på en gang, men at du lærer henad vejen – hvad har du lært af denne fejl?«
»Kan du komme i tanke om en fejl, du virkelig lærte noget af (giv gerne et eksempel)? Hvad gjorde du i den situation, som du kan bruge nu?«
3 - Hvis dit barn oplever pres
»Pres kommer, fordi man har mange ting man, gerne vil og det er godt, men vi skal lige have talt om, hvordan du kan få nydt det undervejs. Hvad tænker du om det?«
»Føler du, at der er meget du skal leve op til?«
»Jeg tænker, at vi skal begynde at fejre alle vores fejltagelser herhjemme, så du kan mærke, at det er helt ok. Hvordan ville det være, tror du?«
4 - Hvis dit barn bliver nervøs
»Nervøsitet behøver ikke være et problem – det er bare vigtigt, at stemmen inde i dit hoved ikke siger det “forkerte" til dig. Hvad plejer den at sige?«
»Hvad ville du ønske, at den sagde? Hvad skal der til for, at du siger det til dig selv næste gang?«
5 - Hvis dit barn springer over hvor gærdet er lavest
»Jeg har før set dig kæmpe med (giv eksempel – fx sport eller spil) – hvorfor gør du ikke det nu?«
»Hvad har du gjort indtil nu?«
»På mig virker det som om, at du sagtens kan gøre mere – hvorfor gør du ikke det, så du på den måde lærer mere?«
6 - Hvis dit barn har svært ved at koncentrere sig
»Hvad er det, der forstyrrer dig?«
»Jeg har lagt mærke til, at du godt kan koncentrere dig (giv eksempel – fx foran computeren). Hvad gør du i de situationer og hvordan kan du bruge det nu?«
Otte svar, du kan give dit barn:
1 - Barnet siger: ”Jeg kan ikke”.
Du kan svare: ”Du har bare ikke lært det endnu”.
2 - Barnet siger: ”Jeg gider ikke”.
Du kan svare: ”Du behøver ikke at gide det for at gøre det – hvad kan du gøre for at komme i gang?”.
3 - Barnet siger: ”Det kan jeg ikke lære”.
Du kan svare: ”Det er din indsats, som afgør, om du lærer det”.
4 - Barnet siger: ”Jeg håber, at jeg ikke laver fejl”.
Du kan svare: ”Fejl er en god ting, for de viser dig, hvad du har brug for at øve dig på”.
5 - Barnet siger: ”Jeg håber, at den næste opgave er lettere”.
Du kan svare: ”Nej, håb at den er sværere, for så lærer du mere”.
6 - Barnet siger: “Gid jeg bliver hurtig færdig”.
Du kan svare: ”Jo mere tid du bruger, desto klogere bliver du”.
7 - Barnet siger: ”Det nytter ikke noget”.
Du kan svare: Det nytter altid noget at gøre noget, for så er du selv med til at påvirke hvor meget du lærer”.
8 - Barnet siger: ”Det er ikke noget for mig”.
Du kan svare: ”Det kan du ikke vide, før du har lært det”.
Kilde: ‘Klog er noget, man øver sig på’, Sofie Münster, Politikens Forlag.
