Så kvinder, nu kan I snart overlade præventionsansvaret til mænd, hvis I tør. Ny p-pille til mænd er nemlig på vej.

Det skriver Tech Times.

Gennem tre årtier har forskere forsøgt at skabe en p-pille til mænd, men først nu ser det ud til, at det rent faktisk kan blive en realitet.

University of Washington har gennemført et forsøg med 100 mænd for at teste en ny pille med et stof kaldet DMAU. Og det er det nye stof, som skal vise sig at være et gennembrud i forsøget på at lade mænd stå for prævention.

»DMAU er et kæmpe skridt i udviklingen af en daglig p-pille til mænd,« siger forsøgets forskningsleder, Stephanie Page.

Førhen har man nemlig kunne konkludere, at mandlige p-piller udløste humørsvingninger og en manglende sexlyst. Men piller med det nye stof, ser ud til at forhindre denne slags ærgerlige bivirkninger.

På grund af mænds høje forbrænding har de også tidligere skulle tage pillerne to gange om dagen. Hvorimod kvinder kan nøjes med en gang.

Dette problem bliver nu også løst med denne pille, som mænd nu kan tage i de samme doser, som kvinder.

Men før at man rigtig kan smide kondomet, skal pillen tages i 28 dage. Det skal dog nævnes, at pillens formål er at forhindre produktionen af nye spermceller og ikke beskytter mod kønssygdomme.

Få bivirkninger

Kun få mænd i forsøget rapporterede om bivirkninger, men ingen af dem kunne beskrives som alvorlige. Heriblandt klagede ni over at have mistet sexlysten, mens otte oplevede problemer med acne.

Resultaterne fra forsøget, der varede knap en måned, bliver opdateret til april, hvor forskerne vil have testet langtidseffekterne af den nye p-pille.

Der er altså stadig flere undersøgelser, der skal udføres, før mænd kan købe de præventive piller på apoteket.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 0 kr.