Smil og tvivlsomme scorereplikker har ofte skabt store misforståelser mellem de to køn, når der opstår sød kemi byen. Og ifølge et nyt norsk studie fejlfortolker mænd og kvinder da også hinandens signaler. 

Det viser et nyt studie fra NTNU i Norge, skriver norske NRK.

Når mænd opfatter et smil fra den søde kvinde i baren som en invitation til sex, så handler det i bund og grund om, at mænd mere disponeret for at tænke på sex end kvinder.

Når en kvinde smiler - så behøver det nemlig ikke være fordi, hun har specielle frække hensigter.

308 heteroseksuelle mænd og kvinder i alderen 18 til 39 år har deltaget i undersøgelsen i alderen, som psykolog Mons Bendixen står bag.

»Undersøgelsen viser, at kvinder er venlige, når de smiler til manden, men manden opfatter det som seksuel interesse,« siger Mons Bendixen, der har stået for undersøgelsen.

Kvinder er også mere kræsne end mænd, når det kommer til potentielle nye sexpartnere, men det skyldes også helt andre ting, forklarer Mons Bendixen.

»At blive gravid er en stor omkostning, og derfor er kvinden kræsen og vil derfor have klarere signaler fra mænd, når det kommer til sex. For mænd er det vigtigt at udnytte chancen for sex, når den opstår, så han kan forplante sig,« siger han.

Undersøgelsen skal bruges til at skabe mere klarhed over, hvornår mænd og kvinder misforstår hinanden, når de kommunikerer seksuelt.