Kan du fi nde din indre catwoman og silketrusserne i kommodeskuffen, er du sikker på sex i påsken. Han tænder på dig, når du tør være fræk og tage føringen i sengen. Er du mand, kan du derimod godt glemme alt om at spille Jens Lyn.

Mænd bekræftes
Kvinden i dit liv vil forføres med søde ord, kys og en romantisk middag. Det viser en ny, stor undersøgelse af danskernes sexliv. B.T. har bedt Gallup spørge danskerne, hvad vi tænder på, og hvad der ville give os mere lyst til sex . Billedet er klart: De danske mænd vil have frække kvinder, der tager initiativ og viser, de har lyst, mens kvinderne vil have omsorgsfulde og kærlige mænd, der dufter godt og er velsoignerede.



Det resultat kommer ikke bag på sexolog Vivi Hollænder, der hver måned skriver i det erotiske magasin Tidens Kvinder. »Manden bliver bekræftet, når en kvinde viser ham, at hun har lyst til ham.

Det er en sejr for ham. Kvinder tænder derimod på mænd, der gør sig umage. Hun vil forføres. Han skal turde vise, han er mand. Hun tænder ikke på ham, hvis han står med hundeøjne og tigger: 'Skal vi ikke gå i seng?' Han skal blive ved med at forføre hende,« siger hun.

Undersøgelsen viser også, at meget ville se anderledes ud under dynerne i de danske soveværelser, hvis både mænd og kvinder blev bedre til at sige, hvad de har lyst til. Især kvinderne skal være bedre til at sætte ord på lysten. Hele 65 pct. af mændene svarer ja til, at de ville være nemmere at tænde, hvis de vidste, hvad deres partner godt kan lide.

Sværere for kvinder
- Mænd er gode til at sige, hvad de vil i sengen, men det er meget sværere for kvinder at sætte ord på deres sexlyst. De ved måske ikke helt selv, hvad der får blodet til at rulle hos dem, mener Vivi Hollænder: 'Alt for mange kvinder lader sex være op til manden. Hendes ophidselse bliver hans ansvar. Kvinder skal i langt højere grad tage ansvar for deres egen lyst.'