Parforholdet er i krise. Problemet er, at vi har så høje forventninger til alle de roller, vi skal opfylde hos hinanden, at det bliver umuligt at leve op til. Dét er det forpligtende parforholds undergang, mener den amerikanske parterapeut Esther Perel.

Vi plejede at blive gift, til døden os skiller - nu gifter vi os, indtil kærligheden slutter,« siger den amerikanske parterapeut og bestsellerforfatter Esther Perel.

Hendes bog ’Mating in Captivity’, der udkom på dansk tidligere i år under titlen ’Erotisk intelligens – Nøglen til begær i lange parforhold’, har ligget i toppen af New York Times’ bestsellerliste og er oversat til 26 sprog. Hendes to video-foredrag på TED.com er indtil videre blevet set mere end 14 millioner gange.

Esther Perel har ikke opgivet håbet for parforholdet, fortæller hun. Det må dog tage nye former for at overleve.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen om hvorfor vi ikke er skabt til at leve i kernefamilier ifølge Esther Perel. Hun mener, at det romantiske ideal har skabt et enormt kaos og en masse desillusionerede mennesker, men understreger at der er stadig er håb for forholdet.

Parforholdet er i krise. Problemet er, at vi har så høje forventninger til alle de roller, vi skal opfylde hos hinanden, at det bliver umuligt at leve op til. Dét er det forpligtende parforholds undergang, mener den amerikanske parterapeut Esther Perel.

Vi plejede at blive gift, til døden os skiller - nu gifter vi os, indtil kærligheden slutter,« siger den amerikanske parterapeut og bestsellerforfatter Esther Perel.

Hendes bog ’Mating in Captivity’, der udkom på dansk tidligere i år under titlen ’Erotisk intelligens – Nøglen til begær i lange parforhold’, har ligget i toppen af New York Times’ bestsellerliste og er oversat til 26 sprog. Hendes to video-foredrag på TED.com er indtil videre blevet set mere end 14 millioner gange.

Esther Perel har ikke opgivet håbet for parforholdet, fortæller hun. Det må dog tage nye former for at overleve.

Hun oplever, at flere og flere har længerevarende affærer ved siden af deres faste forhold – affærer, der sjældent handler om utilfredshed i det faste parforhold, konstaterer hun. I stedet handler det bl.a. om vores behov for både stabilitet og frihed.

»Vi er født med et fundamentalt behov for stabilitet, bevægelse og forandring. Børn har brug for stabilitet, de har brug for en base, de kan komme tilbage til, et anker. Og så har de brug for at kunne løbe væk og udforske og gå på opdagelse,« siger hun og forklarer, at det er behov, der følger os hele livet.

Tidligere fandt man stabiliteten i fællesskabet – i landsbyen, i kirken, den udvidede familie, fra de otte søskende – partneren var blot én person på stabilitetsskalaen. I dag skal partneren give os, hvad en hel landsby tidligere gav, forklarer Esther Perel.

Esther Perel er blevet kaldt en rockstjerne blandt amerikanske parterapeuter, New York Times har kaldt hende game changer og The Guardian skrev i sin anmeldelse af hendes bog: "Muligvis den mest indsigtsfulde og kontroversielle bog om sex, kærlighed og ægteskab i vor tid."

Vis mere

Brug for gruppen

»Vi forventer, at én person kan tilfredsstille alle vores tryghedsbehov. Det er umuligt. Jeg tror helt ærligt, at det er døden for parforholdet,« siger hun og fortsætter:

»Vi er ikke skabt til at leve i kernefamilier. Vi har brug for en stor gruppe og for, at vores partner kan være én af de personer, der giver os stabilitet. Når han eller hun er det, kan jeg give slip på min partner og have min frihed - og vores frihed til at være legesyge. Det er de elementer af mystik, risiko, nysgerrighed, nyhed, der er det erotiske.«

Hold fast i dig selv

Der er stadig håb for forholdet. Folk vil altid elske. Og folk vil altid have sex, siger Esther Perel og efterlyser nye modeller for parforholdet. Virkeligheden er, at en person i dag sjældent vil tilbringe resten af livet med den samme partner, siger hun.

Den frihed, Esther Perel taler om i parforholdet, er ikke lig med at have sex med en anden – om end det også kan være det, understreger hun. Det er en frihed til at gøre ting uden hinanden. Holde fast i og dyrke egne interesser. Og på den måde vil vi fortsat være interessante for vores partner.

»Frihed i forhold er at gå ud og danse, selv om din partner ikke kan lide at danse, at rejse, selvom din partner ikke kan lide at rejse, at tage på vandreture, selvom det ikke er noget for din partner. Eller bare at læse en bog eller gå i biografen og se en film, som ikke interesserer din partner.«

Er der håb for fortsat at se parforhold, der varer livet ud?

»Nej. Det har altid været en illusion. Modellen er sat op sådan, at jeg skal vælge dig, når jeg er 25 år gammel. Du skal så være personen, jeg skal bo sammen med,indtil vi når en gennemsnitsalder af 85 år. Og jeg vil aldrig have brug for nogen anden, aldrig være tiltrukket af en anden, aldrig tænke på en anden, for du er den eneste ene. Dette romantiske ideal har skabt et enormt kaos og en masse desillusionerede mennesker,« siger Esther Perel.

Grunden til, at utroskab er mere udbredt i dag, mener hun blandt andet er, at vi alle føler os berettiget til at være lykkelige.

»Mange føler ikke, at de bare skal æde lorten og sluge deres skæbne og sidde der resten af livet og have det elendigt og håbe, at de dør unge. I dag siger folk, ’jeg fortjener at være lykkelig’,« fortæller Esther Perel og fremhæver skilsmissetallet i Danmark, der med næsten 50 procent er et af verdens højeste.

»Ægteskabet og parforholdet er i krise. I Danmark har I alt det, som mange andre ikke har, og som man forventede skulle beskytte ægteskabet. I har lighed, god børnepasning, barselsorlov for mødre og fædre, I har selvstændige kvinder, og I har en af de højeste skilsmisserater. Så hvad fortæller det os? Det fortæller os, at når en kvinde kan klare sig selv, er hun ikke så interesseret i at blive sammen med en mand, som hun også skal tage sig af, samtidig med at hun skal opfostre tre børn,« siger en hovedrystende Esther Perel.